Når musikken spiller - et nostalgisk tilbageblik

Den anden dag hørte jeg en sang, som bragte en masse minder frem. Sådan er der mange sange, alle har dem vel og det behøver egentlig ikke være gode sange. Her er f.eks. min barndom/ungdom fortalt i nogle enkelt musikalske nedslag.

Trax: Du er fuld af løgn Min bedste ven Lasse og jeg var vilde med Grand Prix. Lasses mor optog altid showet til os, så vi kunne se det igen og igen. Så stod vi der forand tvet og efterabede dansetrinene mens vi sang i vores hårbørster.

Alphaville: Forever Young. Den første date med den første kæreste. Året var 1992, daten var i biografen hvor vi så Forever Young. Fyren ankom standsmæssigt på cykel fra nabobyen, pigen blev fulgt på vej af fnisende veninder, som diskret forsvandt lige før cykelrytteren ramte byen. To generte teenagere, som ikke helt kunne "spillereglerne". Der kom nu heller ikke meget kærlighed ud af det, men et godt og varmt venskab gennem folkeskolen og gymnasiet.

Nikolaj Steen: Angel. Min venindes værelse i begyndelsen af 90'erne. Line og Louise danser, synger og hører Angel på max lydstyrke. Det var Lines kassettebånd og vi elskede den sang! Og ja, jeg kan faktisk stadig teksten når jeg hører den.

Laban: Hvor skal vi sove i nat. 28 elever sluppet løs på ski i Norge. Laban blev sunget højt og falsk på skibakkerne. Jeg mindes sjove skiture og begejstring i pigehytten, da vi modtog breve fra kreative knægte, som med søde (frække?) vers gjorde sig fortjent til massage. Det var et fantastisk skoleår og en dejlig tur med en sammentømret klasse, som vidste, at de snart skulle skilles ad.

The Cranberries: When you're gone. Et mørkt teeangeværelse med stearinlys og røgelsespinde. When you're gone på repeat mens teenage-Louise ligger på sengen med benene op af muren. Jeg har brugt timer der, helt alene mod en uretfærdig verden - sådan har det helt sikkert føltes. Kæresten har sikkert været en nar, forældre der ingeting forstår og et gymnasium hvor jeg ikke helt hører til. Jeg hørte den tit og husker den som min absolutte teeange-klynke sang selvom der sikkert har været mange flere!

Poul Krebs: Sådan nogen som os Total kikset sang at møde sin kæreste til, men sådan blev det altså. Godt vi ikke har en "vores sang"!

Gloria Gaynor: I will survive Biblioteksskolesang. Når den blev spillet skulle der danses. Den bringer minder om dårlige fester med varm tequila og en masse kvinder, som blev mine bedste venner.

Life in plastic, it's fantastic...

I næste måned fylder Barbie officielt 50 år. Man må sige hun holder sig godt, kvinder der har gennemgået alverdens modeluner og begejstret piger verden over uden at miste sin figur.
Som med alting er der tilhængere og modstandere - er Barbie en dum blondine eller er hun er forbillede?

Jeg vil ikke argumentere for hverken det ene eller det andet. Da jeg var barn, elskede jeg min Barbie, som altid var kunstner eller direktør og bestemte det HELE. Min Ken hed Dario Campeotto, var en fin fyr der sang Angelique og forgudede Barbie. Det var ren idyl - en drømmeverden, men ikke en der på nogen måde har påvirket mit voksenliv :-)

Min veninde Line havde den sejeste Ken - med "rigtigt" hår og skæg, der kunne stikke. Fantastisk!

connect the dots...

I et års tid har Curly Wurly moret og fascineret mig. I dag faldt jeg over denne Personality test. Sært.

Gå direkte til kilden

En servicemeddelse

Jeg har fået en ny "ting" på min blog. Det er en ret intern liste - til Stine, som er så sød at købe en julegave til mig :-) Det begyndte som en lille gimmick, en slags advents-overlevelses-gaver, da vi skrev afsluttende opgave på studiet og havde åhh så ondt af os selv. Nu er selvmedlidenheden knap så stor, men vi kan stadig godt li' gaver :-)

Retro look?

Da jeg sad hos frisøren i dag kunne jeg pludselig se hvem jeg lignede. Undervejs i processen fik frisøren nemlig lavet en "frisure" der fik mig til at minde om Bjørn fra Zappa og Tro, håb og kærlighed. Ikke et ondt ord om Adam Tønsberg, men det var ikke lige det look jeg gik efter. Da jeg så det endelige resultat var ligheden heldigvis forsvundet.

Hej, Mit navn er Louise, jeg er...

... Harry Potter fan...

I denne måned er jeg begyndt at læse Harry Potter på engelsk. De første i serien har jeg kun læst på dansk, men jeg har længe haft lyst til at opleve dem på originalsproget.
Indtil nu er det skønt. Der er meget, jeg har glemt, fordi jeg husker filmene bedre end bøgerne, og der er jo mange ting der er anderledes. Så jeg er altså startet forfra og i aften må jeg gå i gang med The Goblet of Fire.

Harry Potter bøgerne har sat tankerne igang, og jeg har måtte indrømme noget, jeg ellers længe har prøvet at benægte. Jeg er Harry Potter fan. Tidligere har jeg læst bøgerne og set filmene med almindelig, men stor fornøjelse, men jeg indrømmer, at jeg ved den sidste bog og filmpremieren i sommers gik lidt i Potter-mode og blev en lille bitte smule nørdet. Men jeg kom over det og har levet et nogenlunde normalt liv - indtil nu. For i den sidste tid har mine dagdrømme handlet om besværgelser og magiske væsner og den anden dag kom jeg til at kalde kæresten Ron, selvom han jo hedder Jesper. Ak ja, hvad hjernen er fuld af...

Så nu springer jeg ud. Jeg synes ikke bare at Harry Potter er en god serie, jeg er fan af både bøger og film. Jeg vil sikkert altid have et ret nørdet forhold til Potter og venner, og jeg bliver vist aldrig helt færdig med at læse bøgerne.

Min outing har endnu ikke overrasket nogen. Faktisk lader det til, at jeg var den eneste, der ikke mente, jeg var fan. Men ok - tegnene var der selvfølgelig - mit blognavn er taget fra bogen og jeg har muligvis nævnt bøgerne og filmene for venner og familie en enkelt gang eller to.

Arbejdsmoral?

Kinesisk Kitsch

Min kollega har en datter, der arbejder i Kina.
Den anden dag sendte hun denne vinkende kat i anledning af det kinesiske nytår.
Katten har batterier i bagen og sidder nu og vinker på vores kontor.

Godt nytår!

Zits on blogging

Fiktions-fyre

Ok, jeg ved godt at dette er fjollet og helt ærligt, jeg er simpelthen for gammel til det. Men nogen gange må man bare have noget godt at kigge på. Her er "mine" fyre.
Carmine Giovinazzo - TJ Thyne