mandag den 22. september 2008

Opskrift på godt humør

Kære dig som har købt, fået eller lånt denne Cd!
Vi glæder os til at spille alle sangene fra filmen for dig og håber du får lyst til at synge med.
Hvis ikke du allerede kan teksten kan du læse den i dette lille hæfte.
Du må også gerne danse mens du synger.

Det kan jeg og det gør jeg! Højt og ude af takt.

Du kan ellers tro det er godt
denne verden er bare så flot
På himlen svæver hvide skyer
og jorden er fyldt med søde dyr
Så kom nu ud...

Du kan ellers tro det er godt
Himlen er malet med blåt
Folk går rundt og smiler igen
de er alle sammen din allerbedste ven
så kom nu ud...

Kom ud, kom med
denne verden er et super sted
Kom nu bare ud og leg
Vi har nemlig også plads til dig

På den måde er det jo umuligt at være i dårligt humør. Tak Wikke, Tak Rasmussen!

Fodbold - fra 7-11 til Camp Neu

I denne uge spiller vi den sidste kamp i et efterår, hvor det mest positive har været sæsonens længde. Kun 5 kampe med 4 nederlag indtil videre. I den sidste kamp skal vi møde det andet hold i klubben, så det bliver vaskeægte lokalopgør med fælles pizzaspisning bagefter.

Hvad angår den fodbold, der bedst nydes på langs (i sofaen) går det straks bedre. Efter Decos farvel overvejede jeg et kort øjeblik min skæbne som Barcelona fan. Men kun et splitsekund.

For der er mindst 5, 6, 8, 10 grunde til at holde med Barcelona og gårsdagens sejr viste lovende takter for sæsonen. Det er især fedt at følge Iniesta og Xavi og deres evne til altid at finde hinanden på banen Det første mål i kampen i går var et klasseeksempel på dette.

Nå ja den tøsede del af mig glæder sig også over Messis frisure i den ny sæson ;-)

søndag den 21. september 2008

Til alle dem der siger Nååhh så læser du nok mange bøger

Når man fortæller, hvad man laver.
For i næste uge får jeg besøg af en mand fra en dyrepark, som vil fortælle mig og andre en masse fantastiske, underlige og helt utrolige facts om elefanter, giraffer og alverdens andre dyr.
Jeg skal også - i bedste Otto Leisner stil - lege quizmaster og holde styr på 20 quizdeltagere og deres (forhåbentlig) festlige og hujende klasser.
Endelig skal jeg pakke bussen med øl, sodavand, godter, flag og kulturrygsække, så den er klar til at krydse grænsen lørdag, når vi drager på træf ;-)

Så nej jeg tror faktisk ikke, det bliver til så mange bøger i næste uge.

torsdag den 18. september 2008

Til min ønskeseddel...

The tales of Beedle the Bard.
Fordi jeg bare ikke er klar til at slippe Harry Potter universet.

M.A.S.H Complete Box Set - The Martinis and Medicine Collection.
Jeg har grinet og grædt til denne fantastiske serie, men aldrig set alle afsnit fra ende til anden.

Verner Panton flowerpot.
De er simpelthen bare så retro smarte.


tirsdag den 16. september 2008

Musikalsk indslag

When you try your best but you don't succeed
When you get what you want but not what you need
When you feel so tired but you can't sleep

søndag den 14. september 2008

Mød Bug

Vi har fået et nyt familiemedlem. Måske en fjern fætter til E.T. og
C-3PO? Han er i hvert fald kær og nu er jeg aldrig alene i køkkenet.