Den store optælling #22
Det er den dyreste film, der er lavet i Danmark. Omkring 46 mill. har jeg hørt. Alene af den grund er det en film der bliver snakket om. Modstandsbevægelsen og besættelsestiden er også altid interessant, måske især når filmen er inspireret af virkelige hændelser.
Flammen og Citronen er en flot film. Den er flot filmet, kostumer og kulisserne er pragtfulde og skuespilpræstationerne er helt i top. Både Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt giver Citronen og Flammen liv og også birollerne bliver levende og interessante. Det eneste, der hev mig lidt ud af filmen var de passager, hvor Lindhardt var fortæller. Meningen var måske at stemmen skulle være dystert og stemningsskabende, men for mig var det samme stemme, som da han spillede Steso i Nordkraft.
Måske bliver det lidt for flot. Måske kommer man ikke helt ind under huden på historien og dens personer. Jeg synes, det var en god film, men alligevel følte jeg den var lidt for lang og den fik aldrig rigtig helt fat.
mandag den 31. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar