Et af mine yndlingssteder i London er National Portrait Gallery. Hver gang vi er i byen, må jeg lige indenfor og se hvilke nye udstillinger, de har i kælderen. Ovenpå er den faste samling, hvor hvert portræt fortæller en historie. Jeg kan sidde der i timevis.
Sidste gang jeg var der så jeg udstillingen Champions. Champions består af en række fotografier af kendte sportsfolk, som har lagt krop til opgaven for at støtte Elton Johns Aids foundation. Fotografierne hylder kroppen og de er virkelig flotte.
Selvom det er over en måned, siden jeg var i London, rumsterer billederne stadig. De er taget af Anderson og Low og her kan man se 12 af billederne (Det af Ross Brewer er ret godt) men desværre ikke dette af Thierry Henry, som jeg kun har kunne finde i en beskåret udgave.
2 kommentarer:
Nu har jeg været inde og kigge de 12 fotografier og wauw! Jeg er vild med godt fotografi (og ville så gerne være bedre til det selv) og de her portrætter er bare SÅ smukke og æstetiske.
Skønt med en lille øjenåbner :-)
Og har du tjekket dem under Circus - de er også skønne. Jeg kan godt lide den måde, de bruger kroppen på.
Send en kommentar