connect the dots...

I et års tid har Curly Wurly moret og fascineret mig. I dag faldt jeg over denne Personality test. Sært.

Gå direkte til kilden

Back to high school

Den store optælling #39

Jeg gider ikke set film, der skræmmer mig men derudover er min filmsmag vist ret alsidig. Jeg forsøger at nå de smalle, anderledes film men jeg ser også mange mainstream film og mange børne/ungdomsfilm. Jeg kunne gemme mig bag faglighed, men kendsgerningen er, at jeg bare havde lyst til at se High School musical. Især på grund af det sidste, for jeg er ret vild med musicals og fordelen ved Senior year er de flotte musicalscener, som gør sig meget bedre på det store lærred.  

Spamalot

For 3 years you YouTubers have been ripping us off, 

taking tens of thousands of our videos and putting them on YouTube.

 Now the tables are turned. It's time for us to take matters into our own hands.

Monty Python har nu lavet deres egen side på youtube. Her kan vi se skøre klip og gakkede sketches i god kvalitet. 

Jeg hilser siden velkommen og bliver sikkert en flittig gæst. Men lige nu vil jeg pudse glorien og med god samvittighed hente min lovligt indkøbte dvd-boks i reolen :-)

En servicemeddelse

Jeg har fået en ny "ting" på min blog. Det er en ret intern liste - til Stine, som er så sød at købe en julegave til mig :-) Det begyndte som en lille gimmick, en slags advents-overlevelses-gaver, da vi skrev afsluttende opgave på studiet og havde åhh så ondt af os selv. Nu er selvmedlidenheden knap så stor, men vi kan stadig godt li' gaver :-)

Endnu en film, jeg næsten allerede har glemt.

Den store optælling #38

Ting jeg hellere ville have brugt tiden på i stedet for at se Frygtelig lykkelig:
1. Læse en god bog
2. Snakke med JR
3. Se tv-serier
4. Bage
5. Sove

Skuespilpræstationerne var gode, men historien var for lang og jeg synes, det blev meget kedeligt.

Drengen i den stribede pyjamas

En af mine favorit-bøger er blevet filmatiseret.
Hvis den bare er halvt så god som bogen, bliver det en stor oplevelse. Premieren er d. 28 november.

Bond, James Bond

Den store optælling #37

I går havde jeg en lang, men god dag. Efter arbejde så Ulla og jeg 007: Quantum of Solace. Der var masse af action og i nogle scener også ret fede effekter, men jeg savnede måske lidt handling. Bare en lille smule presset ind mellem slåskampe, damer og dødsfald. 

Efter filmen spiste vi pasta og snakkede. Selvom vi ses praktisk talt hver dag, har vi haft travlt med hvert vores, så det var hyggeligt. 

Appearances can be... deceptive

Den store optælling #36

Onsdag bød på regnvejr, varm cacao og sort komedie. 

Coen brødrene er et sært par og jeg er ikke ubetinget fan af deres arbejde.  Burn after reading er da også en mærkelig film, men den ramte min humor og jeg kunne godt lide den. Der var især tre, der fik mig til at grine; Brad Pitt som fitness-instruktør var overbevisende og sjov i næsten alle scener. Men jeg kunne også grine af John Malkovichs usympatisk facon og J.K. Simmons som tør og meget afslappet CIA-leder. 

[after having found a CD they believe contains files of the CIA]

You should put up a note in the ladies locker room. 

Put up a note? "Highly classified shit found: Raw intelligence shit, CIA shit?" Hello, anybody lose their secret CIA shit? I don't think so!

Gensyn med Brideshead

Den store optælling #35

Brideshead Revisitied Theatrical Trailer Official - The most amazing bloopers are here

Moon River

Det er en søndag med afslapning på sofaen og Breakfast at Tiffany's i dvden. Enjoy.

Soulman

Selvom jeg bor i en by der jublende klapper kulturen ud af byen, er det stadig muligt at få gode, kulturelle oplevelser. I år har musikteatret meget godt på programmet og jeg har skuffen fuld af billetter. 

Da jeg både er vild med musicals og danske film, var det jo oplagt at se Baronessen fra Benzintanken i efterårsferien. Min søster og jeg har set den film flere gange end vi kan tælle. Da vi var yngre, lærte vi alle replikkerne og vi kan stadig huske de fleste, så forventningerne var store. Jeg har set musicals i musikteateret uden at være begejstret, men her blev alle mine forventninger positiv indfriet. Opsætningen var en blanding af professionelle og amatører, men alle klarede med virkelig godt. Super god oplevelse!

I næste weekend skal de næste billetter bruges. Fredag skal jeg se Gasolin - en koncertversion af forestillingen fra Østre Gasværk og lørdag bliver det forhåbentlig sjovt, når Anden går på scenen. 

Inden jeg går på juleferie, skal solbrillerne og det sorte jakkesæt støves af for A Tribute til Blues Brothers besøger byen og endelig skal jeg se Zirkus Nemo sammen med Målemandens største fans Mette og Ulla ;-) 

Uhh jeg glæder mig. Og så bliver det jo også forår... 

Tik, tak, tiden går.

Når man har bestemt sig for en læseweekend er det en dårlig ide at 

- tage på arbejde (omend det det er et godt sted at være, hvis man mangler en bog )

- tænde tv'et

- falde i søvn

- tjekke dvd-hylden

- ringe til sin søster

- tænde pc'en

- snakke i telefon med sin mor

- ordne vasketøj

Weekenden er ikke forbi endnu.  

Efterårsblues

Jeg er i et mærkeligt humør. Ikke glad, ikke trist - bare mærkeligt. En slags drømmende efterårsblues, tror jeg. 

Den slags humør, hvor det er de sort/hvide film og gamle melodier, der trækker. I dag er det dansk. Tidligere på aftenen spillede jeg melodier som Snakker med mig selv, To lys på et bord,Angelique m.m på anlægget. Nu ser jeg Mød mig paa Cassiopeia, som lokker med Musens sang og Den allersidste dans, mens Bodil Kjer med sus i kjolen er garanti for ung, naiv kærlighed. 

Hmm. Det er bare en af de dage.  

Arn - riget ved vejens ende

Den store optælling #34

Endelig! 

Endelig kom jeg i biografen igen. I lang tid har lysten og tiden manglet lidt, men nu er jeg klar til en ny "sæson". 

Således tilbragte Jesper og jeg en hyggelig regnvejrseftermiddag i biografen, hvor vi så Arn - riget ved vejens ende. Anmeldelserne har ikke været så positive, men jeg vil gerne danne mig min egen mening og synes faktisk, filmen var ganske underholdende. Nuvel, brikkerne passede lidt for godt sammen og jeg synes, det er lidt synd, at hele historien skal fortælles i bare 2 film. Sidstenævnte fandt vi naturligvis en løsning på, for efter filmen supplerede Jesper med handling fra bøgerne og det var interessant og også ret hyggeligt 

Opskrift på godt humør

Kære dig som har købt, fået eller lånt denne Cd!

Vi glæder os til at spille alle sangene fra filmen for dig og håber du får lyst til at synge med.

Hvis ikke du allerede kan teksten kan du læse den i dette lille hæfte.

Du må også gerne danse mens du synger.

Det kan jeg og det gør jeg! Højt og ude af takt.

Du kan ellers tro det er godt

denne verden er bare så flot

På himlen svæver hvide skyer

og jorden er fyldt med søde dyr

Så kom nu ud...

Du kan ellers tro det er godt

Himlen er malet med blåt

Folk går rundt og smiler igen

de er alle sammen din allerbedste ven

så kom nu ud...

Kom ud, kom med

denne verden er et super sted

Kom nu bare ud og leg

Vi har nemlig også plads til dig

På den måde er det jo umuligt at være i dårligt humør. Tak Wikke, Tak Rasmussen!

Fodbold - fra 7-11 til Camp Neu

I denne uge spiller vi den sidste kamp i et efterår, hvor det mest positive har været sæsonens længde. Kun 5 kampe med 4 nederlag indtil videre. I den sidste kamp skal vi møde det andet hold i klubben, så det bliver vaskeægte lokalopgør med fælles pizzaspisning bagefter.

Hvad angår den fodbold, der bedst nydes på langs (i sofaen) går det straks bedre. Efter Decos farvel overvejede jeg et kort øjeblik min skæbne som Barcelona fan. Men kun et splitsekund.

For der er mindst 5, 6, 8, 10 grunde til at holde med Barcelona og gårsdagens sejr viste lovende takter for sæsonen. Det er især fedt at følge Iniesta og Xavi og deres evne til altid at finde hinanden på banen Det første mål i kampen i går var et klasseeksempel på dette.

Nå ja den tøsede del af mig glæder sig også over Messis frisure i den ny sæson ;-)

Til alle dem der siger Nååhh så læser du nok mange bøger

Når man fortæller, hvad man laver.
For i næste uge får jeg besøg af en mand fra en dyrepark, som vil fortælle mig og andre en masse fantastiske, underlige og helt utrolige facts om elefanter, giraffer og alverdens andre dyr.
Jeg skal også - i bedste Otto Leisner stil - lege quizmaster og holde styr på 20 quizdeltagere og deres (forhåbentlig) festlige og hujende klasser.
Endelig skal jeg pakke bussen med øl, sodavand, godter, flag og kulturrygsække, så den er klar til at krydse grænsen lørdag, når vi drager på træf ;-)

Så nej jeg tror faktisk ikke, det bliver til så mange bøger i næste uge.

Til min ønskeseddel...

The tales of Beedle the Bard.
Fordi jeg bare ikke er klar til at slippe Harry Potter universet.

M.A.S.H Complete Box Set - The Martinis and Medicine Collection.
Jeg har grinet og grædt til denne fantastiske serie, men aldrig set alle afsnit fra ende til anden.

Verner Panton flowerpot.
De er simpelthen bare så retro smarte.

Musikalsk indslag

When you try your best but you don't succeed

When you get what you want but not what you need

When you feel so tired but you can't sleep

Stuck in reverse

Mød Bug

Vi har fået et nyt familiemedlem. Måske en fjern fætter til E.T. og
C-3PO? Han er i hvert fald kær og nu er jeg aldrig alene i køkkenet.

Man on the moon

Koncerten i Parken var fantastisk. R.E.M i topform og en god blanding af nye og gamle numre. De spillede mange numre, men jeg kunne uden problemer have taget et par timer til.

Fodbold er sjovt - naivt, naivt, naivt

Da jeg startede til fodbold var jeg heldig at havne på et godt hold med søde, sjove piger. Vi vil gerne vinde, men spiller mest for at have det sjovt. Desværre støttes den indstilling ikke af jbu.

Før sommerferien spillede vi en gruppe, hvor vi tabte og vandt og endte midt i tabellen. I sommerpausen bliver puljerne blandet, så de gode hold mødes i en a-række og de andre hold i en b-række. Som sagt var vi midt i tabellen i vores pulje, så vi kom i en lodtrækning uden skelen til det sportslige. Derfor er vi havnet i a-rækken, hvor vi taber alle kampene med to-cifrede tal.

Det sætter lidt en dæmper på det sportslige og lysten til at spille fodbold daler lidt for hver kamp. Det er ok at tabe, men det er surt at blive løbet over ende af hold, som egentlig ikke hører hjemme i 7-11 fodbold, som jo har ry for at være hyggebold. Det er nedslående, når man hører at modstanderens Danmarks-seriehold slipper for træningen, hvis de i stedet spiller en 7-11 kamp.

Groft sagt har det samme betydning som hvis FCK spillede kampe mod serie 6 hold. Det er hverken sjovt for de dårlige, som ikke får lov at spille eller de gode, som ikke får nogen modstand.

Men fodboldglæde og lyst til at spille fodbold spiller åbenbart ikke nogen rolle hos jbu. Desværre. For mens vi taber alle kampe stort, er der god tid til at tænke over, om der mon ikke er en sjovere sport. Personligt vil jeg blive ked af det, hvis alle mine holdkammerater er væk, når forårssæsonen starter igen.

En nye uge venter...

... og der er masser af ting at glæde sig til bl.a.
- Besøg hos familen i København
- Fodboldkamp
- Sæsonstart på CSI:NY
- Første bogbusdag efter ferien
- Eksperimentariet med Kasper
- R.E.M koncert i Parken

Wanted

Den store optælling skulle egentlig kun være for et år. I det seneste år har jeg set 32 film i biografen. Det er meget sjovt at have denne lille årskavalkade, der var film jeg helt havde glemt og film jeg aldrig glemmer. Så jeg har besluttet at fortsætte min optælling.

Den store optælling #33

Når man får spørgsmålet "Vil du med ind og se den nyeste film med James McAvoy?" er der kun et svar; Ja, selvfølgelig - lad os komme afsted.
Ved vi hvad filmen handler om? Næh! Men det er ligegyldigt. Det er jo McAvoy.

For han er lidt af en helt på kontoret og en af få fyre Ulla og jeg kan sukke i takt til. Jo flere film vi ser, jo bedre bliver det. Ikke alene er han pæn og skotte, han er også dygtig og spiller gode, alsidige roller.

I Wanted spiller han kedelig regnskabsfører der springer ud som snigmorder. Jeg synes, filmen er en blanding af Die hard og Matrix. Det er en action-tju-bang film, men der var overraskelser og uforudsigelige twist, så jeg var godt underholdt under hele filmen.

Søndags-surf

Jeg glæder mig til den nye Harry Potter film og blev derfor ikke begejstret, da jeg hørte at premieredatoen er flyttet fra november til juli 2009.
Men jeg glæder mig stadig. Jeg glæder mig til at følge Harry, Ron og Hermione og jeg glæder mig til at se, om filmen kan indfri mine forventninger og de forestillinger, jeg har i hovedet.
Jeg glæder mig også til at opleve Jim Broadbent i en Harry Potter film. Det er på tide!
Rollen som Horace Slughorn passer perfekt til ham. Faktisk giver det så god mening, at jeg tænkte, det burde være ham, allerede da jeg læste bogen første gang.
Ventetiden bliver lang - men der findes jo mange, mange stills så man kan jo altid lure lidt :-)

Indsæt melodi fra tv-køkken her...

Jeg er ikke god til at lave mad og har hverken lyst eller evner til at lære. Alligevel faldt jeg i tv-programmet Niklas´mad, hvor Niklas lovede god mad på 15 minutter. Og hopla her kan selv jeg være med. Således stod menuen på laks med pestogrøntsager. Nem opskrift, god ret og det tog virkelig kun 15 minutter. Fantastisk!

(Hvorfor er det lige, jeg har opskrifter på min blog!?! Nå i det mindste var det en jeg havde set i Tv)

Man har et standpunkt...

...til man tager et nyt.

Jeg havde bestemt, at jeg ikke ville være med i Biografklub Danmark i år. Sidste sæson var programmet lidt kedeligt og jeg fik ikke set ret mange af filmene.

I går så jeg så programmet for næste sæson og nu glæder jeg mig til Gensyn med Brideshead, Frygtelig lykkelig og Kærestesorger. Så jeg snupper lige en sæson mere... :-)

The Dark Knight

Den store optælling # 32

Der har været skrevet meget om Batman filmen. Foruden anmeldelser og pr har der også været Heath Ledgers alt for tidlige død og Christian Bale som legede Batman hjemme og blev anholdt for vold.

Men en ting er omtalen og rygterne. Noget andet - og mere vigtigt - er filmen, som jeg fandt meget underholdende. Den var mørk, dyster og tilpas overraskende og uforudsigelig til at være spændende. Handlingen skiftede flere gange spor og fik mig til at undre mig over, hvad der nu skulle ske.

Højdepunktet var Jokeren og som forventet var Heath Ledger i topklasse. Skræmmende, uhyggelig og genial. Han VAR Jokeren og forlod ikke rollen et sekund. Rygterne svirrer om en oscarnominering til Ledger - med hans triste skæbne og fantastiske præstation synes det ikke helt usandsynligt.

Søndag

I går havde vi pokeraften. Der blev drukket vin og drinks, spist alt for meget og spillet poker til sent. Dagen derpå er energiniveauet ikke højt.
Jeg kunne kaste mig over havearbejdet, men lad os se det i øjnene, det sker ikke. I stedet kommer tiden sikkert til at gå med:

Sensationen (his girls friday) kl. 12.25 på DR

og lidt læsning på terrassen

one, two, three strikes, you're out

Den første kamp på Yankee Stadium blev spillet 1923 men fra næste sæson skal kampene spilles på det nye Yankee Stadium. Jeg er glad for, at jeg fik set en baseballkamp og glad for at jeg fik oplevet kampen på det stadium, hvor Babe Ruth slog sine rekorder.

Baseball er en mærkelig sport. Kampene tager i gennemsnit cirka 3 timer, men der er lavet undersøgelser, der viser at den effektive spilletid er 12 -15 minutter. Man skulle derfor tro, at det var kedeligt, men det er det slet ikke.

Vi så New York Yankees vs Tampa Bay Rays. Vi fik et enkelt homerun og en hjemmesejr, så stemningen var i top hos de godt 55.000 tilskuere på stadion.

Udover kampen var der også andre gode/spøjse oplevelser. Frierier og fødselsdagshilsner på storskærm er ikke bare noget, der sker i film og højtråbende sælgere med hotdogs på hovedet findes også i virkeligheden. Og der er gang i salget, for amerikanerne forstår virkelig at kombinere sport med mad og drikke. Hele tiden og i store mængder!

En anden skøn ting ved baseball er måden den kombinerer sport og sang. Før kampstart er der selvfølgelig den obligatoriske nationalsang og i 7. inningspausen var der igen fællessang med God bless America og (og nu kommer det bedste) en sang, jeg kender fra en musical! Derfor kunne jeg skråle med på

Take me out to the ball game,Take me out with the crowd.

Buy me some peanuts and Cracker Jack,

I don't care if I never get back,

Let me root, root, root for the home team,

If they don't win it's a shame.

For it's one, two, three strikes, you're out,

At the old ball game

Da kampen var slut forlod vi stadion til tonerne af Frank Sinatra. Jo jo der er skam noget for alle til baseball.

Tilskud til flybillet og kampbillet modtages gerne!

Prins Caspian

Den store optælling #31

Lucy, Susan, Peter og Edmund vender tilbage til Narnia. Men landet er forandret - mørkt, koldt og ødelagt og narnianerne lever i skjul. Narnia styres af Telmarinerne ledet af den onde kong Miraz som forsøger at dræbe sin nevø, Caspian, for at sætte sin egen søn på tronen.Prins Caspian flygter og med hjælp fra narniaerne og de fire unge, tager han kampen op for at besejre Miraz og genvinde sin trone.

Filmen er den anden af C.S. Lewis' bøger, der bliver filmatiseret. Prins Caspian har den fordel at der ikke behøves så mange forklaringer. Vi kender universet og er klar til at gå på eventyr. Jeg kunne godt lide filmen, selvom jeg synes, der var lidt for lidt eventyr og lidt for mange kampe.

Nå ja, og så er det altså bare dejligt at gå i biografen om eftermiddagen.

Mamma Mia!

Den store optælling #30

Det har aldrig været en mulighed, at jeg ikke skulle se Mamma Mia! Grunden er selvfølgelig

Ohh - hjertebanken, svedige håndflader og sommerfugle i maven.

Udover Colin Firth bød Mamma Mia! også på Julie Walters og super (trooper) ABBA musik, så jeg forventede en sjov og hyggelig filmoplevelse. Og det var hvad jeg fik. Ikke mere men bestemt heller ikke mindre.

Og så fik jeg jo en herlig dosis Firth i en rolle hvor han (igen) var meget engelsk, kejtet og en lille smule snobbet :-) Suk.

Semacodes

På mit arbejde leges der med semacodes. Så taadaa... sådan ser min blog altså ud.

I've got a crush

I flyet så jeg en ret dårlig film Definitely, Maybe. Det var dog ikke helt spild, for musikken var skøn. Siden da har jeg nydt I've got a crush on you på Youtube, hvor den findes i mange forskellige versioner. Indtil videre kan jeg bedst lide denne:



Men Linda Ronstadt er lige i hælene og der er nu også noget over Sarah Vaughan's noget anderledes version.

København igen igen

Jeg får virkelig oplevet banedanmarks sporarbejde på tæt hold for nu har jeg været i København igen!
Denne gang var der desværre ikke tid til at besøge venner og familie, for dagen var besat fra morgen til aften. Jeg deltog i en anderledes og sjov workshop og det var hyggeligt, for der blev snakket meget om bøger.
Workshoppen blev afløst af middag og så gik turen ellers til det nye skuespillerhus, hvor vi så sommerrevyen Lidt sjov, mens isen smelter.

Retro look?

Da jeg sad hos frisøren i dag kunne jeg pludselig se hvem jeg lignede. Undervejs i processen fik frisøren nemlig lavet en "frisure" der fik mig til at minde om Bjørn fra Zappa og Tro, håb og kærlighed. Ikke et ondt ord om Adam Tønsberg, men det var ikke lige det look jeg gik efter. Da jeg så det endelige resultat var ligheden heldigvis forsvundet.

Indiana and the city

Jeg er kommet bagud med min filmoptælling. Måske fordi, de film jeg har set de seneste uger ikke har gjort et særligt indtryk. Men de skal da med.

Den store optælling #28

Indiana Jones og og Krystalkraniets Kongerige. Forventningerne var ikke høje, men jeg var alligevel lidt nysgerrig for at se om gamle Harrison Ford kunne klare mosten. Det kunne han og filmen havde humor og indiana-elementerne var med og så kan man vel ikke ønske mere ;-)

Den store optælling # 29

Jeg er ikke fan af Sex and the city, men jeg har set en del afsnit og selvfølgelig skulle jeg se the movie. Her bagefter synes jeg, den var noget lang. Der var lidt for megen skrigen, og trippen rundt. Lidt for meget mærevare-namedropping og lidt for mange klicheer. Men det er jo bare mig :-) En anden ting, der irriterede mig lidt var, at jeg faktisk havde stiftet bekendskab med alle filmens elementer, da jeg så filmtraileren. Så overraskelser var der ikke mange af.

Let's get, let's get, let's get, let's get rocked

I går tog jeg hjemmefra med en billet til Rock under broen i tasken og en aftale med Stine og Birgitte. Vi fik regn, vi fik sol og nogle fik endda lidt ufrivilligt øl :-) men samlet set var det en god og sjov dag. Og vi fik selvfølgelig hørt en masse musik. Det var ikke de samme bands vi havde glædet os til, men alle fik hørt deres favoritter.
Det jeg havde set mest frem til var Def Leppard, som smykkede væggene på mit ungdomsværelse. Det var et godt gensyn. De er ikke helt unge mere, men de kan stadig rocke. Stine og jeg undrede os lidt over ordlyden i teksterne men logik eller ej, det var fedt at synge med på på

red light, yellow light, green-a-light go!

Crazy little woman in a one man show

Mirror queen, mannequin, rhythm of love

Sweet dream, saccharine, loosen up

Andre store oplevelser var Tina Dickow, Volbeat (hørte kun lidt, men stemningen var i top!), Alanis Morissette og Magtens Korridorer. Sidstnævnte skal jeg helt sikkert høre mere til - sikke et liveshow!

P.S. - note til Birgitte og Stine - jeg har tjekket på play, jeg har altså aldrig nogensinde hørt Lorteparforhold! Beklager :-)

Rødder

I weekenden var familien samlet. Min farmors tilstand er aldrig til at forudse. Lørdag var ikke en af hendes bedste dage. Hun bliver vred og frustreret når det, der burde være minder i stedet er tågede og fjerntliggende historier. Så vi tog billederne frem og så var hukommelsen helt klar og historierne mange. Det var nu også meget sjovt for de yngre i familien.

Ham her elsker jeg! Min far.

Resten af weekenden tilbragte jeg på terrassen hvor jeg nød den skønne udsigt, som mit mobilkamara slet ikke kan yde retfærdighed.

Festuge

Så er årets festuge i gang. Temaet er lys og mørke og i løbet af ugen kan man opleve kunstneriske indslag overalt i byen. Personligt synes jeg nogle gange, det bliver en lille smule mærkeligt og ustruktureret kunstenerisk. Jeg må lære at holde op med at forsøge at finde mening i oplevelserne - slå hjernen fra og bare opleve. Og mærkeligt eller ej - jeg er imponeret over, at vi kan have en kulturel og multietnisk festuge i vores lille by.

Nearest thing to heaven

Ferieplanlægning kan foregår på mange måder. Mens Jesper kigger i guidebøger, ser jeg udvalgte scener fra An affair to remember. Jeg elsker filmen og den romantiske aftale om at mødes på toppen af Empire State Building d. 1. juni. (Darling, You have a date my beloved...) Hvad der siden sker er selvfølgelig ikke så rart men alligevel...

Om en måned er det min tur til at lege Deborah Kerr. Datoen bliver ikke helt rigtigt, og det bliver heller ikke helt så dramatisk. Men jeg ved, at jeg får en smuk og dejlig fødselsdag på toppen af Empire State Building.

Jeg kan ikke vælge mellem disse klip. Det ene får mig til at grine og det andet til at græde.

Lørdags-debat.

For cirka 14 dage siden så vi Susse Wold i Sommer i Tyrol og det satte gang i en samtale om smukke skuespillerinder i dansk film. Vi kunne nemt komme på flere navne fra de ældre film, men i nutidens film kneb det lidt mere. Nu har Helle Virkner bragt emnet på banen igen. Men vi er stadig ikke kommet nærmere en afgørelse.
Hvem er nutidens smukke "divaer"? Navne! Tænk, Louise - tænk.

Musikalsk indslag

Rødt hår og en smuk stemme. Jeg lytter til A fine Frenzy for tiden.

Humøret er til den slags stille singer/songwriter musik.

Even when you're brilliant.

Alle mine store planer for mine højt værdsatte fridage forsvinder i læsning og tv-kiggeri. Egentlig burde jeg ikke være overrasket, sådan er jeg jo og det står nok ikke til at ændre. Det gør det heller ikke lettere når universet (i form af TCM) vælger at vise film med mine favoritter.

Først Gene Kelly (suk) i An American in Paris

Og så er smukke og morsomme Katharine Hepburn Woman of the year

The Untouchables...

Jeg taler hverken om Al Capone eller Kevin Costner men om vores fodboldhold.
5 kampe inde i sæsonen har vi stadig ikke tabt. Det er ret uvant for os så vi nyder det så længe det varer. Jeg kan godt lide stemningen på holdet. Opvarmningen foregår meget løst og taktikmødet i pausen var i dag en genforælling af en scene i en film. Det er så hyggeligt.

Og nu vi er ved fodbolden, glæder jeg mig naturligvis over onsdagens CP resultat. Jeg havde ikke mulighed for at se kampen, men Jesper holdt mig opdateret på mobilen. Det blev altså flirten der løb med sejren. Egentlig ikke overraskende.
Det har jo ikke rigtig været hjerteholdets sæson i år og nu lader det til, at holdet er i opløsning. Heltene forsvinder til andre forskellige klubber, så jeg ved ikke helt, hvad jeg gør og hvem jeg skal følge. Svær beslutning.

McDreamy

Den store optælling #27

En del af grunden til at Stine og jeg blev venner er nok, at vi deler en humor, som nogen finder mærkelig og så selvfølgelig vores interesse for film. Derfor var det også naturligt, at mit københavnerbesøg startede med en tur i biografen.

Vi så tøsefilm! En ægte mand som måske (og fuldstændig forventet) hverken var intens og overraskende, men som var sød, ukompliceret, behagelig og faktisk ret morsom.

Bonderøv i CPH

Ah endelig fredag. Begyndelsen på en afslappet weekend med selvvalgt ensomhed og hyggelig læseklub.
De sidste 4 dage har jeg været udstationeret i hovedstaden. Jeg deltog i en temadag om læsning og en konference om børnekultur. Dagene bød på inspiration, mulighed for networking og masser af de der sociale situationer som jeg slet ikke dur til og derfor hader.
Der var de traditionelle tamme oplæg, men det var heldigvis de gode og spændende, der dominerede og jeg gik derfra med masser af faglig inspiration og lyst til at ændre/berige min arbejdsplads og min egen indsats.

Besøg i København får altid mine jydske gener til at danse rundt i kroppen og selvom jeg elsker at få muligheden for at besøge mine veninder og min familie (især charme-nevøen) bliver jeg hurtig træt af folk, trafik og trængsel. Så i dag har jeg låst døren og kan hygge mig helt alene indtil eftermiddagens fodboldkamp.

Hutlihut...

Den store optælling #26

I årenes løb har Jesper set en del tøsefilm. Nu blev det så tid til at betale lidt tilbage.

For forfilmen til "...Og det var Danmark" fik mig ikke til at tænke "den må jeg bare se", men endnu engang blev jeg positivt overrasket. For godt nok kan jeg ikke huske, hvem der scorede det 3. mål mod Uruguay (som min bedre halvdel) og jeg ved heller ikke hvilke klubber Allan Simonsen har spillet for, men det betyder ikke noget.
Filmen er ikke kun for fodboldtosser. Det er Danmarkshistorie og det bliver formidlet godt, sjovt og interessant.

Jeg kan godt lide fodbold, men går ikke op i landsholdet. Alligevel får jeg stadig en klump i halsen, når jeg ser Flemming Poulsen græde uhæmmet ved europamesterskabet.

Og går man slet ikke op i fodbold, kan man jo altid grine lidt af moden; Morten Stigs frisure, Ole Quist' overskæg og landsholdets alt for korte shorts. Olé!

Evig kærlighed

Den store optælling #25

Javier Bardem. Først skræmte han livet af mig og så fik han mit hjerte til at banke en lille smule hurtigere. Jeg har lige set Kærlighed i koleraen tid, en historie om evig og endeløs kærlighed.
Jeg har ikke læst Gabriel García Márquez' bog, så jeg har intet at sammenligne med. Men filmen var i orden. Jeg var underholdt og nød de flotte billeder, men det var ikke en uforglemmelig og følelsesladet oplevelse.
Men jeg er altså lidt romantisk (i hvert fald i teorien) og en kærlighed, der overlever 53 år, 7 måneder og 11 dages adskillelse - suk, det er da smukt. Bardem gjorde det godt, men faktisk var det den unge Florentino Ariza (spillet af Unax Ugalde) naive og overvældende kærlighed der ramte mig mest.

Hmmm...

Never being happy isn't the same as being unhappy. Is it?

Montgomery McNeil

Case study: hjernens snørklede veje

Sådan her tror jeg det fungerer for de fleste. Man hører en sang, hjernen registrer sangen og danner sig en mening om den. Den er et hit, noget bras, god at danse til o.s.v. Man nynner den, får den måske på hjernen og køber cd'en. Det må være den logiske rækkefølge ikk'?

Nogle gange får man et forhold til en sang pga. en oplevelse eller en følelse fx. bliver jeg altid glad, når jeg hører I will survive, fordi den får mig til at tænke på mine veninder.

Sidstnævnte har jeg flere eksempler på, men når det kommer til nye sange, går min hjerne ofte den længste omvej. For et stykke tid siden sad jeg således og zappede da Joakim sang In my Place i reality-showet Elsk mig i nat. Jeg har hørt Coldplay før og selvfølgelig også denne sang, men den har aldrig rigtig sat sig fast. Men lige nu (og sikkert også i morgen) er jeg vild med den, i original version naturligvis.

7-mands reklame

En af de sjove ting ved 7-mands er, at der bliver scoret mange mål. Jeg forstår ikke dem, der gider spille 90 minutter i kampe, hvor der ofte kun bliver scoret få mål.
Når vi spiller er det 60 minutter, banen er næsten alm størrelse, vi spiller på store mål og der er masser af plads at løbe på (hvis man da ellers kan holde til det!).
I aften vandt vi 10-0 og vi havde det selvfølgelig skønt. Vi har også prøvet at stå på den anden side og være dem, der var håbløst bagefter. Men så er det jo igen en fordel, at det hele er overstået på en time :-)

Mine nye fodboldstøvler kom på skadeslisten da elastikken sprang i en tackling, så måske kan jeg tillade at købe nye igen.

The Breakfast Club

På tv viser de en af mine favorit film. Da The Breakfast Club udkom var jeg for lille, men da jeg blev ældre og sværmede for Emilio Estevez så jeg den igen og igen. Jeg ville så gerne være Molly Ringwald - rødhåret, sød og sej! Men i virkeligheden var jeg nok tættere på Ally Sheedy.

Slå dig løs!

Skrid din nøddekasse

Nogle gange funderer jeg over, om oversættere egentlig ser det, de oversætter.
Især sjusk med navne undrer mig bl.a.

Da jeg så en film, hvor hovedpersonen hed Huck. Det navn blev han kaldt og måske vigtigere lystrede han de første 70 minutter, hvor oversætteren pludselig besluttede at omdøbe ham til Chuck.

Calleigh fra CSI Miami har aldrig heddet Kelly (I hvert fald ikke i den serie)

Nogle gange vælger de heller ikke den lige vej:

Let me be frank bør aldrig oversættes til lad mig være frank! (Okay, så vil jeg være Carla)

og min absolutte favorit lige nu:
religious nut-job - religiøs nøddekasse.

El metodo eller metoden

Den store optælling #24

7 højtuddannede kandidater er indkaldt til en sidste og afgørende jobsamtale. Men samtalen forløber helt anderledes end forventet. For i stedet for at møde en repræsentant fra firmaet, bliver de lukket inde i et rum, hvor de gennem en række test skal debattere og eliminere hinanden en efter en. Som tiden går stiger presset på kandidaterne, tonen bliver skarpere og viljen til at ofre hinanden bliver større.

Metoden er ikke den bedste film, jeg har set. Om et stykke tid har jeg muligvis glemt den igen, men lige nu har den sat nogle tanker i gang. Da vi gik fra biografen snakkede vi om, hvordan overlevelsesinstinktet får folk til at anklage og forråde hinanden. Forsøget var interessant og jeg kan ikke helt lade være med at spekulere på, hvordan jeg selv ville reagere.

Sejren er vor

Apropos store kampe. Allerede tidligere på aftenen kunne man se en kamp, der i tempo og teknik mindede en del om aftenens CL-kamp :-)
For på et vestjysk stadion med 5 tilskuere, spillede vi vores første kamp i turneringen. Det er altid skønt at spille kamp, men når solen skinner er alting bare en lille smule sjovere. Og det var sjovt, for vi vandt. Juhu!

Det svære valg

Lige nu sker det. Holdene mødes og jeg er splittet. Hjertet siger en ting, hovedet siger noget andet. Uanset resultatet kan jeg leve med det. Tror jeg.

Jeg er glad for at se et Barcelona hold med Messi klar, og hvor der igen er blevet plads til en at mine favoritter Deco. Men samtidig ved jeg, hvad Rooney kan gøre og håber lidt, at vi får set ham i aktion. Uhh det er svært, så heja Barcelona United!

Her kommer mutter med kost og spand...

Jeg har haft besøg af min mor i dag. Ikke et lad os spise frokost på en hyggelig cafe-besøg men derimod et hent mig venligst på stationen klokken ti minutter i otte for nu skal der dælme gøres rent - besøg. Med søvn i øjnene stod jeg altså klar, da min mor med et overskudsagtigt hop stod af toget med kuffert og rundstykker.

Det med rengøringen har været en aftale i lang tid. Min mors ide. Hun hjælper nogle gange min søster med lidt praktiske ting og så synes hun også, hun skal hjælpe mig. Godt nok er min søster ret besværet af en skade, men ret skal være ret - ungerne er lige og lillesøster skal da også have rengøringshjælp.

Så vi gik i gang og jeg forsøgte virkelig at følge med min mor, der som en Duracell-kanin bare blev ved og var her, der og alle vegne.

Hendes energi mindede mig endnu engang om, at øvelser gør mester for ved projektets afslutning, skreg hver en knogle i min krop efter sofaens trøstende støtte. Min mor derimod annoncerede, at hun da lige ville gå en lille tur og begyndte så at snakke om de ting, vi kan nå i haven i morgen, inden min far kommer og tager hende med igen.

Jeg elsker min mor og er taknemmelig for hendes hjælp. Det er også skønt at sidde i et hus, hvor alt er blevet vasket/suget/pudset. Men lige nu er jeg bare træt. Så træt!

Helte

På min togtur for nylig kom jeg i godt selskab. I Ud & Se var der en artikel om mine helte Wikke & Rasmusssen. Jeg elsker deres måde at se verden på og dét de siger giver virkelig mening.
Jeg ville ønske, jeg kunne bo i deres univers. Jeg er overbevist om, at jeg ville føle mig hjemme der og jeg ville altid være glad og lykkelig. Ahh... skønne drømme...

Sverige med veninder.

I morgen tager jeg på mini-ferie i Stockholm sammen med nogle af pigerne fra læseklubben. Vi har alle masser af ideer til, hvad vi kan se, så det bliver sikkert nogle hektiske dage. Men frem for alt er jeg sikker på at det bliver nogle sjove og hyggelige dage.
Jeg har selvfølgelig udskudt alting til sidste øjeblik. Jeg skulle lige til fodbold inden jeg kunne pakke, men nu er det meste da kommet i kufferten og det sidste er næsten færdig i vaskemaskinen. Når jeg skal pakke har jeg altid en fornemmelse af, at der er noget, jeg har glemt. Jeg har tjekket og dobbelttjekket, men jeg kommer nok alligvel til at fise rundt og ordne en masse i morgen tidlig.

I morgen vil jeg nyde togturen, hvor jeg har god tid til at læse. Jeg har valgt at tage De bedste af os og Anne bliver lærer med. Hvis det ikke er nok, har jeg jo en undskyldning for at købe et par stykker i Sverige ;-) Og så vil jeg jo selvfølgelig glæde mig til at møde de andre i lufthavnen.

Den store optælling - nu også på italiensk

Den store optælling #23

Min bror er enebarn - Mio fratello è figlio unico. Det lyder bare bedre på italiensk.
Jeg fulgtes med 3 veninder, og som det så tit er tilfældet, var vi de eneste 4 i biografen. Det er en skam - mange flere burde se de gode film Filmporten præsenterer.
Filmen handlede overordnet om politik, men mest af alt som søskendekærlighed. Det hele fortalt i en meget humoristisk tone.

På Scope beskrives handlingen sådan her:
I Italiens 1960'ere og 1970'ere er brødrene Accio og Manrico begge politisk aktive, men på hver sin fløj. Og som om det ikke var nok grund til at skændes, så er de begge forelsket i den samme kvinde. Men på trods af skænderier, politik og kærlighed holder de to brødre alligevel kontakten og bliver, som årene går, klogere på både hinanden og sig selv.

Utro-skab

I flere år har jeg været trofast og monogam. Det har gået op og ned, jeg er blevet skuffet, men jeg har holdt ved. Og aldrig har jeg været interesseret i andre. Ikke før nu!
For selv om det stadig er Barcelona FC der er mit hold har jeg det sidste stykke tid flirtet lidt med gutterne fra Man U.
Jeg er splittet men måske er det i orden at heppe på flere hold, så længe det ikke er fra samme liga. Der er jo trods alt kæmpe forskel på spansk og engelsk fodbold og har man set de seneste Man U kampe er der svært ikke at blive imponeret (yeahh Rooney!)
Så indtil videre deler jeg min fodboldkærlighed. Så må vi se, hvad der sker, hvis (når?) Barcelona og Man U møder hinanden i CL-semifinalen.

Flammen og Citronen

Den store optælling #22

Det er den dyreste film, der er lavet i Danmark. Omkring 46 mill. har jeg hørt. Alene af den grund er det en film der bliver snakket om. Modstandsbevægelsen og besættelsestiden er også altid interessant, måske især når filmen er inspireret af virkelige hændelser.

Flammen og Citronen er en flot film. Den er flot filmet, kostumer og kulisserne er pragtfulde og skuespilpræstationerne er helt i top. Både Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt giver Citronen og Flammen liv og også birollerne bliver levende og interessante. Det eneste, der hev mig lidt ud af filmen var de passager, hvor Lindhardt var fortæller. Meningen var måske at stemmen skulle være dystert og stemningsskabende, men for mig var det samme stemme, som da han spillede Steso i Nordkraft.

Måske bliver det lidt for flot. Måske kommer man ikke helt ind under huden på historien og dens personer. Jeg synes, det var en god film, men alligevel følte jeg den var lidt for lang og den fik aldrig rigtig helt fat.

Dagens ord: smuk

Den store optælling #21

En af fordele ved at være med i filmporten er, at jeg får set de smalle film. Jeg har været med i flere år og selvom der har været nitter imellem, har det også givet mange gode filmoplevelser.

Dykkerklokken og Sommerfuglen er en smuk film. Jeg kan ikke finde et ord, der beskriver den bedre.
Historien om Jean-Do, som efter et slagtilfælde er fanget i sin egen krop er rørende og smuk. Udover sit venstre øje har han kun hukommelsen og fantasien tilbage og med dét, forsøger han at skabe et værdigt liv. Der er store følelser på spil og især forholdet mellem Jean-Do og hans far efterlod en knugende fornemmelse i maven.
Foruden historien bør Dykkerklokken og Sommerfuglen ses på grund af den flotte fotografering med storslåede naturbilleder. Det er - ja gæt engang - smukt. Se den!

To timer uden at blinke

Den store optælling #20

Jeg er stadig i gang med at se de film, der var med i Oscar-kapløbet. Hvis man kan tale om en tendens er det måske, at det er film, jeg ikke helt forstår. I går var det vinderen No country for old men, og lige som da jeg så There will be blood forlod jeg biografen forundret og med masser af tanker i hovedet.

No country var vildt spændende, og jeg kunne slet ikke undgå at blive revet med. Flere gange tog jeg mig selv i at sidde og dukke mig i biografsædet, når kuglerne fløj rundt på lærredet. Der var tidspunkter, hvor jeg havde lyst til at kigge væk, men samtidig ville jeg ikke gå glip af noget.

Efter at have oplevet Javier Bardem som psykopatisk morder, forstår jeg godt at Oscarstatuetten gik til ham. Han var overbevisende og iskold og han skræmte mig fra vid og sans. Det værste ved at se en film om en nådeløs morder er at komme hjem til et mørkt hus, mens fantasien er på sit højeste.

Arven efter Charlie

I Aalborg Zoo er der født en lille orangutang-unge. Ungen er fra den 10. marts og hedder ikke noget endnu. Men den er sød.

Babyens oldefar var Charlie, som var allertiders hyggeligeste orangutang.
Da vi boede i Aalborg besøgte vi ham tit, men så flyttede vi og nu er han død. Den historie kan vist ikke bruges som godnathistorie

Min uge - highlights

Ugen har været rolig og ret begivenhedsløs. Det har passet mig godt, for humøret og energien har ikke været i top på det sidste. Men selvom ugen har været stille, har jeg glædet mig over:

- Første fodboldtræning. Jeg har fået nye fodboldstøvler, men har stadig vildt ondt i fødderne. Regnen og blæsten dominerede træningen, men det er skønt at komme udenfor og spille igen.

-Søde billeder af nevøen i mailboksen

- At jeg skal have penge tilbage i skat

- Sæsonstarten på CSI:NY. Det var en lidt tam start, men efter en lang vinterpause er det skønt at have min onsdagsserie tilbage :-)
- En ny Katarina von Bredow roman i postkassen

Livets små glæder!

På hadelistens top 10

I går måtte jeg igennem en times mareridt og selvtillidsknusende strabadser. De fleste kalder det vist shopping, men jeg ved hvilken ondskab, der gemmer sig bag det hyggelige navn.
Jeg er ekspert i at udskyde indkøb, især når det drejer sig om tøj. Men situationen var akut. Mine jeans havde kolletivt besluttet at blive møre og jeg fandt huller i den ene par efter det andet. Alle mine nederdele blev fundet frem, gamle bukser støvet af og i fjorten dage lykkedes det mig at undgå at se kendsgerningerne i øjnene.
Men jeg måtte jo afsted. Planen var lagt hjemmefra: et par jeans af mærket Lee (for der behøver jeg ikke at aflevere de nederste 10 cm til butikkens skrædder).
Forholdsvis positivt stemt tog jeg afsted men hurtigt blev alle mine bange anelser til virkelighed.
To butikker måtte jeg besøge uden at finde et par, jeg bare turde prøve. Jeg ved godt, jeg er en stor pige og at mine ben er korte, så jeg kan ikke bare vælge og vrage, men helt ærlig hvem bruger str 23/35. To butikker måtte jeg igennem uden at finde livvidder større end 28.
Nedslået, opgivende og godt gammeldags pisse sur gjorde jeg et sidste forsøg og ohh lykke... der var bukser som både passede i længe og liv. Flere par endda, så jeg kunne vælge.
Da jeg stod i prøverummet og knappede knappen i det helt rigtige par, startede en ny sang i radioen: Mikas big girl (you are beautiful) Tilfældighed?

Joy Division

Den store optælling #19.

Filmporten er kommet sent i gang i år, og det betyder, at filmene bliver serveret hurtigt efter hinanden i løbet af de næste uger.
I dag så jeg Control - en trist og tragisk historie om Ian Curtis, forsanger i bandet Joy Division, korte og omtumlede liv. Det var en flot film, filmet meget stemningsfuldt i sort/hvid og med et godt og interessant soundtrack.
Jeg - musik-uinteresseret som jeg er - havde aldrig hørt om Joy Division, men jeg har læst om filmen på Don't panic hvor Morten har lavet en flot omtale af filmen og bogen.

Vågn op og få en krammer

- Det er dejligt at synge - og skønt at blive sunget til. Derfor har vi valgt at fejre Sangens År med en hyldest til alle de kvinder, der trænger til en ægte kærlighedserklæring,’ siger radiovært og kanonkonge Jesper Holm.

Se videoen her. Der er sportsfolk og studieværter. Skuespillere og musikere. En lille nørd og lovens lange arm. Der er Venstre/Radikal duet og en kulturminister, som måske aldrig har været gladere (?). Tak for sangen.

Juno

Den store optælling #18

Jeg har glædet mig meget til at se denne film. Høje forventninger er altid farligt, men heldigvis blev jeg ikke skuffet. Juno var anderledes, end jeg havde troet, men den var rigtig god. Jeg grinede og jeg græd, og så kan jeg vel ikke forvente mere.
Det er som om Michael Cera er født til at spille kejtet teenager. Udover Juno har jeg set ham i Superbad, og begge gange har han været genial. Men Juno er Ellen Pages film, og hun er meget overbevisende i rollen som teenager, der pludselig skal træffe svære, voksne valg.

Your part time lover and a full time friend,

The monkey on the back is the latest trend,

Don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

Here is a church and here is a steeple,

We sure are cute for two ugly people,

Don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

We both have shiny happy fits of rage,

I want more fans, you want more stage,

Don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

I'm always tryin to keep it real,

Now I'm in love with how you feel,

I don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

I kiss you on the brain in the shadow of the train,

I kiss you all starry eyed,

My body swings from side to side,

I don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

The pebbles forgive me,

The trees forgive me,

So why can't,

You forgive me?

I don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

Du du du du du du dudu

Du du du du du du dudu

I don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

Tilgiv mig

... hvis jeg ikke tager telefonen, når du ringer
... hvis vi ikke kan lave aftaler
... hvis jeg virker lidt fraværende

og husk at det kun er en enkelt time om ugen - resten af tiden er jeg din.

Den 12. marts sker det: Mac og de andre er tilbage. Nedtællingen er begyndt!

Hjemme

I denne weekend fejrede vi min farmors fødselsdag med frokost på Østvildsund Færgekro hvor man får god gammeldags mad i kæmpe portioner.
Fra kroen er der fantastisk udsigt over Limfjorden. I denne weekend havde stormen fået vandet til at stige og her er den havn, hvor min fars lille båd plejer ligge.

Hej, Mit navn er Louise, jeg er...

... Harry Potter fan...

I denne måned er jeg begyndt at læse Harry Potter på engelsk. De første i serien har jeg kun læst på dansk, men jeg har længe haft lyst til at opleve dem på originalsproget.
Indtil nu er det skønt. Der er meget, jeg har glemt, fordi jeg husker filmene bedre end bøgerne, og der er jo mange ting der er anderledes. Så jeg er altså startet forfra og i aften må jeg gå i gang med The Goblet of Fire.

Harry Potter bøgerne har sat tankerne igang, og jeg har måtte indrømme noget, jeg ellers længe har prøvet at benægte. Jeg er Harry Potter fan. Tidligere har jeg læst bøgerne og set filmene med almindelig, men stor fornøjelse, men jeg indrømmer, at jeg ved den sidste bog og filmpremieren i sommers gik lidt i Potter-mode og blev en lille bitte smule nørdet. Men jeg kom over det og har levet et nogenlunde normalt liv - indtil nu. For i den sidste tid har mine dagdrømme handlet om besværgelser og magiske væsner og den anden dag kom jeg til at kalde kæresten Ron, selvom han jo hedder Jesper. Ak ja, hvad hjernen er fuld af...

Så nu springer jeg ud. Jeg synes ikke bare at Harry Potter er en god serie, jeg er fan af både bøger og film. Jeg vil sikkert altid have et ret nørdet forhold til Potter og venner, og jeg bliver vist aldrig helt færdig med at læse bøgerne.

Min outing har endnu ikke overrasket nogen. Faktisk lader det til, at jeg var den eneste, der ikke mente, jeg var fan. Men ok - tegnene var der selvfølgelig - mit blognavn er taget fra bogen og jeg har muligvis nævnt bøgerne og filmene for venner og familie en enkelt gang eller to.

There will be blood

Den store optælling #17

Efter 2½ time i biografen er jeg forvirret, fortumlet og fascineret. There will be blood er en flot filmisk oplevelse og Daniel Day-Lewis Oscar var bestemt fortjent.
Jeg har svært ved at mene noget lige nu, jeg skal tænke over filmen, læse lidt anmeldelser og vende handlingen et par gange. Det var en svær og mærkelig film, og der er meget at forholde sig til.

R.E.M. i Parken

Jeg har købt min billet!

Atonement

Den store optælling #16

Atonement var den perfekte opvarmning til Oscar-showet, selvom den ikke blev den store vinder på trods af de mange nomineringer. Jeg nød filmens intense stemning og store følelser. Nå ja... og ham McAvoy er da heller ikke tosset...

Oscar-night

Traditionen tro så Stine og og jeg Oscar-showet sammen. Jeg kom til København søndag eftermiddag og som opvarmning tog vi i biografen og så Soning med Keira Knightley og James McAvoy.

Da tårerne var blinket væk tog vi til Stines lejlighed, hvor vi spiste oscar-middag og bagte oscar-banankage til showet. Inden showet gik i gang nåede vi også nogle filmsider på nettet bl.a. så vi de nominerede animationskortfilm som (måske!) hjalp lidt da vi skulle udfylde stemmesedlerne.

Selve Oscarshowet var ok. Det, der skal være der, var der, men alligvel var det som om der manglede et eller andet. Jon Stewart var sjov, men det var alligevel et lidt tamt show.

Mine favoritkjoler var:

De bedste presenters var Helen Mirren, som var sjov og skarp da hun skulle præsenterede de nominerede for bedste mandlige hovedrolle og Seth Rogen og Jonah Hill som præsenterede noget så spændende som de nominerede i lyd-kategorierne. De er nogle sære drengerøve, men det var ret sjovt, da de kom på scenen og begyndte at diskutere, hvem der minder mest om Halle Berry. Døm selv.

Oscar og traditoner hører jo sammen, også når det gælder vores egen lille fest. En af traditionerne er, at jeg taber afstemningen hvert år. I år ramte jeg ved siden af mange gange, men det er ok. For hvert år kommer der nyt tilbehør til tabergaven og i år var det dette skønne armbånd.

Dugdråbeverden

Dugdråbeverden

Jeg kan ikke tage billeder, men det kan Zenia. Flotte og stemningsfulde billeder som man kan kigge længe på og drømme sig hen i.

Gør dig selv en tjenste og kig indenfor i hendes fotoalbum.

Charlie Wilson's war

Den store optælling #15

Politikken og USAs rolle i Afghanistan skal jeg ikke gøre mig klog på. Charlie Wilson er en Hollywoodfilm og derfor ser jeg lidt let på den politiske fremstilling.
I stedet ser jeg Wilsen's war som en politisk satire, morsomt udført og med gode skuespilspræsentationer. Tom Hanks spiller den lidt fordrukne og dameglade politiker som ansporet af rigmands-divaen Julie Roberts sætter alt ind for at hjælpe Afghanistan med at bekæmpe Sovjetunionen. Tom Hanks er morsom og har et glimt i øjet, men filmens komiske perle må være Philip Seymour Hoffman. Han er sjov i alle scener - nogle gange blot med en
(u)passende kommentar og andre gange i slapstick-komiske scener.

Arbejdsmoral?

Kinesisk Kitsch

Min kollega har en datter, der arbejder i Kina.
Den anden dag sendte hun denne vinkende kat i anledning af det kinesiske nytår.
Katten har batterier i bagen og sidder nu og vinker på vores kontor.

Godt nytår!

Zits on blogging

Dickmeiss - mærkeligt og skønt!

Bliver man nogensinde færdig med at kigge? Nej, dét tror jeg ikke!

http://www.illustrationsbureauet.dk/otto/ottodickmeiss.html

Bogsnak - sidste omgang

Yeepi-di-daaa, Yeepi-di-daaa, Yeepi-di-daaa! Nu kan jeg høre det. Hovedet bobler og humøret er højt. Den sidste omgang af årets bogsnak er overstået.
Nerverne var der og jeg må indse, at jeg aldrig bliver cool i sådan en situation. Men det gik godt og jeg er tilfreds med min indsats. Og tilfreds med hele bogsnak-holdet. Vi var meget forskellige, men det fungerede godt alligevel.

Det er grænseoverskridende fordi det ikke handler om facts og fakta men om mening - min mening vel at mærke. Det er svært, for jeg giver meget af mig selv og fortæller om min læseoplevelse. Det bliver meget personligt. Men i år var jeg heldig - de bøger jeg havde med kunne jeg ikke bare lide, jeg er vild med dem og så er det jo nemt.

I år havde jeg valgt Verdens bedste bog Bogtyven og den næsten lige så gode Den Ottende bonde af Bent Haller som er en genial forfatter.

Afslutningen fejrede vi med overstadig snak og en øl.

Frække Friderik

Rygtet siger, at der under en oprydning er dukket en ikke tidligere udgivet bog skrevet af Ole Lund Kirkegaard op.
Bogen handler om Frække Friderik, en doven, fræk og glad dreng, der bor på en tørresnor i en lille by. Han tigger sig til slik og andet lækkert hos bageren, købmanden og slagteren mod at love, at han vil hjælpe dem. Men han løber fra alle sine løfter.

Jeg synes, det er lidt underligt med nyudgivelser så mange år efter forfatterens død, men på den anden side kan vi jo ikke få for mange Ole Lund Kirkegaard bøger.

Læs mere her

Frode og alle de andre rødder

Den store optælling #14.

Det er næsten umuligt at vælge mellem Ole Lund Kirkegaards bøger, men jeg tror Frode og alle de andre rødder er min yndlings. I eftermiddags tog jeg til snigpremiere på filmen.

Jeg havde set sætningen "frit efter Ole Lund Kirkegaards roman" på plakaten, så jeg kan vel egentlig ikke tillade mig at være skuffet. Men det er jeg lidt alligevel. For de har pillet alt det sjove ud. Hvor var f.eks. foden i spanden tricket, hvor var gnækkeriet og hvor var løbehjulet. Væk, bort, pist væk. Også Simme var lidt af en skuffelse - han var ikke en rod i baggården men erstattet af en mystisk, cool pop-op fyr. Æv.

Der var også puttet noget på, men ikke noget, der rigtig var sjovt.

Ungerne i filmen var selvfølgelig gode, mens de voksne løb rundt og var fjollede og irriterende.

Børnene i biografen synes vist, at filmen var meget god. De heppede på Frode og vennerne og råbte gode råd mod lærredet, når det blev lidt for uhyggeligt. Så måske er filmen meget god, hvis man ikke kender historien. Pigerne ved siden af mig havde det i hvert fald sjovt med at gætte hvem der var tyven. For mig som elsker Frode og alle de andre rødder (med den gnækkende løbehjulstyv!) var det lidt af en fuser.

Selv de store snubler

Man skal jo ikke glæde sig over andres ulykke, men nyheden om Real Madrids 0-2-nederlag til oprykkerne fra UD Almeria fik alligevel smilet frem. For Barcelona vandt over Osasuna (knebent men alligevel...) og det betyder, at der kun er 6 point op. Heja så er der alligevel lidt spænding.

Drageløberen

Den store optælling #13

Jeg er altid lidt spændt når jeg ser filmatiserede bøger. Det må være helt utroligt svært at få bogens stemning og historien oversat til levende billeder. Nogle gange bliver det godt, andre gange lykkedes det ikke rgtigt. Når bogen ovenikøbet er blevet en international bestseller må det virkelig kræve overblik.

Siden jeg læste Drageløberen har jeg elsket historien. Og jeg har glædet mig til at se filmen.
Det er en fantastisk roman og selvom de har måtte skrællet en del i bogen er det blevet en fin og smuk film.
Jeg havde flere lommetørklæder i lommen, for jeg var forberedt på at græde gennem det meste af filmen. Det gjorde jeg jo gennem det meste af bogen.
Jeg fik da også brug for lommetørklæderne for filmen var utrolig rørende. Den var trist men samtidig også varm og livsbekræftende. Det bliver en film, jeg skal se igen.

Barcelona uden Puyol

Jeg var glad for at se Barcelona besejre Villarreal i Copa del Rey, men der kom et lille skår i glæden, da Puyol måtte humpe fra banen.
Selvom de spanske hold jo ikke ligefrem er kendt på deres fantastiske forsvar er jeg alligevel ret tryg når Puyol og Milito står sammen i forsvaret. Nu må Milito altså undvære Puyol i en måneds tid, men forhåbentlig bliver han klar til Champions League kvartfinalen mod Celtic sidst i februar.

Nerver

Det er anden gang, jeg deltager i bogsnak på mit arbejde. I år startede jeg med at sige nej tak, da der skulle sættes navn på "snakkerne". Men så var det alligevel lidt spændende og så sagde jeg ja. Fire dage efter det tog jeg mig til hovedet og tænkte Hvooorfor!?!

Jeg ville være kanon hvis det ikke var for min nerver. Jeg bliver ekstremt nervøs, når jeg står foran mennesker, som faktisk skal/vil høre det jeg siger. Hænderne bliver klamme, hjertet banker afsted, benene ryster og halsen bliver tør. Jeg kan ikke sove om natten når alverdens uheldige scenarier drøner rundt i mit hoved.

Så hvorfor udsætter jeg mig for det? Fordi jeg elsker bøger og synes det er skønt at snakke om dem. Men også fordi jeg er træt af stemmen i mit hoved der siger, at jeg ikke kan, at mit bidrag er uinteressant. Jeg er træt af at være bange.
Og næsten hver gang går det jo faktisk godt, og når det hele er overstået og stemmen i mit hoved for en stund siger Yeepi-di-daaa har jeg det skønt!

Men lige nu kan jeg ikke tænke på det.
Lige nu vil jeg tage et afslappende bad og få lidt styr på nerverne.

Børnetv fra gamle dage

Den anden dag havde jeg fået en stump af en sang på hjernen. Den var fra børnetv med nogle dukker og det jeg kunne huske var kort og godt "...og Annemarie". Ulla foreslog at den måske var fra Jullerup Færgeby, men vi kunne ikke helt få det til at passe.
Men nu har jeg fundet ud af det. Jeg var inde på DR Bonanza for at stemme på mine favoritbørnetvserier og voila der var Ingermarie og Adam og klippet var "min" sang. Navnet var forkert, men den er god nok, det er den.

Bonanza er forresten en ret sjov side at besøge. Masser af nostalgiske oplevelser.

De danske drenge

Som det meste af Danmark så jeg de danske herrer slå Kroatien i Em-finalen. Jeg har ikke nerver til de tætte og spændende kampe og det var da også lige ved at blive for meget :-)

Jeg måtte jo se en af mine helte forsvinde fra truppen inden mellemrunden, men holdet har jo spillet så godt at jeg hurtigt kunne finde nye favoritter. Alle elsker selvfølgelig Kasper Hvidt, men jeg er også imponeret af forsvarets muskelmænd Kasper Nielsen og Lars Jørgensen. Rigtige mænd giver fjenderne klø - eller noget ;-)

Countdown til Oscar

Juhu - Tim Burton!

Tim Burton, Johnny Deep og Alan Rickman(uhm stemmen...) kan det blive bedre?

Jeg glæder mig i hvert fald meget til at se
Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street.

Arn

Den store optælling #12

Jeg er blevet lidt doven, men denne video fanger stemningen fra filmen meget godt. Jeg har ikke læst bøgerne, så jeg ved ikke om oplevelsen ville have været anderledes, hvis jeg kendte mere til historien.

Jeg køber aldrig mere en telefon med binding

I dag er jeg kommet ud af et dårligt forhold. Helt fra starten har det været ulykkeligt og fuld af skuffelser. Men nu er jeg endelig fri!!
Jeg taler selvfølgelig om mit forhold til mobilselskabet 3. Nu mangler jeg bare koden til at låse telefonen op og derfor tog jeg i dag telefonen og ringede til dem. Først kom telefonsvarer-manden og fortalte at ventetiden lige for tiden var ekstralang og opfordrede til at bruge hjemmesiden. Så kom de mange valgmuligheder, jeg foretog mit valg og fik beskeden: Vi har lukket! Åbningtiderne er 8 til 20 på hverdage. Klokken var 11 og det var torsdag. Hmmm, jeg tror, jeg har fundet årsagen til den ekstralange ventetid.

Mit ophold ved 3 har som sagt aldrig været godt. Måske var det min skyld, måske var mine krav for store. Døm selv.
Ting, min mobil skal kunne
- sende smser HVER GANG. Så de forholdsvis mange "afsendelsen mislykkedes" var ikke velkomne.
- modtage opkald. Også her var der problemer. Faktisk kunne jeg flere gange ringe til mig selv fra fastnet'en uden at høre en lyd fra mobilen på bordet.
- ringe ud. Det kunne jeg for det meste. Hvis jeg altså stod på tæppet ud mod haven med kinden klem op af ruden på terassedøren. Så blev de blå de fine streger og ordene kun til nødopkald var pist væk.

Mobil gejl har aldrig været et krav, men når nu muligheden for at downloade musik var der, ville det havde været rart, hvis jeg kunne have gjort det hjemme i stedet for på arbejdet, i bussen o.s.v.

Men nu er det heldigvis slut. No more 3 (it's not a magic number). Når den altså er låst op. Efter at have trykket på lidt flere knapper fik jeg rar telefonsvarerdame, som gav mig en kode, så jeg kunne få en kode som gav mig en helt tredje kode. Den kode skal jeg så opgive, når jeg ringer til kundeservice. Jeg sætter en 50'er på at de har lukket!

Så derfor, hvis jeg ikke svarer på beskeder og tager telefonen skyldes det at jeg eller telefonen har fået nok og er gået i strejke.

It's been a bad day

Broadcast me a joyful noise unto the times, lord,
Count your blessings.
We're sick of being jerked around.
We all fall down.

It's been a bad day.
Please don't take a picture.
It's been a bad day.
Please.

The stuff that dreams are made of...

AFIs bud på de 100 bedste filmcitater

American Ganster

Den store optælling #11

Super film - se den!

To see or not to see

Håndbold interesserer mig ikke. Faktisk synes jeg det er irriterende, når tv-kanalerne fylder sendefladen med det, der åbenbart er hele Danmarks nationalsport (Hvem har egentlig bestemt det? jeg vil se dokumentation!). MEN når jeg så ser Lars Møller Madsen tordne bolden ind bag Islands mur og målmand, bliver jeg alligevel en lille smule grebet af det. Det får mig til at læse avisens sportssider over frokosten og tænke Ihh altså den Lars... som var jeg et ældre, stolt familiemedlem. For måske er herrelandsholdet netop undtagelsen, der bekræfter reglen. For Joakim Boldsen er jo sej og Lars Møllers kanonskud imponerer mig så når EM starter vil jeg sikkert sidde foran skærmen ligesom resten af Danmark. Lortesport!

Hyggelig weekend

Jeg har været hjemme et kvarter. Jeg har sat en vask over, taget natbukser på, smurt en mad, tændt tv og bærbar og er kravlet under tæppet på sofaen. Der bliver vist ikke lavet mere i denne uge.
Det har været en hård men meget hyggelig weekend. Der var læseklub hos Marie, og da hun jo bor i Aalborg, var læseklubben udvidet med en bytur. Vi startede med kage, chokolade og the. Og snak - masser af snak, det er vi virkelig gode til. Der blev faktisk snakket så meget, at vi næsten ikke havde tid til den obligatoriske runde med bogomtaler og anbefalinger. Da bøger, nytår, arbejde, graviditeter, byfester, film og alt indimellem var blevet vendt, var det tid til en tur i Gaden og efter en bestået bytur med drinks, dans og hotdogs, kunne vi tage hjem til de ventende luftmadrasser.
Det var nostalgisk at besøge Aalborg igen og nostalgien fortsatte, da jeg skulle med X-bussen hjem for traditionen tro, blev jeg køresyg halvvejs, fordi jeg altid insisterer på at læse. Will I ever learn.

Nøj, hvor er jeg træt nu...

Yeeepiii...

Aprilsnar?