søndag den 13. september 2009
Rundt om søen
En septembersøndag med dejligt solskin. Perfekt til en gåtur rundt om Vandkraftsøen. Med på turen var en biolog og en museumsinspektør som undervejs fortalte om områdets natur og kultur. Det er en helt fantastisk flot tur, som bl.a. går forbi Tvis kloster med den gamle vandmølle.
The ugly truth
Den store optælling #64
Der er meget kvinder ikke ved om mænd og vise versa. Men kvinderne vinder altid til sidst :-)
Der er meget kvinder ikke ved om mænd og vise versa. Men kvinderne vinder altid til sidst :-)
søndag den 6. september 2009
Yacoubians Hus
Den store optælling #63
Jeg har aldrig fået læst Alaa al-Aswanys Yacoubians hus - denne dovne bibliotekar hylder filmatiseringer.
I det næsten 3 timer lange egyptiske drama følger man forskellige mennesker i og omkring et hus i Kairo. Fra den skruppelløse forretningsmand til den unge pige der forsøger at skabe sig et bedre liv og videre til den fattige mønsterelev, hvis liv skifter retning på grund af den megen modgang han møder.
Yacoubians Hus er en tankevækkende film. Korruption, dobbeltmoral og modløshed dominerer, men midt i al ulykken anes der håb - trods alt. Filmen var en anderledes oplevelse. Jeg syntes personerne virkede karikerede, personerne spillede roller, der nogle gange blev spillet lidt for overdrevent. Men det var filmens stil og det fungerede, så tiden aldrig føltes lang.
Jeg har aldrig fået læst Alaa al-Aswanys Yacoubians hus - denne dovne bibliotekar hylder filmatiseringer.
I det næsten 3 timer lange egyptiske drama følger man forskellige mennesker i og omkring et hus i Kairo. Fra den skruppelløse forretningsmand til den unge pige der forsøger at skabe sig et bedre liv og videre til den fattige mønsterelev, hvis liv skifter retning på grund af den megen modgang han møder.
Yacoubians Hus er en tankevækkende film. Korruption, dobbeltmoral og modløshed dominerer, men midt i al ulykken anes der håb - trods alt. Filmen var en anderledes oplevelse. Jeg syntes personerne virkede karikerede, personerne spillede roller, der nogle gange blev spillet lidt for overdrevent. Men det var filmens stil og det fungerede, så tiden aldrig føltes lang.
fredag den 28. august 2009
Troldmænd, Aliens og et frieri
Der er gået kuk i Den store optælling. Sommeren har budt på biograffilm, men der er ikke blevet brugt megen tid på bloggen. Derfor kommer her et opsamlingsheat.
Den store optælling #60-62
60: Harry Potter og Halvblodsprinsen var selvfølgelig ventet med spænding og en vis portion utålmodighed. Helt som i bogen var der meget teenagefnidder og kærestefnadder og det betød at der var skåret krafigt ned på det mørke og dystre. Lidt for meget måske, men jeg synes alligevel filmen var god. Fønixsordenen var meget mørk og dyster og på en måde, var det rart med en lidt lettere film inden de to afsluttende film, som må blive dystre og triste.
Jeg havde især glædet mig til at se fantastiske Jim Broadbent som Horace Slughorn og helt som forventet var han en oplevelse.
61: Indrømmet, jeg kan godt lide at se "tøsefilm". Nogle gange er det bare dejligt at læne sig tilbage i sædet og nyde en helt og aldeles forudsigelig, romantisk film. Det betyder ingenting, at jeg ved, hvordan det hele ender og at handlingen undervejs er plat og uoriginal Det er bare hyggeligt. Og endnu bedre er det, når min søster på en helt almindelig fredag tager turen hertil for at se The Proposal sammen med mig. Filmen var sød og virkelig sjov og helt som en tøsefilm bør være!
62: District 9 minder langtfra om de film, jeg plejer at se. Aliens og højteknologiske våben plejer ikke at lokke mig i biografen men måske burde jeg udforske sci-fi genren lidt. Filmen gjorde i hvert fald et stort indtryk på mig og den kan bestemt anbefales.
Den store optælling #60-62
60: Harry Potter og Halvblodsprinsen var selvfølgelig ventet med spænding og en vis portion utålmodighed. Helt som i bogen var der meget teenagefnidder og kærestefnadder og det betød at der var skåret krafigt ned på det mørke og dystre. Lidt for meget måske, men jeg synes alligevel filmen var god. Fønixsordenen var meget mørk og dyster og på en måde, var det rart med en lidt lettere film inden de to afsluttende film, som må blive dystre og triste.
Jeg havde især glædet mig til at se fantastiske Jim Broadbent som Horace Slughorn og helt som forventet var han en oplevelse.
61: Indrømmet, jeg kan godt lide at se "tøsefilm". Nogle gange er det bare dejligt at læne sig tilbage i sædet og nyde en helt og aldeles forudsigelig, romantisk film. Det betyder ingenting, at jeg ved, hvordan det hele ender og at handlingen undervejs er plat og uoriginal Det er bare hyggeligt. Og endnu bedre er det, når min søster på en helt almindelig fredag tager turen hertil for at se The Proposal sammen med mig. Filmen var sød og virkelig sjov og helt som en tøsefilm bør være!
62: District 9 minder langtfra om de film, jeg plejer at se. Aliens og højteknologiske våben plejer ikke at lokke mig i biografen men måske burde jeg udforske sci-fi genren lidt. Filmen gjorde i hvert fald et stort indtryk på mig og den kan bestemt anbefales.
mandag den 17. august 2009
Coldplay
Nogle gange sker der faktisk noget i Vestjylland. Således kunne jeg på en helt almindelig søndag opleve Coldplay i Herning. Hvor jeg stod, var lyden til tider lidt ujævn (sikkert pga vinden) men stemningen var kanon. Efter opvarming fra Moi Caprice og White Lies blev det tid til the main event.
fredag den 31. juli 2009
Erz Limon
Eller Citronlunden som den hedder på dansk.
Den store optælling #59
Jeg nød denne dejlige film, der viser, hvad der kan ske, når ens liv bliver direkte berørt af politik og minder os om, at verden ikke er sort/hvid. Jeg kan ikke beskrive det bedre end biografens beskrivelse af filmen:
Det er sjældent at en politisk dagsordensættende film også kan levere så enkel og renlivet – for ikke at sige varm og ironisk - hverdagsdramatik som ’Citronlunden’, der udspilles på grænsen mellem Vestbredden og Israel. En enlig palæstinensisk kvinde plejer sin citronlund, da selveste den israelske forsvarsminister flytter ind på nabogrunden. Pludselig udgør den lavmælte kvinde en sikkerhedsrisiko – men kan man behandle kvinden derefter?
Den store optælling #59
Jeg nød denne dejlige film, der viser, hvad der kan ske, når ens liv bliver direkte berørt af politik og minder os om, at verden ikke er sort/hvid. Jeg kan ikke beskrive det bedre end biografens beskrivelse af filmen:
Det er sjældent at en politisk dagsordensættende film også kan levere så enkel og renlivet – for ikke at sige varm og ironisk - hverdagsdramatik som ’Citronlunden’, der udspilles på grænsen mellem Vestbredden og Israel. En enlig palæstinensisk kvinde plejer sin citronlund, da selveste den israelske forsvarsminister flytter ind på nabogrunden. Pludselig udgør den lavmælte kvinde en sikkerhedsrisiko – men kan man behandle kvinden derefter?
tirsdag den 28. juli 2009
For Zlatan da
Eto er væk og Zlatan er kommet til. Et kæmpe ego byttet med et kæmpe ego.
Indrømmet, jeg er ikke fan af Ibrahimovic. Glimrende fodboldspiller bestemt, men han fylder og kræver meget også uden for banen. Kun en lille del af postyret omkring Ibrahimovic handler om fodbold og det synes jeg, er synd.
Allerbedst kan jeg lide Iniesta - en fokuseret og fantastisk fodboldspiller, som spiller hver kamp med stort overblik og hjerte og (næsten) altid uden drama.
Modsætninger på samme hold.
Jeg glæder mig til sæsonstart. Til Iniesta, Puyol, Xavi, Henri og Messi og håber, at Zlatan gør den følelse af øv, jeg sidder med i kroppen til skamme.
Indrømmet, jeg er ikke fan af Ibrahimovic. Glimrende fodboldspiller bestemt, men han fylder og kræver meget også uden for banen. Kun en lille del af postyret omkring Ibrahimovic handler om fodbold og det synes jeg, er synd.
Allerbedst kan jeg lide Iniesta - en fokuseret og fantastisk fodboldspiller, som spiller hver kamp med stort overblik og hjerte og (næsten) altid uden drama.
Modsætninger på samme hold.
Jeg glæder mig til sæsonstart. Til Iniesta, Puyol, Xavi, Henri og Messi og håber, at Zlatan gør den følelse af øv, jeg sidder med i kroppen til skamme.
tirsdag den 21. juli 2009
Til Stine
Mere end en gang har Stine og jeg hørt, at vi har en sær form for humor. Det er da også Stine, der først introducerede mig for Flight of the conchords. Fra småbidder på nettet fik jeg chancen for at lære disse sære fyre bedre at kende i weekenden, hvor der var komediemarathon med 12 afsnit af serien. Jeg så dem ikke alle sammen men en del... og jeg synes, de var ret sjove - vidt sære - men sjove. Og midt i det hele kiggede Jesper på mig og konstanterede at "det her, det skulle du vist ha' set sammen med Stine" :-)
tirsdag den 23. juni 2009
Alice in Wonderland
Glæder man sig til at gå i biografen næste år - ja det tror jeg nok lige man gør!
Burton, Depp, Rickman og Alice - altså hende i Wonderland.
lørdag den 20. juni 2009
Maren o æ woun
.jpg)
Maren er lavet af Alberto Giacometti og blev købt af Holstebro byråd i 1966 for 210.000. Sidste år blev hun udlånt til Louisianna og da hun vendte hjem fik byen et lille problem. For i dag er Maren vurderet til over 100 millioner kroner og lidt for dyr at have stående ubeskyttet i midtbyen. Sagen blev debateret og løsningen blev en elevator, som hver aften kører Maren i sikkerhed og hver morgen sørger for at borgerne kan få glæde af den lille dame.
Se mere fra indvielsen her.
fredag den 19. juni 2009
Romantisk uhygge
Jeg har fået en god start på weekenden.
Den store optælling #57
Torsdag bød på guld, glimmer, store kjoler og romantik. Man skal nok være romantisk anlagt for at synes om The Young Victoria. Det er jeg, så jeg nød et par romantiske timer i biografen med historien om Victoria, Dronning af Storbritannien 1837 - 1901. Som historisk film havde filmen mangler, men som romantisk historie var den...suk.
Den store optælling #58
Fredag var der ikke mange romantiske toner, da jeg så animationsfilmen Coraline. Den kan ikke anbefales nok. Bogen er fantastisk og filmen en både flot og uhyggelig oplevelse. Filmen handler om den ensomme Coraline, som fanges i et parallelunivers, hvor ikke alle vil hende det godt. Filmen er instrueret af Henry Selick, som bl.a. også står bag Nightmare before Christmas.
Den store optælling #57
Torsdag bød på guld, glimmer, store kjoler og romantik. Man skal nok være romantisk anlagt for at synes om The Young Victoria. Det er jeg, så jeg nød et par romantiske timer i biografen med historien om Victoria, Dronning af Storbritannien 1837 - 1901. Som historisk film havde filmen mangler, men som romantisk historie var den...suk.
Den store optælling #58
Fredag var der ikke mange romantiske toner, da jeg så animationsfilmen Coraline. Den kan ikke anbefales nok. Bogen er fantastisk og filmen en både flot og uhyggelig oplevelse. Filmen handler om den ensomme Coraline, som fanges i et parallelunivers, hvor ikke alle vil hende det godt. Filmen er instrueret af Henry Selick, som bl.a. også står bag Nightmare before Christmas.
mandag den 15. juni 2009
Shit pomfrit
Jeg har nævnt ham før og nu genudsender Dr2 proggrammerne med Niklas' mad. Jeg har stadig ikke hverken evner eller interesse for madlavning, men kan alligvel godt lide programmet. For det første handler det ikke bare om mad, det er et kulturhistorisk indslag om den svenske madkultur. I dag besøgte Niklas et røgeri, hvor ål og sild blev røget efter gammeldags principper. Ålen blev senere brugt i en kartoffel-porre suppe. For det andet er kokken ret charmende, han bruger endda maden, når han bander (shit pomfrit) og han laver tit lækre, lækre desserter. Uhhhmmm.
tirsdag den 2. juni 2009
Mammut
Den store optælling #56
En dejlig pinse hos Stine bød selvfølgelig på en film: Mammut med Gael Garcia Bernal og Michelle Williams.
tirsdag den 26. maj 2009
Fodbold og følelser
I morgen bliver der krig på adressen og de første hånlige bemærkninger er kastet.
I morgen vil den ene halvdel af husstanden provokerende indtage sofaen iført den røde spillertrøje med nummer 10 på ryggen. Jeg vil sidde overfor, jeg har ingen spillertrøje, men jeg vil have et bistert men passende ansigtsudtryk og i 2x45 minutter vil vi være fjender. Der spilles finale i CL og da JR hepper på Man U og jeg er Barca-fan må det bare være sådan.
Jeg hepper selvfølgelig på en Barca-sejr men allermest håber jeg på en drømmekamp. Det er to fantastiske hold, der mødes og jeg håber, Henry og især Iniesta bliver helt klar til kampen og at begge hold spiller op til deres allerbedste. Og skulle Barca bliver nr 2 kan jeg leve med det, for helt sikkert er det: i morgen bliver der krig - og fest!
I morgen vil den ene halvdel af husstanden provokerende indtage sofaen iført den røde spillertrøje med nummer 10 på ryggen. Jeg vil sidde overfor, jeg har ingen spillertrøje, men jeg vil have et bistert men passende ansigtsudtryk og i 2x45 minutter vil vi være fjender. Der spilles finale i CL og da JR hepper på Man U og jeg er Barca-fan må det bare være sådan.
Jeg hepper selvfølgelig på en Barca-sejr men allermest håber jeg på en drømmekamp. Det er to fantastiske hold, der mødes og jeg håber, Henry og især Iniesta bliver helt klar til kampen og at begge hold spiller op til deres allerbedste. Og skulle Barca bliver nr 2 kan jeg leve med det, for helt sikkert er det: i morgen bliver der krig - og fest!
fredag den 22. maj 2009
Hemmeligheder
Den store optælling #55
Biernes hemmelige liv er en film med følelser og varme. Den kalder både på smilet og tårerne og selvom historieren undervejs bliver lidt for sentimental og sukkersød er det en god, hyggelig film.
Filmens musik var især en nydelse. Det er altså næsten umuligt ikke at blive grebet af en film, der bruger Bach's Cello Suite No. 1 som underlægningsmusik.
lørdag den 16. maj 2009
Engle og Dæmoner
Den store optælling #54
Det er altid skønt at gå i biografen, stemningen og magien når filmen toner frem på det store lærred. For det meste er jeg ligeglad om vi er 2 eller 60 i salen, men der er nu film hvor oplevelsen bliver lidt bedre når der er mange. Derfor var jeg glad da jeg kunne se Engle og Dæmoner i en propfuld biografsal.
Der oplevede jeg nemlig den danske stolthed da både Nikolaj Lie Kaas og Thure Lindhardt jo som bekendt er på rollelisten. "Næh, det er da Nikolaj" lød det familiært fra salen, da superskurken viste sig for første gang og senere kunne man også høre "Og der er Thure". Det var lidt mærkeligt, men vi sad faktisk der og følte lidt fælles dansk stolthed, for det er da lidt sejt, når der er danskere i fremtrædende roller.
Da Dan Brown var stor, læste jeg Engle og Dæmoner. Alligevel kunne jeg ikke huske ret meget af handlingen og måske var det en fordel, for jeg syntes, filmen var både spændende og underholdende.
Nå ja - filmen havde også lidt guf til bibliotekarer, jeg siger i hvert fald ikke nej til en studietur til Vatikanets bibliotek.
Det er altid skønt at gå i biografen, stemningen og magien når filmen toner frem på det store lærred. For det meste er jeg ligeglad om vi er 2 eller 60 i salen, men der er nu film hvor oplevelsen bliver lidt bedre når der er mange. Derfor var jeg glad da jeg kunne se Engle og Dæmoner i en propfuld biografsal.
Der oplevede jeg nemlig den danske stolthed da både Nikolaj Lie Kaas og Thure Lindhardt jo som bekendt er på rollelisten. "Næh, det er da Nikolaj" lød det familiært fra salen, da superskurken viste sig for første gang og senere kunne man også høre "Og der er Thure". Det var lidt mærkeligt, men vi sad faktisk der og følte lidt fælles dansk stolthed, for det er da lidt sejt, når der er danskere i fremtrædende roller.
Da Dan Brown var stor, læste jeg Engle og Dæmoner. Alligevel kunne jeg ikke huske ret meget af handlingen og måske var det en fordel, for jeg syntes, filmen var både spændende og underholdende.
Nå ja - filmen havde også lidt guf til bibliotekarer, jeg siger i hvert fald ikke nej til en studietur til Vatikanets bibliotek.
mandag den 4. maj 2009
Champions
Et af mine yndlingssteder i London er National Portrait Gallery. Hver gang vi er i byen, må jeg lige indenfor og se hvilke nye udstillinger, de har i kælderen. Ovenpå er den faste samling, hvor hvert portræt fortæller en historie. Jeg kan sidde der i timevis.
Sidste gang jeg var der så jeg udstillingen Champions. Champions består af en række fotografier af kendte sportsfolk, som har lagt krop til opgaven for at støtte Elton Johns Aids foundation. Fotografierne hylder kroppen og de er virkelig flotte.
Selvom det er over en måned, siden jeg var i London, rumsterer billederne stadig. De er taget af Anderson og Low og her kan man se 12 af billederne (Det af Ross Brewer er ret godt) men desværre ikke dette af Thierry Henry, som jeg kun har kunne finde i en beskåret udgave.
mandag den 27. april 2009
Uhyggelige knapper
Juhu, juhu, juhu. Den 12. juni får filmatiseringen af Neil Gaimans skønne, skønne (og uhyggelige!) roman Coraline premiere. Jeg hopper i stolen for at se den og jeg håber, den kommer i biografen i den originale udgave. Også i vestjylland.
Bag filmen står Henry Selick, som bla har skabt The Nightmare Before Christmas og hele filmen er lavet i stop motion med dukker frem for animation. Uhhh, det bliver godt!
Bag filmen står Henry Selick, som bla har skabt The Nightmare Before Christmas og hele filmen er lavet i stop motion med dukker frem for animation. Uhhh, det bliver godt!
søndag den 26. april 2009
onsdag den 22. april 2009
Doubt
Den store optælling #53
Doubt var nomineret til 5 oscars, næsten alle for skuespilpræstationerne. Det er da også dem, jeg husker bedst efter at have forladt biografen. Især energien mellem Meryl Streep og Philip Seymour Hofmann var fantastisk, men også Amy Adams spillede rigtig godt. Philip Seymour Hofmann er efterhånden ved at blive en af mine favoritter. Han er alsidig og altid overbevisende uanset om han spiller den krukkede Capote, det komiske indslag i Charlie Wilsons War, præst, skurk eller alt muligt andet.
Filmen sætter naturligt tankerne igang. Hvad er rigtig og forkert og hvad gør man, når tvivlen nager. Det er tvivlen der gør at ingen dømmes på facts alene, det er i højere grad ens personlige holdning og tro der spiller en rolle. Som biografgænger deler man skæbne med Amy Adams; aldrig er man sikker på, om man vælger den rette side og i den forstand er filmen en oplevelse.
Doubt var nomineret til 5 oscars, næsten alle for skuespilpræstationerne. Det er da også dem, jeg husker bedst efter at have forladt biografen. Især energien mellem Meryl Streep og Philip Seymour Hofmann var fantastisk, men også Amy Adams spillede rigtig godt. Philip Seymour Hofmann er efterhånden ved at blive en af mine favoritter. Han er alsidig og altid overbevisende uanset om han spiller den krukkede Capote, det komiske indslag i Charlie Wilsons War, præst, skurk eller alt muligt andet.
Filmen sætter naturligt tankerne igang. Hvad er rigtig og forkert og hvad gør man, når tvivlen nager. Det er tvivlen der gør at ingen dømmes på facts alene, det er i højere grad ens personlige holdning og tro der spiller en rolle. Som biografgænger deler man skæbne med Amy Adams; aldrig er man sikker på, om man vælger den rette side og i den forstand er filmen en oplevelse.
Abonner på:
Opslag (Atom)
