Da jeg startede til fodbold var jeg heldig at havne på et godt hold med søde, sjove piger. Vi vil gerne vinde, men spiller mest for at have det sjovt. Desværre støttes den indstilling ikke af jbu.
Før sommerferien spillede vi en gruppe, hvor vi tabte og vandt og endte midt i tabellen. I sommerpausen bliver puljerne blandet, så de gode hold mødes i en a-række og de andre hold i en b-række. Som sagt var vi midt i tabellen i vores pulje, så vi kom i en lodtrækning uden skelen til det sportslige. Derfor er vi havnet i a-rækken, hvor vi taber alle kampene med to-cifrede tal.
Det sætter lidt en dæmper på det sportslige og lysten til at spille fodbold daler lidt for hver kamp. Det er ok at tabe, men det er surt at blive løbet over ende af hold, som egentlig ikke hører hjemme i 7-11 fodbold, som jo har ry for at være hyggebold. Det er nedslående, når man hører at modstanderens Danmarks-seriehold slipper for træningen, hvis de i stedet spiller en 7-11 kamp.
Groft sagt har det samme betydning som hvis FCK spillede kampe mod serie 6 hold. Det er hverken sjovt for de dårlige, som ikke får lov at spille eller de gode, som ikke får nogen modstand.
Men fodboldglæde og lyst til at spille fodbold spiller åbenbart ikke nogen rolle hos jbu. Desværre. For mens vi taber alle kampe stort, er der god tid til at tænke over, om der mon ikke er en sjovere sport. Personligt vil jeg blive ked af det, hvis alle mine holdkammerater er væk, når forårssæsonen starter igen.
Viser opslag med etiketten selvmedlidenhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten selvmedlidenhed. Vis alle opslag
onsdag den 3. september 2008
fredag den 14. marts 2008
På hadelistens top 10
I går måtte jeg igennem en times mareridt og selvtillidsknusende strabadser. De fleste kalder det vist shopping, men jeg ved hvilken ondskab, der gemmer sig bag det hyggelige navn.
Jeg er ekspert i at udskyde indkøb, især når det drejer sig om tøj. Men situationen var akut. Mine jeans havde kolletivt besluttet at blive møre og jeg fandt huller i den ene par efter det andet. Alle mine nederdele blev fundet frem, gamle bukser støvet af og i fjorten dage lykkedes det mig at undgå at se kendsgerningerne i øjnene.
Men jeg måtte jo afsted. Planen var lagt hjemmefra: et par jeans af mærket Lee (for der behøver jeg ikke at aflevere de nederste 10 cm til butikkens skrædder).
Forholdsvis positivt stemt tog jeg afsted men hurtigt blev alle mine bange anelser til virkelighed.
To butikker måtte jeg besøge uden at finde et par, jeg bare turde prøve. Jeg ved godt, jeg er en stor pige og at mine ben er korte, så jeg kan ikke bare vælge og vrage, men helt ærlig hvem bruger str 23/35. To butikker måtte jeg igennem uden at finde livvidder større end 28.
Nedslået, opgivende og godt gammeldags pisse sur gjorde jeg et sidste forsøg og ohh lykke... der var bukser som både passede i længe og liv. Flere par endda, så jeg kunne vælge.
Da jeg stod i prøverummet og knappede knappen i det helt rigtige par, startede en ny sang i radioen: Mikas big girl (you are beautiful) Tilfældighed?
Jeg er ekspert i at udskyde indkøb, især når det drejer sig om tøj. Men situationen var akut. Mine jeans havde kolletivt besluttet at blive møre og jeg fandt huller i den ene par efter det andet. Alle mine nederdele blev fundet frem, gamle bukser støvet af og i fjorten dage lykkedes det mig at undgå at se kendsgerningerne i øjnene.
Men jeg måtte jo afsted. Planen var lagt hjemmefra: et par jeans af mærket Lee (for der behøver jeg ikke at aflevere de nederste 10 cm til butikkens skrædder).
Forholdsvis positivt stemt tog jeg afsted men hurtigt blev alle mine bange anelser til virkelighed.
To butikker måtte jeg besøge uden at finde et par, jeg bare turde prøve. Jeg ved godt, jeg er en stor pige og at mine ben er korte, så jeg kan ikke bare vælge og vrage, men helt ærlig hvem bruger str 23/35. To butikker måtte jeg igennem uden at finde livvidder større end 28.
Nedslået, opgivende og godt gammeldags pisse sur gjorde jeg et sidste forsøg og ohh lykke... der var bukser som både passede i længe og liv. Flere par endda, så jeg kunne vælge.
Da jeg stod i prøverummet og knappede knappen i det helt rigtige par, startede en ny sang i radioen: Mikas big girl (you are beautiful) Tilfældighed?
torsdag den 31. januar 2008
Nerver
Det er anden gang, jeg deltager i bogsnak på mit arbejde. I år startede jeg med at sige nej tak, da der skulle sættes navn på "snakkerne". Men så var det alligevel lidt spændende og så sagde jeg ja. Fire dage efter det tog jeg mig til hovedet og tænkte Hvooorfor!?!
Jeg ville være kanon hvis det ikke var for min nerver. Jeg bliver ekstremt nervøs, når jeg står foran mennesker, som faktisk skal/vil høre det jeg siger. Hænderne bliver klamme, hjertet banker afsted, benene ryster og halsen bliver tør. Jeg kan ikke sove om natten når alverdens uheldige scenarier drøner rundt i mit hoved.
Så hvorfor udsætter jeg mig for det? Fordi jeg elsker bøger og synes det er skønt at snakke om dem. Men også fordi jeg er træt af stemmen i mit hoved der siger, at jeg ikke kan, at mit bidrag er uinteressant. Jeg er træt af at være bange.
Og næsten hver gang går det jo faktisk godt, og når det hele er overstået og stemmen i mit hoved for en stund siger Yeepi-di-daaa har jeg det skønt!
Men lige nu kan jeg ikke tænke på det.
Lige nu vil jeg tage et afslappende bad og få lidt styr på nerverne.
Jeg ville være kanon hvis det ikke var for min nerver. Jeg bliver ekstremt nervøs, når jeg står foran mennesker, som faktisk skal/vil høre det jeg siger. Hænderne bliver klamme, hjertet banker afsted, benene ryster og halsen bliver tør. Jeg kan ikke sove om natten når alverdens uheldige scenarier drøner rundt i mit hoved.
Så hvorfor udsætter jeg mig for det? Fordi jeg elsker bøger og synes det er skønt at snakke om dem. Men også fordi jeg er træt af stemmen i mit hoved der siger, at jeg ikke kan, at mit bidrag er uinteressant. Jeg er træt af at være bange.
Og næsten hver gang går det jo faktisk godt, og når det hele er overstået og stemmen i mit hoved for en stund siger Yeepi-di-daaa har jeg det skønt!
Men lige nu kan jeg ikke tænke på det.
Lige nu vil jeg tage et afslappende bad og få lidt styr på nerverne.
onsdag den 9. januar 2008
It's been a bad day
Broadcast me a joyful noise unto the times, lord,
Count your blessings.
We're sick of being jerked around.
We all fall down.
It's been a bad day.
Please don't take a picture.
It's been a bad day.
Please.
Count your blessings.
We're sick of being jerked around.
We all fall down.
It's been a bad day.
Please don't take a picture.
It's been a bad day.
Please.
onsdag den 17. oktober 2007
Det er sådan en dag...
Det er sådan en dag, hvor man får et insekt i øjet på vej hjem fra arbejde
Det er sådan en dag, hvor ens bedste veninde bor alt alt for langt væk
Det er sådan en dag, hvor mors stemme i telefonen får tårerne frem
Det er sådan en dag, hvor chokolade bare smager bedre end det plejer
Det er sådan en dag, hvor man græder over dårlige tv-udsendelser
Det er sådan en dag, hvor en lille kritik sætter sig fast og vokser sig kæmpe stor
Det er sådan en dag, hvor man læser stillingsannoncer
Det er sådan en dag, hvor man sætter Everybody hurts på repeat og slukker lyset
Det er sådan en dag, hvor det dårlige humør går ud over de forkerte
Det er sådan en dag, hvor dynen hører til i sofaen
Det er sådan en dag, hvor ens bedste veninde bor alt alt for langt væk
Det er sådan en dag, hvor mors stemme i telefonen får tårerne frem
Det er sådan en dag, hvor chokolade bare smager bedre end det plejer
Det er sådan en dag, hvor man græder over dårlige tv-udsendelser
Det er sådan en dag, hvor en lille kritik sætter sig fast og vokser sig kæmpe stor
Det er sådan en dag, hvor man læser stillingsannoncer
Det er sådan en dag, hvor man sætter Everybody hurts på repeat og slukker lyset
Det er sådan en dag, hvor det dårlige humør går ud over de forkerte
Det er sådan en dag, hvor dynen hører til i sofaen
Abonner på:
Opslag (Atom)