7-mands reklame

En af de sjove ting ved 7-mands er, at der bliver scoret mange mål. Jeg forstår ikke dem, der gider spille 90 minutter i kampe, hvor der ofte kun bliver scoret få mål.
Når vi spiller er det 60 minutter, banen er næsten alm størrelse, vi spiller på store mål og der er masser af plads at løbe på (hvis man da ellers kan holde til det!).
I aften vandt vi 10-0 og vi havde det selvfølgelig skønt. Vi har også prøvet at stå på den anden side og være dem, der var håbløst bagefter. Men så er det jo igen en fordel, at det hele er overstået på en time :-)

Mine nye fodboldstøvler kom på skadeslisten da elastikken sprang i en tackling, så måske kan jeg tillade at købe nye igen.

The Breakfast Club

På tv viser de en af mine favorit film. Da The Breakfast Club udkom var jeg for lille, men da jeg blev ældre og sværmede for Emilio Estevez så jeg den igen og igen. Jeg ville så gerne være Molly Ringwald - rødhåret, sød og sej! Men i virkeligheden var jeg nok tættere på Ally Sheedy.

Slå dig løs!

Skrid din nøddekasse

Nogle gange funderer jeg over, om oversættere egentlig ser det, de oversætter.
Især sjusk med navne undrer mig bl.a.

Da jeg så en film, hvor hovedpersonen hed Huck. Det navn blev han kaldt og måske vigtigere lystrede han de første 70 minutter, hvor oversætteren pludselig besluttede at omdøbe ham til Chuck.

Calleigh fra CSI Miami har aldrig heddet Kelly (I hvert fald ikke i den serie)

Nogle gange vælger de heller ikke den lige vej:

Let me be frank bør aldrig oversættes til lad mig være frank! (Okay, så vil jeg være Carla)

og min absolutte favorit lige nu:
religious nut-job - religiøs nøddekasse.

El metodo eller metoden

Den store optælling #24

7 højtuddannede kandidater er indkaldt til en sidste og afgørende jobsamtale. Men samtalen forløber helt anderledes end forventet. For i stedet for at møde en repræsentant fra firmaet, bliver de lukket inde i et rum, hvor de gennem en række test skal debattere og eliminere hinanden en efter en. Som tiden går stiger presset på kandidaterne, tonen bliver skarpere og viljen til at ofre hinanden bliver større.

Metoden er ikke den bedste film, jeg har set. Om et stykke tid har jeg muligvis glemt den igen, men lige nu har den sat nogle tanker i gang. Da vi gik fra biografen snakkede vi om, hvordan overlevelsesinstinktet får folk til at anklage og forråde hinanden. Forsøget var interessant og jeg kan ikke helt lade være med at spekulere på, hvordan jeg selv ville reagere.

Sejren er vor

Apropos store kampe. Allerede tidligere på aftenen kunne man se en kamp, der i tempo og teknik mindede en del om aftenens CL-kamp :-)
For på et vestjysk stadion med 5 tilskuere, spillede vi vores første kamp i turneringen. Det er altid skønt at spille kamp, men når solen skinner er alting bare en lille smule sjovere. Og det var sjovt, for vi vandt. Juhu!

Det svære valg

Lige nu sker det. Holdene mødes og jeg er splittet. Hjertet siger en ting, hovedet siger noget andet. Uanset resultatet kan jeg leve med det. Tror jeg.

Jeg er glad for at se et Barcelona hold med Messi klar, og hvor der igen er blevet plads til en at mine favoritter Deco. Men samtidig ved jeg, hvad Rooney kan gøre og håber lidt, at vi får set ham i aktion. Uhh det er svært, så heja Barcelona United!

Her kommer mutter med kost og spand...

Jeg har haft besøg af min mor i dag. Ikke et lad os spise frokost på en hyggelig cafe-besøg men derimod et hent mig venligst på stationen klokken ti minutter i otte for nu skal der dælme gøres rent - besøg. Med søvn i øjnene stod jeg altså klar, da min mor med et overskudsagtigt hop stod af toget med kuffert og rundstykker.

Det med rengøringen har været en aftale i lang tid. Min mors ide. Hun hjælper nogle gange min søster med lidt praktiske ting og så synes hun også, hun skal hjælpe mig. Godt nok er min søster ret besværet af en skade, men ret skal være ret - ungerne er lige og lillesøster skal da også have rengøringshjælp.

Så vi gik i gang og jeg forsøgte virkelig at følge med min mor, der som en Duracell-kanin bare blev ved og var her, der og alle vegne.

Hendes energi mindede mig endnu engang om, at øvelser gør mester for ved projektets afslutning, skreg hver en knogle i min krop efter sofaens trøstende støtte. Min mor derimod annoncerede, at hun da lige ville gå en lille tur og begyndte så at snakke om de ting, vi kan nå i haven i morgen, inden min far kommer og tager hende med igen.

Jeg elsker min mor og er taknemmelig for hendes hjælp. Det er også skønt at sidde i et hus, hvor alt er blevet vasket/suget/pudset. Men lige nu er jeg bare træt. Så træt!

Helte

På min togtur for nylig kom jeg i godt selskab. I Ud & Se var der en artikel om mine helte Wikke & Rasmusssen. Jeg elsker deres måde at se verden på og dét de siger giver virkelig mening.
Jeg ville ønske, jeg kunne bo i deres univers. Jeg er overbevist om, at jeg ville føle mig hjemme der og jeg ville altid være glad og lykkelig. Ahh... skønne drømme...

Sverige med veninder.

I morgen tager jeg på mini-ferie i Stockholm sammen med nogle af pigerne fra læseklubben. Vi har alle masser af ideer til, hvad vi kan se, så det bliver sikkert nogle hektiske dage. Men frem for alt er jeg sikker på at det bliver nogle sjove og hyggelige dage.
Jeg har selvfølgelig udskudt alting til sidste øjeblik. Jeg skulle lige til fodbold inden jeg kunne pakke, men nu er det meste da kommet i kufferten og det sidste er næsten færdig i vaskemaskinen. Når jeg skal pakke har jeg altid en fornemmelse af, at der er noget, jeg har glemt. Jeg har tjekket og dobbelttjekket, men jeg kommer nok alligvel til at fise rundt og ordne en masse i morgen tidlig.

I morgen vil jeg nyde togturen, hvor jeg har god tid til at læse. Jeg har valgt at tage De bedste af os og Anne bliver lærer med. Hvis det ikke er nok, har jeg jo en undskyldning for at købe et par stykker i Sverige ;-) Og så vil jeg jo selvfølgelig glæde mig til at møde de andre i lufthavnen.

Den store optælling - nu også på italiensk

Den store optælling #23

Min bror er enebarn - Mio fratello è figlio unico. Det lyder bare bedre på italiensk.
Jeg fulgtes med 3 veninder, og som det så tit er tilfældet, var vi de eneste 4 i biografen. Det er en skam - mange flere burde se de gode film Filmporten præsenterer.
Filmen handlede overordnet om politik, men mest af alt som søskendekærlighed. Det hele fortalt i en meget humoristisk tone.

På Scope beskrives handlingen sådan her:
I Italiens 1960'ere og 1970'ere er brødrene Accio og Manrico begge politisk aktive, men på hver sin fløj. Og som om det ikke var nok grund til at skændes, så er de begge forelsket i den samme kvinde. Men på trods af skænderier, politik og kærlighed holder de to brødre alligevel kontakten og bliver, som årene går, klogere på både hinanden og sig selv.

Utro-skab

I flere år har jeg været trofast og monogam. Det har gået op og ned, jeg er blevet skuffet, men jeg har holdt ved. Og aldrig har jeg været interesseret i andre. Ikke før nu!
For selv om det stadig er Barcelona FC der er mit hold har jeg det sidste stykke tid flirtet lidt med gutterne fra Man U.
Jeg er splittet men måske er det i orden at heppe på flere hold, så længe det ikke er fra samme liga. Der er jo trods alt kæmpe forskel på spansk og engelsk fodbold og har man set de seneste Man U kampe er der svært ikke at blive imponeret (yeahh Rooney!)
Så indtil videre deler jeg min fodboldkærlighed. Så må vi se, hvad der sker, hvis (når?) Barcelona og Man U møder hinanden i CL-semifinalen.