And the Oscar goes to...

Det er en tradition, Oscarnight ville ikke være det samme, hvis jeg ikke havde selskab af Stine. Det er ikke fordi, vi laver noget specielt. Men vi har vores rutiner og interne skævheder og det er bare så hyggeligt.

I år så vi ikke så meget af optakten, for vi var i biografen for at se, hvad nogle af de nominerede egentlig kunne byde på. Først så vi Revolutionary Road (Den store optælling #47) med Kate Winslet og Leonardo DiCaprio. En fantastisk og tankevækkende film, hvor især de to hovedrolleindehavere og Michael Shannon var en stor fornøjelse.

Bagefter så vi Milk (Den store optælling #48). Jeg ved ikke, hvordan jeg har kunne undgå at læse anmeldelser men sandheden er, at jeg ikke anede noget som helst om filmen. Måske derfor slog den mig helt omkuld. Sean Penn er FANTASTISK og jeg er glad for, han fik sin Oscar, ligesom jeg også jublede, da Dustin Lance Black vandt og gav den mest rørende tale ved dette års Oscarshow.

Mit næste filmprojekt må bliver Slumdog Millionaire som med 8 Oscars blev aftenens store vinder.

Oscar-night

Traditionen tro så Stine og og jeg Oscar-showet sammen. Jeg kom til København søndag eftermiddag og som opvarmning tog vi i biografen og så Soning med Keira Knightley og James McAvoy.

Da tårerne var blinket væk tog vi til Stines lejlighed, hvor vi spiste oscar-middag og bagte oscar-banankage til showet. Inden showet gik i gang nåede vi også nogle filmsider på nettet bl.a. så vi de nominerede animationskortfilm som (måske!) hjalp lidt da vi skulle udfylde stemmesedlerne.

Selve Oscarshowet var ok. Det, der skal være der, var der, men alligvel var det som om der manglede et eller andet. Jon Stewart var sjov, men det var alligevel et lidt tamt show.

Mine favoritkjoler var:

De bedste presenters var Helen Mirren, som var sjov og skarp da hun skulle præsenterede de nominerede for bedste mandlige hovedrolle og Seth Rogen og Jonah Hill som præsenterede noget så spændende som de nominerede i lyd-kategorierne. De er nogle sære drengerøve, men det var ret sjovt, da de kom på scenen og begyndte at diskutere, hvem der minder mest om Halle Berry. Døm selv.

Oscar og traditoner hører jo sammen, også når det gælder vores egen lille fest. En af traditionerne er, at jeg taber afstemningen hvert år. I år ramte jeg ved siden af mange gange, men det er ok. For hvert år kommer der nyt tilbehør til tabergaven og i år var det dette skønne armbånd.

Juletraditioner

Inden jeg kan blive rigtig klar til jul er der to ting, der skal gøres.

Først skal jeg høre "Vil du være min i nat" fra Juletestamentet. Det er egentlig ikke en rigtig julesang, men den er stemningsfuld og dejlig. Jeg låner cd'en på biblioteket og sætter sangen på repeat. Ahh instant julestemning.

Min anden tradition handler naturligvis om en film: Tim Burtons Nightmare before Christmas. Elsker den film. Simpelthen!

You know, I think this Christmas thing is not as tricky as it seems!

And why should they have all the fun? It should belong to anyone! Not anyone, in fact, but me! Why, I could make a Christmas tree! And there's not a reason I can find, I couldn't have a Christmas time! I bet I could improve it, too! And that's exactly what I'll do!

Kalendergaver

December byder på masser af traditioner. En af den er adventsgaver, som vi stadig får selvom vi ikke bor hjemme mere. Mor afleverede en kasse med pakker i lørdags og i dag måtte vi så finde den med 1 tallet på. Traditionerne bliver overholdt til punkt og prikke. Mor skriver endda stadig fra nissen på pakkerne, som hun gjorde, da vi var små og vi ikke vidste hvor pakkerne kom fra. Sådan skal det bare være.


Ellers bød den første søndag i advent på en skøjtetur på skøjtebanen i anlægget. Skøjtebanen er hvert år byens gave til borgerne, men det var første gang jeg var der. I år har byen givet endnu en gave, et stort pariserhjul på torvet.

Kilde

Klar til jul

For mange år siden, da biografen derhjemme stadig var åben, viste de filmen Fra den gamle købmandsgaard. Jeg havde aldrig set den før, men mor huskede den og mente at Susanne og jeg skulle se den. Det var før jeg opdagede charmen ved de sort/hvide film og jeg kedede mig bravt. Jeg tror endda, jeg fik mig en lille lur.
Senere så jeg filmen igen og blev begejstret. Jeg optog den på videobånd, så vi kunne se den hvert år til jul. Efterhånden er det blevet tradition. I sidste uge fandt jeg den på dvd, så i år kan vi se den i god kvalitet.

De første julegaver

Når får fri i morgen holder jeg weekend. Jeg har taget fri fredag, så jeg kan komme til København hvor jeg skal være i weekenden.
Det er blevet tid til den årlige "fælles-julegave-indkøbs-dag" i Jespers familie. Jeg har det lidt svært ved tanken om at juleindkøbene starter allerede i begyndelsen af november men med arbejdsweekender og den kommende fødsel må vi slå til, når vi alle kan.
Det er for tidligt at julehygge men vi skal købe lidt julegaver og spise æbleskiver. I år bliver det hjemmebagte, for jeg har vist lovet at gå i køkkenet.
Startskuddet har lydt - Julen er i gang.