Når musikken spiller - et nostalgisk tilbageblik

Den anden dag hørte jeg en sang, som bragte en masse minder frem. Sådan er der mange sange, alle har dem vel og det behøver egentlig ikke være gode sange. Her er f.eks. min barndom/ungdom fortalt i nogle enkelt musikalske nedslag.

Trax: Du er fuld af løgn Min bedste ven Lasse og jeg var vilde med Grand Prix. Lasses mor optog altid showet til os, så vi kunne se det igen og igen. Så stod vi der forand tvet og efterabede dansetrinene mens vi sang i vores hårbørster.

Alphaville: Forever Young. Den første date med den første kæreste. Året var 1992, daten var i biografen hvor vi så Forever Young. Fyren ankom standsmæssigt på cykel fra nabobyen, pigen blev fulgt på vej af fnisende veninder, som diskret forsvandt lige før cykelrytteren ramte byen. To generte teenagere, som ikke helt kunne "spillereglerne". Der kom nu heller ikke meget kærlighed ud af det, men et godt og varmt venskab gennem folkeskolen og gymnasiet.

Nikolaj Steen: Angel. Min venindes værelse i begyndelsen af 90'erne. Line og Louise danser, synger og hører Angel på max lydstyrke. Det var Lines kassettebånd og vi elskede den sang! Og ja, jeg kan faktisk stadig teksten når jeg hører den.

Laban: Hvor skal vi sove i nat. 28 elever sluppet løs på ski i Norge. Laban blev sunget højt og falsk på skibakkerne. Jeg mindes sjove skiture og begejstring i pigehytten, da vi modtog breve fra kreative knægte, som med søde (frække?) vers gjorde sig fortjent til massage. Det var et fantastisk skoleår og en dejlig tur med en sammentømret klasse, som vidste, at de snart skulle skilles ad.

The Cranberries: When you're gone. Et mørkt teeangeværelse med stearinlys og røgelsespinde. When you're gone på repeat mens teenage-Louise ligger på sengen med benene op af muren. Jeg har brugt timer der, helt alene mod en uretfærdig verden - sådan har det helt sikkert føltes. Kæresten har sikkert været en nar, forældre der ingeting forstår og et gymnasium hvor jeg ikke helt hører til. Jeg hørte den tit og husker den som min absolutte teeange-klynke sang selvom der sikkert har været mange flere!

Poul Krebs: Sådan nogen som os Total kikset sang at møde sin kæreste til, men sådan blev det altså. Godt vi ikke har en "vores sang"!

Gloria Gaynor: I will survive Biblioteksskolesang. Når den blev spillet skulle der danses. Den bringer minder om dårlige fester med varm tequila og en masse kvinder, som blev mine bedste venner.

And the Oscar goes to...

Det er en tradition, Oscarnight ville ikke være det samme, hvis jeg ikke havde selskab af Stine. Det er ikke fordi, vi laver noget specielt. Men vi har vores rutiner og interne skævheder og det er bare så hyggeligt.

I år så vi ikke så meget af optakten, for vi var i biografen for at se, hvad nogle af de nominerede egentlig kunne byde på. Først så vi Revolutionary Road (Den store optælling #47) med Kate Winslet og Leonardo DiCaprio. En fantastisk og tankevækkende film, hvor især de to hovedrolleindehavere og Michael Shannon var en stor fornøjelse.

Bagefter så vi Milk (Den store optælling #48). Jeg ved ikke, hvordan jeg har kunne undgå at læse anmeldelser men sandheden er, at jeg ikke anede noget som helst om filmen. Måske derfor slog den mig helt omkuld. Sean Penn er FANTASTISK og jeg er glad for, han fik sin Oscar, ligesom jeg også jublede, da Dustin Lance Black vandt og gav den mest rørende tale ved dette års Oscarshow.

Mit næste filmprojekt må bliver Slumdog Millionaire som med 8 Oscars blev aftenens store vinder.

Bond, James Bond

Den store optælling #37

I går havde jeg en lang, men god dag. Efter arbejde så Ulla og jeg 007: Quantum of Solace. Der var masse af action og i nogle scener også ret fede effekter, men jeg savnede måske lidt handling. Bare en lille smule presset ind mellem slåskampe, damer og dødsfald. 

Efter filmen spiste vi pasta og snakkede. Selvom vi ses praktisk talt hver dag, har vi haft travlt med hvert vores, så det var hyggeligt. 

Bonderøv i CPH

Ah endelig fredag. Begyndelsen på en afslappet weekend med selvvalgt ensomhed og hyggelig læseklub.
De sidste 4 dage har jeg været udstationeret i hovedstaden. Jeg deltog i en temadag om læsning og en konference om børnekultur. Dagene bød på inspiration, mulighed for networking og masser af de der sociale situationer som jeg slet ikke dur til og derfor hader.
Der var de traditionelle tamme oplæg, men det var heldigvis de gode og spændende, der dominerede og jeg gik derfra med masser af faglig inspiration og lyst til at ændre/berige min arbejdsplads og min egen indsats.

Besøg i København får altid mine jydske gener til at danse rundt i kroppen og selvom jeg elsker at få muligheden for at besøge mine veninder og min familie (især charme-nevøen) bliver jeg hurtig træt af folk, trafik og trængsel. Så i dag har jeg låst døren og kan hygge mig helt alene indtil eftermiddagens fodboldkamp.

Sverige med veninder.

I morgen tager jeg på mini-ferie i Stockholm sammen med nogle af pigerne fra læseklubben. Vi har alle masser af ideer til, hvad vi kan se, så det bliver sikkert nogle hektiske dage. Men frem for alt er jeg sikker på at det bliver nogle sjove og hyggelige dage.
Jeg har selvfølgelig udskudt alting til sidste øjeblik. Jeg skulle lige til fodbold inden jeg kunne pakke, men nu er det meste da kommet i kufferten og det sidste er næsten færdig i vaskemaskinen. Når jeg skal pakke har jeg altid en fornemmelse af, at der er noget, jeg har glemt. Jeg har tjekket og dobbelttjekket, men jeg kommer nok alligvel til at fise rundt og ordne en masse i morgen tidlig.

I morgen vil jeg nyde togturen, hvor jeg har god tid til at læse. Jeg har valgt at tage De bedste af os og Anne bliver lærer med. Hvis det ikke er nok, har jeg jo en undskyldning for at købe et par stykker i Sverige ;-) Og så vil jeg jo selvfølgelig glæde mig til at møde de andre i lufthavnen.

Oscar-night

Traditionen tro så Stine og og jeg Oscar-showet sammen. Jeg kom til København søndag eftermiddag og som opvarmning tog vi i biografen og så Soning med Keira Knightley og James McAvoy.

Da tårerne var blinket væk tog vi til Stines lejlighed, hvor vi spiste oscar-middag og bagte oscar-banankage til showet. Inden showet gik i gang nåede vi også nogle filmsider på nettet bl.a. så vi de nominerede animationskortfilm som (måske!) hjalp lidt da vi skulle udfylde stemmesedlerne.

Selve Oscarshowet var ok. Det, der skal være der, var der, men alligvel var det som om der manglede et eller andet. Jon Stewart var sjov, men det var alligevel et lidt tamt show.

Mine favoritkjoler var:

De bedste presenters var Helen Mirren, som var sjov og skarp da hun skulle præsenterede de nominerede for bedste mandlige hovedrolle og Seth Rogen og Jonah Hill som præsenterede noget så spændende som de nominerede i lyd-kategorierne. De er nogle sære drengerøve, men det var ret sjovt, da de kom på scenen og begyndte at diskutere, hvem der minder mest om Halle Berry. Døm selv.

Oscar og traditoner hører jo sammen, også når det gælder vores egen lille fest. En af traditionerne er, at jeg taber afstemningen hvert år. I år ramte jeg ved siden af mange gange, men det er ok. For hvert år kommer der nyt tilbehør til tabergaven og i år var det dette skønne armbånd.

Dugdråbeverden

Dugdråbeverden

Jeg kan ikke tage billeder, men det kan Zenia. Flotte og stemningsfulde billeder som man kan kigge længe på og drømme sig hen i.

Gør dig selv en tjenste og kig indenfor i hendes fotoalbum.

Hyggelig weekend

Jeg har været hjemme et kvarter. Jeg har sat en vask over, taget natbukser på, smurt en mad, tændt tv og bærbar og er kravlet under tæppet på sofaen. Der bliver vist ikke lavet mere i denne uge.
Det har været en hård men meget hyggelig weekend. Der var læseklub hos Marie, og da hun jo bor i Aalborg, var læseklubben udvidet med en bytur. Vi startede med kage, chokolade og the. Og snak - masser af snak, det er vi virkelig gode til. Der blev faktisk snakket så meget, at vi næsten ikke havde tid til den obligatoriske runde med bogomtaler og anbefalinger. Da bøger, nytår, arbejde, graviditeter, byfester, film og alt indimellem var blevet vendt, var det tid til en tur i Gaden og efter en bestået bytur med drinks, dans og hotdogs, kunne vi tage hjem til de ventende luftmadrasser.
Det var nostalgisk at besøge Aalborg igen og nostalgien fortsatte, da jeg skulle med X-bussen hjem for traditionen tro, blev jeg køresyg halvvejs, fordi jeg altid insisterer på at læse. Will I ever learn.

Nøj, hvor er jeg træt nu...