torsdag den 15. maj 2008

Hutlihut...

Den store optælling #26

I årenes løb har Jesper set en del tøsefilm. Nu blev det så tid til at betale lidt tilbage.

For forfilmen til "...Og det var Danmark" fik mig ikke til at tænke "den må jeg bare se", men endnu engang blev jeg positivt overrasket. For godt nok kan jeg ikke huske, hvem der scorede det 3. mål mod Uruguay (som min bedre halvdel) og jeg ved heller ikke hvilke klubber Allan Simonsen har spillet for, men det betyder ikke noget.
Filmen er ikke kun for fodboldtosser. Det er Danmarkshistorie og det bliver formidlet godt, sjovt og interessant.

Jeg kan godt lide fodbold, men går ikke op i landsholdet. Alligevel får jeg stadig en klump i halsen, når jeg ser Flemming Poulsen græde uhæmmet ved europamesterskabet.

Og går man slet ikke op i fodbold, kan man jo altid grine lidt af moden; Morten Stigs frisure, Ole Quist' overskæg og landsholdets alt for korte shorts. Olé!

Ingen kommentarer: