På hadelistens top 10

I går måtte jeg igennem en times mareridt og selvtillidsknusende strabadser. De fleste kalder det vist shopping, men jeg ved hvilken ondskab, der gemmer sig bag det hyggelige navn.
Jeg er ekspert i at udskyde indkøb, især når det drejer sig om tøj. Men situationen var akut. Mine jeans havde kolletivt besluttet at blive møre og jeg fandt huller i den ene par efter det andet. Alle mine nederdele blev fundet frem, gamle bukser støvet af og i fjorten dage lykkedes det mig at undgå at se kendsgerningerne i øjnene.
Men jeg måtte jo afsted. Planen var lagt hjemmefra: et par jeans af mærket Lee (for der behøver jeg ikke at aflevere de nederste 10 cm til butikkens skrædder).
Forholdsvis positivt stemt tog jeg afsted men hurtigt blev alle mine bange anelser til virkelighed.
To butikker måtte jeg besøge uden at finde et par, jeg bare turde prøve. Jeg ved godt, jeg er en stor pige og at mine ben er korte, så jeg kan ikke bare vælge og vrage, men helt ærlig hvem bruger str 23/35. To butikker måtte jeg igennem uden at finde livvidder større end 28.
Nedslået, opgivende og godt gammeldags pisse sur gjorde jeg et sidste forsøg og ohh lykke... der var bukser som både passede i længe og liv. Flere par endda, så jeg kunne vælge.
Da jeg stod i prøverummet og knappede knappen i det helt rigtige par, startede en ny sang i radioen: Mikas big girl (you are beautiful) Tilfældighed?