søndag den 6. september 2009

Yacoubians Hus

Den store optælling #63

Jeg har aldrig fået læst Alaa al-Aswanys Yacoubians hus - denne dovne bibliotekar hylder filmatiseringer.

I det næsten 3 timer lange egyptiske drama følger man forskellige mennesker i og omkring et hus i Kairo. Fra den skruppelløse forretningsmand til den unge pige der forsøger at skabe sig et bedre liv og videre til den fattige mønsterelev, hvis liv skifter retning på grund af den megen modgang han møder.

Yacoubians Hus er en tankevækkende film. Korruption, dobbeltmoral og modløshed dominerer, men midt i al ulykken anes der håb - trods alt. Filmen var en anderledes oplevelse. Jeg syntes personerne virkede karikerede, personerne spillede roller, der nogle gange blev spillet lidt for overdrevent. Men det var filmens stil og det fungerede, så tiden aldrig føltes lang.

1 kommentar:

Sussi sagde ...

Jeg ku' godt li' bogens lidt kaljedoskopiske stil, men mener også at huske at figurerne også er lidt karikerede deri. Jeg overvejer om jeg skal se filmen, men den er ikke noget must for mig (der er mange andre på efteråret og vinterens liste).