Troldmænd, Aliens og et frieri

Der er gået kuk i Den store optælling. Sommeren har budt på biograffilm, men der er ikke blevet brugt megen tid på bloggen. Derfor kommer her et opsamlingsheat.

Den store optælling #60-62

60: Harry Potter og Halvblodsprinsen var selvfølgelig ventet med spænding og en vis portion utålmodighed. Helt som i bogen var der meget teenagefnidder og kærestefnadder og det betød at der var skåret krafigt ned på det mørke og dystre. Lidt for meget måske, men jeg synes alligevel filmen var god. Fønixsordenen var meget mørk og dyster og på en måde, var det rart med en lidt lettere film inden de to afsluttende film, som må blive dystre og triste.
Jeg havde især glædet mig til at se fantastiske Jim Broadbent som Horace Slughorn og helt som forventet var han en oplevelse.

61: Indrømmet, jeg kan godt lide at se "tøsefilm". Nogle gange er det bare dejligt at læne sig tilbage i sædet og nyde en helt og aldeles forudsigelig, romantisk film. Det betyder ingenting, at jeg ved, hvordan det hele ender og at handlingen undervejs er plat og uoriginal Det er bare hyggeligt. Og endnu bedre er det, når min søster på en helt almindelig fredag tager turen hertil for at se The Proposal sammen med mig. Filmen var sød og virkelig sjov og helt som en tøsefilm bør være!

62: District 9 minder langtfra om de film, jeg plejer at se. Aliens og højteknologiske våben plejer ikke at lokke mig i biografen men måske burde jeg udforske sci-fi genren lidt. Filmen gjorde i hvert fald et stort indtryk på mig og den kan bestemt anbefales.

Coldplay

Nogle gange sker der faktisk noget i Vestjylland. Således kunne jeg på en helt almindelig søndag opleve Coldplay i Herning. Hvor jeg stod, var lyden til tider lidt ujævn (sikkert pga vinden) men stemningen var kanon. Efter opvarming fra Moi Caprice og White Lies blev det tid til the main event.

Erz Limon

Eller Citronlunden som den hedder på dansk.

Den store optælling #59

Jeg nød denne dejlige film, der viser, hvad der kan ske, når ens liv bliver direkte berørt af politik og minder os om, at verden ikke er sort/hvid. Jeg kan ikke beskrive det bedre end biografens beskrivelse af filmen:
Det er sjældent at en politisk dagsordensættende film også kan levere så enkel og renlivet – for ikke at sige varm og ironisk - hverdagsdramatik som ’Citronlunden’, der udspilles på grænsen mellem Vestbredden og Israel. En enlig palæstinensisk kvinde plejer sin citronlund, da selveste den israelske forsvarsminister flytter ind på nabogrunden. Pludselig udgør den lavmælte kvinde en sikkerhedsrisiko – men kan man behandle kvinden derefter?

For Zlatan da

Eto er væk og Zlatan er kommet til. Et kæmpe ego byttet med et kæmpe ego.

Indrømmet, jeg er ikke fan af Ibrahimovic. Glimrende fodboldspiller bestemt, men han fylder og kræver meget også uden for banen. Kun en lille del af postyret omkring Ibrahimovic handler om fodbold og det synes jeg, er synd.
Allerbedst kan jeg lide Iniesta - en fokuseret og fantastisk fodboldspiller, som spiller hver kamp med stort overblik og hjerte og (næsten) altid uden drama.

Modsætninger på samme hold.

Jeg glæder mig til sæsonstart. Til Iniesta, Puyol, Xavi, Henri og Messi og håber, at Zlatan gør den følelse af øv, jeg sidder med i kroppen til skamme.

Til Stine

Mere end en gang har Stine og jeg hørt, at vi har en sær form for humor. Det er da også Stine, der først introducerede mig for Flight of the conchords. Fra småbidder på nettet fik jeg chancen for at lære disse sære fyre bedre at kende i weekenden, hvor der var komediemarathon med 12 afsnit af serien. Jeg så dem ikke alle sammen men en del... og jeg synes, de var ret sjove - vidt sære - men sjove. Og midt i det hele kiggede Jesper på mig og konstanterede at "det her, det skulle du vist ha' set sammen med Stine" :-)

Alice in Wonderland

Glæder man sig til at gå i biografen næste år - ja det tror jeg nok lige man gør!

Burton, Depp, Rickman og Alice - altså hende i Wonderland.