I morgen tager jeg på mini-ferie i Stockholm sammen med nogle af pigerne fra læseklubben. Vi har alle masser af ideer til, hvad vi kan se, så det bliver sikkert nogle hektiske dage. Men frem for alt er jeg sikker på at det bliver nogle sjove og hyggelige dage.
Jeg har selvfølgelig udskudt alting til sidste øjeblik. Jeg skulle lige til fodbold inden jeg kunne pakke, men nu er det meste da kommet i kufferten og det sidste er næsten færdig i vaskemaskinen. Når jeg skal pakke har jeg altid en fornemmelse af, at der er noget, jeg har glemt. Jeg har tjekket og dobbelttjekket, men jeg kommer nok alligvel til at fise rundt og ordne en masse i morgen tidlig.
I morgen vil jeg nyde togturen, hvor jeg har god tid til at læse. Jeg har valgt at tage De bedste af os og Anne bliver lærer med. Hvis det ikke er nok, har jeg jo en undskyldning for at købe et par stykker i Sverige ;-) Og så vil jeg jo selvfølgelig glæde mig til at møde de andre i lufthavnen.
onsdag den 16. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar