Bogsnak - sidste omgang

Yeepi-di-daaa, Yeepi-di-daaa, Yeepi-di-daaa! Nu kan jeg høre det. Hovedet bobler og humøret er højt. Den sidste omgang af årets bogsnak er overstået.
Nerverne var der og jeg må indse, at jeg aldrig bliver cool i sådan en situation. Men det gik godt og jeg er tilfreds med min indsats. Og tilfreds med hele bogsnak-holdet. Vi var meget forskellige, men det fungerede godt alligevel.

Det er grænseoverskridende fordi det ikke handler om facts og fakta men om mening - min mening vel at mærke. Det er svært, for jeg giver meget af mig selv og fortæller om min læseoplevelse. Det bliver meget personligt. Men i år var jeg heldig - de bøger jeg havde med kunne jeg ikke bare lide, jeg er vild med dem og så er det jo nemt.

I år havde jeg valgt Verdens bedste bog Bogtyven og den næsten lige så gode Den Ottende bonde af Bent Haller som er en genial forfatter.

Afslutningen fejrede vi med overstadig snak og en øl.

Nerver

Det er anden gang, jeg deltager i bogsnak på mit arbejde. I år startede jeg med at sige nej tak, da der skulle sættes navn på "snakkerne". Men så var det alligevel lidt spændende og så sagde jeg ja. Fire dage efter det tog jeg mig til hovedet og tænkte Hvooorfor!?!

Jeg ville være kanon hvis det ikke var for min nerver. Jeg bliver ekstremt nervøs, når jeg står foran mennesker, som faktisk skal/vil høre det jeg siger. Hænderne bliver klamme, hjertet banker afsted, benene ryster og halsen bliver tør. Jeg kan ikke sove om natten når alverdens uheldige scenarier drøner rundt i mit hoved.

Så hvorfor udsætter jeg mig for det? Fordi jeg elsker bøger og synes det er skønt at snakke om dem. Men også fordi jeg er træt af stemmen i mit hoved der siger, at jeg ikke kan, at mit bidrag er uinteressant. Jeg er træt af at være bange.
Og næsten hver gang går det jo faktisk godt, og når det hele er overstået og stemmen i mit hoved for en stund siger Yeepi-di-daaa har jeg det skønt!

Men lige nu kan jeg ikke tænke på det.
Lige nu vil jeg tage et afslappende bad og få lidt styr på nerverne.

At overskride grænser

Jeg har været på kursus i præsentationsteknik.
En del af mit job er at undervise og stille mig op foran en forsamling, men jeg bryder mig ikke om det og det falder mig slet ikke naturligt. Jeg hader at tiltrække mig opmærksomheden og bliver nervøs, genert og usikker selv i små grupper.

I dag skulle vi forberede en lille præsentation og fremlægge den overfor de andre. Jeg var nervøs, min stemme var pludselig gået i overgang (den er ellers slem nok i almindeligt leje) og benene rystede. Men jeg overlevede.
Dagens anden øvelse var til gengæld værre. Indelt i grupper skulle vil fortælle en historie ved brug af mime. Det var slemt og meget, meget grænseoverskridende.

Nu har jeg jeg uge at sunde mig i inden jeg skal til næste lektion. I løbet af ugen skal jeg forberede en 10 minutters tale om et valgfrit emne. Selvom jeg har tid til at forberede mig frygter jeg det. Især fordi vi kan vælge at blive optaget på video. Hjælp!