søndag den 20. juli 2008

one, two, three strikes, you're out

Den første kamp på Yankee Stadium blev spillet 1923 men fra næste sæson skal kampene spilles på det nye Yankee Stadium. Jeg er glad for, at jeg fik set en baseballkamp og glad for at jeg fik oplevet kampen på det stadium, hvor Babe Ruth slog sine rekorder.

Baseball er en mærkelig sport. Kampene tager i gennemsnit cirka 3 timer, men der er lavet undersøgelser, der viser at den effektive spilletid er 12 -15 minutter. Man skulle derfor tro, at det var kedeligt, men det er det slet ikke.

Vi så New York Yankees vs Tampa Bay Rays. Vi fik et enkelt homerun og en hjemmesejr, så stemningen var i top hos de godt 55.000 tilskuere på stadion.

Udover kampen var der også andre gode/spøjse oplevelser. Frierier og fødselsdagshilsner på storskærm er ikke bare noget, der sker i film og højtråbende sælgere med hotdogs på hovedet findes også i virkeligheden. Og der er gang i salget, for amerikanerne forstår virkelig at kombinere sport med mad og drikke. Hele tiden og i store mængder!

En anden skøn ting ved baseball er måden den kombinerer sport og sang. Før kampstart er der selvfølgelig den obligatoriske nationalsang og i 7. inningspausen var der igen fællessang med God bless America og (og nu kommer det bedste) en sang, jeg kender fra en musical! Derfor kunne jeg skråle med på

Take me out to the ball game,Take me out with the crowd.
Buy me some peanuts and Cracker Jack,
I don't care if I never get back,
Let me root, root, root for the home team,
If they don't win it's a shame.
For it's one, two, three strikes, you're out,
At the old ball game

Da kampen var slut forlod vi stadion til tonerne af Frank Sinatra. Jo jo der er skam noget for alle til baseball.


Tilskud til flybillet og kampbillet modtages gerne!

3 kommentarer:

Zenia sagde ...

Har fået en Wii - og har spillet baseball men forstår ikke reglerne. Og kan heller ikke ramme bolden.

Men boksning. Det er SKÆGT!

Birgitte sagde ...

Nej nej nej, jeg er helt uenig med dig Louise. I 1999 var jeg også inde og se en baseball kamp i New York - sikkert det samme stadion, som du skriver om - og jeg synes det var så keeeeeeedeligt! Der blev scores ét point på tre timer. Helt ærligt, det var altså ikke sjovt!

Dog vil jeg medgive dig, at det er lidt sjovt at obsevere amerikanerne!

Louise sagde ...

#Birgitte
Jeg kunne godt blive forfalden til det. Jeg synes det var så hyggeligt og selvom der ikke skete meget synes jeg kampen var spændende. Nuvel nu var vejret også skønt og hjemmeholdet vandt, så stemningen var god.

#Zenia
Jeg kan heller ikke ramme! Og regler er heller ikke helt på plads, men jeg har lavet mine egne regler, som er en blanding af base-ball, soft-ball og rundbold.

Jeg er bedst til tennis, men har ikke prøvet at bokse endnu. Måske har jeg skjulte talenter der!