Viser opslag med etiketten læseklubben. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten læseklubben. Vis alle opslag

onsdag den 16. april 2008

Sverige med veninder.

I morgen tager jeg på mini-ferie i Stockholm sammen med nogle af pigerne fra læseklubben. Vi har alle masser af ideer til, hvad vi kan se, så det bliver sikkert nogle hektiske dage. Men frem for alt er jeg sikker på at det bliver nogle sjove og hyggelige dage.
Jeg har selvfølgelig udskudt alting til sidste øjeblik. Jeg skulle lige til fodbold inden jeg kunne pakke, men nu er det meste da kommet i kufferten og det sidste er næsten færdig i vaskemaskinen. Når jeg skal pakke har jeg altid en fornemmelse af, at der er noget, jeg har glemt. Jeg har tjekket og dobbelttjekket, men jeg kommer nok alligvel til at fise rundt og ordne en masse i morgen tidlig.

I morgen vil jeg nyde togturen, hvor jeg har god tid til at læse. Jeg har valgt at tage De bedste af os og Anne bliver lærer med. Hvis det ikke er nok, har jeg jo en undskyldning for at købe et par stykker i Sverige ;-) Og så vil jeg jo selvfølgelig glæde mig til at møde de andre i lufthavnen.

søndag den 6. januar 2008

Hyggelig weekend

Jeg har været hjemme et kvarter. Jeg har sat en vask over, taget natbukser på, smurt en mad, tændt tv og bærbar og er kravlet under tæppet på sofaen. Der bliver vist ikke lavet mere i denne uge.
Det har været en hård men meget hyggelig weekend. Der var læseklub hos Marie, og da hun jo bor i Aalborg, var læseklubben udvidet med en bytur. Vi startede med kage, chokolade og the. Og snak - masser af snak, det er vi virkelig gode til. Der blev faktisk snakket så meget, at vi næsten ikke havde tid til den obligatoriske runde med bogomtaler og anbefalinger. Da bøger, nytår, arbejde, graviditeter, byfester, film og alt indimellem var blevet vendt, var det tid til en tur i Gaden og efter en bestået bytur med drinks, dans og hotdogs, kunne vi tage hjem til de ventende luftmadrasser.
Det var nostalgisk at besøge Aalborg igen og nostalgien fortsatte, da jeg skulle med X-bussen hjem for traditionen tro, blev jeg køresyg halvvejs, fordi jeg altid insisterer på at læse. Will I ever learn.

Nøj, hvor er jeg træt nu...