Det er anden gang, jeg deltager i bogsnak på mit arbejde. I år startede jeg med at sige nej tak, da der skulle sættes navn på "snakkerne". Men så var det alligevel lidt spændende og så sagde jeg ja. Fire dage efter det tog jeg mig til hovedet og tænkte Hvooorfor!?!
Jeg ville være kanon hvis det ikke var for min nerver. Jeg bliver ekstremt nervøs, når jeg står foran mennesker, som faktisk skal/vil høre det jeg siger. Hænderne bliver klamme, hjertet banker afsted, benene ryster og halsen bliver tør. Jeg kan ikke sove om natten når alverdens uheldige scenarier drøner rundt i mit hoved.
Så hvorfor udsætter jeg mig for det? Fordi jeg elsker bøger og synes det er skønt at snakke om dem. Men også fordi jeg er træt af stemmen i mit hoved der siger, at jeg ikke kan, at mit bidrag er uinteressant. Jeg er træt af at være bange.
Og næsten hver gang går det jo faktisk godt, og når det hele er overstået og stemmen i mit hoved for en stund siger Yeepi-di-daaa har jeg det skønt!
Men lige nu kan jeg ikke tænke på det.
Lige nu vil jeg tage et afslappende bad og få lidt styr på nerverne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Præcis sådan har jeg det med bogtips i radioen. Fatter ikke hvorfor jeg siger ja. Når det står på går det. Men inden tænker jeg: Hvad fanden har jeg gang i.
Læste i blad hvor skuespiller (identitet glemt) sagde at han havde det sådan HVER gang han skulle på scenen. Forstår jeg da slet ikke. Sært selvpineri eller?
Send en kommentar