Den store optælling #20
Jeg er stadig i gang med at se de film, der var med i Oscar-kapløbet. Hvis man kan tale om en tendens er det måske, at det er film, jeg ikke helt forstår. I går var det vinderen No country for old men, og lige som da jeg så There will be blood forlod jeg biografen forundret og med masser af tanker i hovedet.
No country var vildt spændende, og jeg kunne slet ikke undgå at blive revet med. Flere gange tog jeg mig selv i at sidde og dukke mig i biografsædet, når kuglerne fløj rundt på lærredet. Der var tidspunkter, hvor jeg havde lyst til at kigge væk, men samtidig ville jeg ikke gå glip af noget.
Efter at have oplevet Javier Bardem som psykopatisk morder, forstår jeg godt at Oscarstatuetten gik til ham. Han var overbevisende og iskold og han skræmte mig fra vid og sans. Det værste ved at se en film om en nådeløs morder er at komme hjem til et mørkt hus, mens fantasien er på sit højeste.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
I dette lukkede forum vil jeg gerne indrømme at jeg havde det ret "nå" med No country for old men.
Men flot fotografet!
Jeg synes, den var god. Spændende!
Men mellem os sagt, forstår jeg stadig ikke slutningen. I min lille snørklede hjerne ville det have givet mening, hvis filmen sluttede efter biluheldet.
Spurgte kollega, som har læst bogen, om han også var forvirret. Han sagde næh og foreslog mig at læse bogen.
Det bliver helt sikkert aldrig til noget, så jeg får nok aldrig helt styr på det.
Send en kommentar