... Harry Potter fan...
I denne måned er jeg begyndt at læse Harry Potter på engelsk. De første i serien har jeg kun læst på dansk, men jeg har længe haft lyst til at opleve dem på originalsproget.
Indtil nu er det skønt. Der er meget, jeg har glemt, fordi jeg husker filmene bedre end bøgerne, og der er jo mange ting der er anderledes. Så jeg er altså startet forfra og i aften må jeg gå i gang med The Goblet of Fire.
Harry Potter bøgerne har sat tankerne igang, og jeg har måtte indrømme noget, jeg ellers længe har prøvet at benægte. Jeg er Harry Potter fan. Tidligere har jeg læst bøgerne og set filmene med almindelig, men stor fornøjelse, men jeg indrømmer, at jeg ved den sidste bog og filmpremieren i sommers gik lidt i Potter-mode og blev en lille bitte smule nørdet. Men jeg kom over det og har levet et nogenlunde normalt liv - indtil nu. For i den sidste tid har mine dagdrømme handlet om besværgelser og magiske væsner og den anden dag kom jeg til at kalde kæresten Ron, selvom han jo hedder Jesper. Ak ja, hvad hjernen er fuld af...
Så nu springer jeg ud. Jeg synes ikke bare at Harry Potter er en god serie, jeg er fan af både bøger og film. Jeg vil sikkert altid have et ret nørdet forhold til Potter og venner, og jeg bliver vist aldrig helt færdig med at læse bøgerne.
Min outing har endnu ikke overrasket nogen. Faktisk lader det til, at jeg var den eneste, der ikke mente, jeg var fan. Men ok - tegnene var der selvfølgelig - mit blognavn er taget fra bogen og jeg har muligvis nævnt bøgerne og filmene for venner og familie en enkelt gang eller to.
fredag den 29. februar 2008
onsdag den 27. februar 2008
There will be blood
Den store optælling #17
Efter 2½ time i biografen er jeg forvirret, fortumlet og fascineret. There will be blood er en flot filmisk oplevelse og Daniel Day-Lewis Oscar var bestemt fortjent.
Jeg har svært ved at mene noget lige nu, jeg skal tænke over filmen, læse lidt anmeldelser og vende handlingen et par gange. Det var en svær og mærkelig film, og der er meget at forholde sig til.
Efter 2½ time i biografen er jeg forvirret, fortumlet og fascineret. There will be blood er en flot filmisk oplevelse og Daniel Day-Lewis Oscar var bestemt fortjent.
Jeg har svært ved at mene noget lige nu, jeg skal tænke over filmen, læse lidt anmeldelser og vende handlingen et par gange. Det var en svær og mærkelig film, og der er meget at forholde sig til.
Atonement
Den store optælling #16
Atonement var den perfekte opvarmning til Oscar-showet, selvom den ikke blev den store vinder på trods af de mange nomineringer. Jeg nød filmens intense stemning og store følelser. Nå ja... og ham McAvoy er da heller ikke tosset...
Atonement var den perfekte opvarmning til Oscar-showet, selvom den ikke blev den store vinder på trods af de mange nomineringer. Jeg nød filmens intense stemning og store følelser. Nå ja... og ham McAvoy er da heller ikke tosset...
tirsdag den 26. februar 2008
Oscar-night
Traditionen tro så Stine og og jeg Oscar-showet sammen. Jeg kom til København søndag eftermiddag og som opvarmning tog vi i biografen og så Soning med Keira Knightley og James McAvoy.
Da tårerne var blinket væk tog vi til Stines lejlighed, hvor vi spiste oscar-middag og bagte oscar-banankage til showet. Inden showet gik i gang nåede vi også nogle filmsider på nettet bl.a. så vi de nominerede animationskortfilm som (måske!) hjalp lidt da vi skulle udfylde stemmesedlerne.
Selve Oscarshowet var ok. Det, der skal være der, var der, men alligvel var det som om der manglede et eller andet. Jon Stewart var sjov, men det var alligevel et lidt tamt show.
Mine favoritkjoler var:
De bedste presenters var Helen Mirren, som var sjov og skarp da hun skulle præsenterede de nominerede for bedste mandlige hovedrolle og Seth Rogen og Jonah Hill som præsenterede noget så spændende som de nominerede i lyd-kategorierne. De er nogle sære drengerøve, men det var ret sjovt, da de kom på scenen og begyndte at diskutere, hvem der minder mest om Halle Berry. Døm selv.
Oscar og traditoner hører jo sammen, også når det gælder vores egen lille fest. En af traditionerne er, at jeg taber afstemningen hvert år. I år ramte jeg ved siden af mange gange, men det er ok. For hvert år kommer der nyt tilbehør til tabergaven og i år var det dette skønne armbånd.
Da tårerne var blinket væk tog vi til Stines lejlighed, hvor vi spiste oscar-middag og bagte oscar-banankage til showet. Inden showet gik i gang nåede vi også nogle filmsider på nettet bl.a. så vi de nominerede animationskortfilm som (måske!) hjalp lidt da vi skulle udfylde stemmesedlerne.
Selve Oscarshowet var ok. Det, der skal være der, var der, men alligvel var det som om der manglede et eller andet. Jon Stewart var sjov, men det var alligevel et lidt tamt show.
Mine favoritkjoler var:
De bedste presenters var Helen Mirren, som var sjov og skarp da hun skulle præsenterede de nominerede for bedste mandlige hovedrolle og Seth Rogen og Jonah Hill som præsenterede noget så spændende som de nominerede i lyd-kategorierne. De er nogle sære drengerøve, men det var ret sjovt, da de kom på scenen og begyndte at diskutere, hvem der minder mest om Halle Berry. Døm selv.
Oscar og traditoner hører jo sammen, også når det gælder vores egen lille fest. En af traditionerne er, at jeg taber afstemningen hvert år. I år ramte jeg ved siden af mange gange, men det er ok. For hvert år kommer der nyt tilbehør til tabergaven og i år var det dette skønne armbånd.
torsdag den 14. februar 2008
Charlie Wilson's war
Den store optælling #15
Politikken og USAs rolle i Afghanistan skal jeg ikke gøre mig klog på. Charlie Wilson er en Hollywoodfilm og derfor ser jeg lidt let på den politiske fremstilling.
I stedet ser jeg Wilsen's war som en politisk satire, morsomt udført og med gode skuespilspræsentationer. Tom Hanks spiller den lidt fordrukne og dameglade politiker som ansporet af rigmands-divaen Julie Roberts sætter alt ind for at hjælpe Afghanistan med at bekæmpe Sovjetunionen. Tom Hanks er morsom og har et glimt i øjet, men filmens komiske perle må være Philip Seymour Hoffman. Han er sjov i alle scener - nogle gange blot med en
(u)passende kommentar og andre gange i slapstick-komiske scener.
Politikken og USAs rolle i Afghanistan skal jeg ikke gøre mig klog på. Charlie Wilson er en Hollywoodfilm og derfor ser jeg lidt let på den politiske fremstilling.
I stedet ser jeg Wilsen's war som en politisk satire, morsomt udført og med gode skuespilspræsentationer. Tom Hanks spiller den lidt fordrukne og dameglade politiker som ansporet af rigmands-divaen Julie Roberts sætter alt ind for at hjælpe Afghanistan med at bekæmpe Sovjetunionen. Tom Hanks er morsom og har et glimt i øjet, men filmens komiske perle må være Philip Seymour Hoffman. Han er sjov i alle scener - nogle gange blot med en
(u)passende kommentar og andre gange i slapstick-komiske scener.
mandag den 11. februar 2008
torsdag den 7. februar 2008
Kinesisk Kitsch
Min kollega har en datter, der arbejder i Kina.
Den anden dag sendte hun denne vinkende kat i anledning af det kinesiske nytår.
Katten har batterier i bagen og sidder nu og vinker på vores kontor.
Godt nytår!
onsdag den 6. februar 2008
tirsdag den 5. februar 2008
Bogsnak - sidste omgang
Yeepi-di-daaa, Yeepi-di-daaa, Yeepi-di-daaa! Nu kan jeg høre det. Hovedet bobler og humøret er højt. Den sidste omgang af årets bogsnak er overstået.
Nerverne var der og jeg må indse, at jeg aldrig bliver cool i sådan en situation. Men det gik godt og jeg er tilfreds med min indsats. Og tilfreds med hele bogsnak-holdet. Vi var meget forskellige, men det fungerede godt alligevel.
Det er grænseoverskridende fordi det ikke handler om facts og fakta men om mening - min mening vel at mærke. Det er svært, for jeg giver meget af mig selv og fortæller om min læseoplevelse. Det bliver meget personligt. Men i år var jeg heldig - de bøger jeg havde med kunne jeg ikke bare lide, jeg er vild med dem og så er det jo nemt.
I år havde jeg valgt Verdens bedste bog Bogtyven og den næsten lige så gode Den Ottende bonde af Bent Haller som er en genial forfatter.
Afslutningen fejrede vi med overstadig snak og en øl.
Nerverne var der og jeg må indse, at jeg aldrig bliver cool i sådan en situation. Men det gik godt og jeg er tilfreds med min indsats. Og tilfreds med hele bogsnak-holdet. Vi var meget forskellige, men det fungerede godt alligevel.
Det er grænseoverskridende fordi det ikke handler om facts og fakta men om mening - min mening vel at mærke. Det er svært, for jeg giver meget af mig selv og fortæller om min læseoplevelse. Det bliver meget personligt. Men i år var jeg heldig - de bøger jeg havde med kunne jeg ikke bare lide, jeg er vild med dem og så er det jo nemt.
I år havde jeg valgt Verdens bedste bog Bogtyven og den næsten lige så gode Den Ottende bonde af Bent Haller som er en genial forfatter.
Afslutningen fejrede vi med overstadig snak og en øl.
Frække Friderik
Rygtet siger, at der under en oprydning er dukket en ikke tidligere udgivet bog skrevet af Ole Lund Kirkegaard op.
Bogen handler om Frække Friderik, en doven, fræk og glad dreng, der bor på en tørresnor i en lille by. Han tigger sig til slik og andet lækkert hos bageren, købmanden og slagteren mod at love, at han vil hjælpe dem. Men han løber fra alle sine løfter.
Jeg synes, det er lidt underligt med nyudgivelser så mange år efter forfatterens død, men på den anden side kan vi jo ikke få for mange Ole Lund Kirkegaard bøger.
Læs mere her
Bogen handler om Frække Friderik, en doven, fræk og glad dreng, der bor på en tørresnor i en lille by. Han tigger sig til slik og andet lækkert hos bageren, købmanden og slagteren mod at love, at han vil hjælpe dem. Men han løber fra alle sine løfter.
Jeg synes, det er lidt underligt med nyudgivelser så mange år efter forfatterens død, men på den anden side kan vi jo ikke få for mange Ole Lund Kirkegaard bøger.
Læs mere her
søndag den 3. februar 2008
Frode og alle de andre rødder
Den store optælling #14.
Det er næsten umuligt at vælge mellem Ole Lund Kirkegaards bøger, men jeg tror Frode og alle de andre rødder er min yndlings. I eftermiddags tog jeg til snigpremiere på filmen.
Jeg havde set sætningen "frit efter Ole Lund Kirkegaards roman" på plakaten, så jeg kan vel egentlig ikke tillade mig at være skuffet. Men det er jeg lidt alligevel. For de har pillet alt det sjove ud. Hvor var f.eks. foden i spanden tricket, hvor var gnækkeriet og hvor var løbehjulet. Væk, bort, pist væk. Også Simme var lidt af en skuffelse - han var ikke en rod i baggården men erstattet af en mystisk, cool pop-op fyr. Æv.
Der var også puttet noget på, men ikke noget, der rigtig var sjovt.
Ungerne i filmen var selvfølgelig gode, mens de voksne løb rundt og var fjollede og irriterende.
Børnene i biografen synes vist, at filmen var meget god. De heppede på Frode og vennerne og råbte gode råd mod lærredet, når det blev lidt for uhyggeligt. Så måske er filmen meget god, hvis man ikke kender historien. Pigerne ved siden af mig havde det i hvert fald sjovt med at gætte hvem der var tyven. For mig som elsker Frode og alle de andre rødder (med den gnækkende løbehjulstyv!) var det lidt af en fuser.
Det er næsten umuligt at vælge mellem Ole Lund Kirkegaards bøger, men jeg tror Frode og alle de andre rødder er min yndlings. I eftermiddags tog jeg til snigpremiere på filmen.
Jeg havde set sætningen "frit efter Ole Lund Kirkegaards roman" på plakaten, så jeg kan vel egentlig ikke tillade mig at være skuffet. Men det er jeg lidt alligevel. For de har pillet alt det sjove ud. Hvor var f.eks. foden i spanden tricket, hvor var gnækkeriet og hvor var løbehjulet. Væk, bort, pist væk. Også Simme var lidt af en skuffelse - han var ikke en rod i baggården men erstattet af en mystisk, cool pop-op fyr. Æv.
Der var også puttet noget på, men ikke noget, der rigtig var sjovt.
Ungerne i filmen var selvfølgelig gode, mens de voksne løb rundt og var fjollede og irriterende.
Børnene i biografen synes vist, at filmen var meget god. De heppede på Frode og vennerne og råbte gode råd mod lærredet, når det blev lidt for uhyggeligt. Så måske er filmen meget god, hvis man ikke kender historien. Pigerne ved siden af mig havde det i hvert fald sjovt med at gætte hvem der var tyven. For mig som elsker Frode og alle de andre rødder (med den gnækkende løbehjulstyv!) var det lidt af en fuser.
Selv de store snubler
Man skal jo ikke glæde sig over andres ulykke, men nyheden om Real Madrids 0-2-nederlag til oprykkerne fra UD Almeria fik alligevel smilet frem. For Barcelona vandt over Osasuna (knebent men alligevel...) og det betyder, at der kun er 6 point op. Heja så er der alligevel lidt spænding.
lørdag den 2. februar 2008
Drageløberen
Den store optælling #13
Jeg er altid lidt spændt når jeg ser filmatiserede bøger. Det må være helt utroligt svært at få bogens stemning og historien oversat til levende billeder. Nogle gange bliver det godt, andre gange lykkedes det ikke rgtigt. Når bogen ovenikøbet er blevet en international bestseller må det virkelig kræve overblik.
Siden jeg læste Drageløberen har jeg elsket historien. Og jeg har glædet mig til at se filmen.
Det er en fantastisk roman og selvom de har måtte skrællet en del i bogen er det blevet en fin og smuk film.
Jeg havde flere lommetørklæder i lommen, for jeg var forberedt på at græde gennem det meste af filmen. Det gjorde jeg jo gennem det meste af bogen.
Jeg fik da også brug for lommetørklæderne for filmen var utrolig rørende. Den var trist men samtidig også varm og livsbekræftende. Det bliver en film, jeg skal se igen.
Jeg er altid lidt spændt når jeg ser filmatiserede bøger. Det må være helt utroligt svært at få bogens stemning og historien oversat til levende billeder. Nogle gange bliver det godt, andre gange lykkedes det ikke rgtigt. Når bogen ovenikøbet er blevet en international bestseller må det virkelig kræve overblik.
Siden jeg læste Drageløberen har jeg elsket historien. Og jeg har glædet mig til at se filmen.
Det er en fantastisk roman og selvom de har måtte skrællet en del i bogen er det blevet en fin og smuk film.
Jeg havde flere lommetørklæder i lommen, for jeg var forberedt på at græde gennem det meste af filmen. Det gjorde jeg jo gennem det meste af bogen.
Jeg fik da også brug for lommetørklæderne for filmen var utrolig rørende. Den var trist men samtidig også varm og livsbekræftende. Det bliver en film, jeg skal se igen.
Barcelona uden Puyol
Jeg var glad for at se Barcelona besejre Villarreal i Copa del Rey, men der kom et lille skår i glæden, da Puyol måtte humpe fra banen.
Selvom de spanske hold jo ikke ligefrem er kendt på deres fantastiske forsvar er jeg alligevel ret tryg når Puyol og Milito står sammen i forsvaret. Nu må Milito altså undvære Puyol i en måneds tid, men forhåbentlig bliver han klar til Champions League kvartfinalen mod Celtic sidst i februar.
Selvom de spanske hold jo ikke ligefrem er kendt på deres fantastiske forsvar er jeg alligevel ret tryg når Puyol og Milito står sammen i forsvaret. Nu må Milito altså undvære Puyol i en måneds tid, men forhåbentlig bliver han klar til Champions League kvartfinalen mod Celtic sidst i februar.
Abonner på:
Opslag (Atom)
