Det er en tradition, Oscarnight ville ikke være det samme, hvis jeg ikke havde selskab af Stine. Det er ikke fordi, vi laver noget specielt. Men vi har vores rutiner og interne skævheder og det er bare så hyggeligt.
I år så vi ikke så meget af optakten, for vi var i biografen for at se, hvad nogle af de nominerede egentlig kunne byde på. Først så vi Revolutionary Road (Den store optælling #47) med Kate Winslet og Leonardo DiCaprio. En fantastisk og tankevækkende film, hvor især de to hovedrolleindehavere og Michael Shannon var en stor fornøjelse.
Bagefter så vi Milk (Den store optælling #48). Jeg ved ikke, hvordan jeg har kunne undgå at læse anmeldelser men sandheden er, at jeg ikke anede noget som helst om filmen. Måske derfor slog den mig helt omkuld. Sean Penn er FANTASTISK og jeg er glad for, han fik sin Oscar, ligesom jeg også jublede, da Dustin Lance Black vandt og gav den mest rørende tale ved dette års Oscarshow.
Mit næste filmprojekt må bliver Slumdog Millionaire som med 8 Oscars blev aftenens store vinder.
mandag den 23. februar 2009
Twilight
Den store optælling #46
Om en måneds tid, d 25. marts kommer 2. del i Twilightserien på dansk. Bogen hedder Nymåne og den er ventet af mange, undertegnede ingen undtagelse.
Twilight er historien om teenagepigen Bella, som flytter til en mørk og regnfuld by. Her falder hun for den mystiske Edward, som viser sig at være vampyr. Det er primært en bog for piger, en meget romantiske historie om umulig, altopslugende kærlighed.
Twilight er filmatiseret og resultatet er egentlig blevet ret godt. Mange af bogens gode replikker er med i filmen (hvilket er guf for romantiske pigehjerter) men samtidig er vampyrdelen mere fremtrædende end i bogen og det gør filmen mere spændende.
Om en måneds tid, d 25. marts kommer 2. del i Twilightserien på dansk. Bogen hedder Nymåne og den er ventet af mange, undertegnede ingen undtagelse.
Twilight er historien om teenagepigen Bella, som flytter til en mørk og regnfuld by. Her falder hun for den mystiske Edward, som viser sig at være vampyr. Det er primært en bog for piger, en meget romantiske historie om umulig, altopslugende kærlighed.
Twilight er filmatiseret og resultatet er egentlig blevet ret godt. Mange af bogens gode replikker er med i filmen (hvilket er guf for romantiske pigehjerter) men samtidig er vampyrdelen mere fremtrædende end i bogen og det gør filmen mere spændende.
mandag den 9. februar 2009
Morsom, romantisk komedie
Den store optælling #45
For det meste har hørt om, læst anmeldelser af eller fået anbefalet de film jeg ser. Men nogle gange er det meget rart at se en film, man egentlig ikke kender og har forventninger til. Nogle gange bliver man jo positivt overrasket. Det var præcis, hvad jeg blev, da jeg så He's just not that into you. Det er en romantisk komedie, som jeg synes var meget morsom især på grund af dem her:
Jeg synes, Drew Barrymores beskrivelse af dating-universet sidst i traileren er ret sjovt.
For det meste har hørt om, læst anmeldelser af eller fået anbefalet de film jeg ser. Men nogle gange er det meget rart at se en film, man egentlig ikke kender og har forventninger til. Nogle gange bliver man jo positivt overrasket. Det var præcis, hvad jeg blev, da jeg så He's just not that into you. Det er en romantisk komedie, som jeg synes var meget morsom især på grund af dem her:
Jeg synes, Drew Barrymores beskrivelse af dating-universet sidst i traileren er ret sjovt.
lørdag den 7. februar 2009
Australia
Den store optælling #44
Baz Luhrmann har lavet en lang men flot film. Nuvel, der er måske ikke så mange overraskelser i handlingen, men Australia har gode skuespillere, romantik, humor og sidst men bestemt ikke mindst: masser af smukke naturbilleder.
Jeg vil til Australien!
Baz Luhrmann har lavet en lang men flot film. Nuvel, der er måske ikke så mange overraskelser i handlingen, men Australia har gode skuespillere, romantik, humor og sidst men bestemt ikke mindst: masser af smukke naturbilleder.
Jeg vil til Australien!
onsdag den 4. februar 2009
Life in plastic, it's fantastic...
I næste måned fylder Barbie officielt 50 år. Man må sige hun holder sig godt, kvinder der har gennemgået alverdens modeluner og begejstret piger verden over uden at miste sin figur.
Som med alting er der tilhængere og modstandere - er Barbie en dum blondine eller er hun er forbillede?
Jeg vil ikke argumentere for hverken det ene eller det andet. Da jeg var barn, elskede jeg min Barbie, som altid var kunstner eller direktør og bestemte det HELE. Min Ken hed Dario Campeotto, var en fin fyr der sang Angelique og forgudede Barbie. Det var ren idyl - en drømmeverden, men ikke en der på nogen måde har påvirket mit voksenliv :-)
Min veninde Line havde den sejeste Ken - med "rigtigt" hår og skæg, der kunne stikke. Fantastisk!
Som med alting er der tilhængere og modstandere - er Barbie en dum blondine eller er hun er forbillede?
Jeg vil ikke argumentere for hverken det ene eller det andet. Da jeg var barn, elskede jeg min Barbie, som altid var kunstner eller direktør og bestemte det HELE. Min Ken hed Dario Campeotto, var en fin fyr der sang Angelique og forgudede Barbie. Det var ren idyl - en drømmeverden, men ikke en der på nogen måde har påvirket mit voksenliv :-)
Min veninde Line havde den sejeste Ken - med "rigtigt" hår og skæg, der kunne stikke. Fantastisk!
mandag den 2. februar 2009
Changeling
Den store optælling #43
En mors største frygt udvikler sig til et mareridt da hendes søn forsvinder. Efter måneders afsavn kommer politiet med godt nyt, hendes søn er fundet og på vej hjem. Men den dreng der står af toget på stationen er ikke Christine Colllins søn, men en fremmed dreng. Politiet, som i forvejen er udsat for stærk kritik om magtmisbrug og korruption, vil ikke tabe ansigt og nægter at have lavet en fejl. De regner sagen for opklaret og for Christine Collins bliver det en livslang kamp for at få politiet og omverdenen til at høre hendes historie og for at finde sin søn.
Der bliver spillet på alle tangenter for at skabe en dramatisk og gribende historie. Personerne er fremstillet noget firkantet, de gode er gode, og de onde er og kan kun være onde. Det til trods blev jeg faktisk ret grebet af filmen og jeg synes, Angelina Jolie spillede rollen som ulykkelig mor ret overbevisende.
En mors største frygt udvikler sig til et mareridt da hendes søn forsvinder. Efter måneders afsavn kommer politiet med godt nyt, hendes søn er fundet og på vej hjem. Men den dreng der står af toget på stationen er ikke Christine Colllins søn, men en fremmed dreng. Politiet, som i forvejen er udsat for stærk kritik om magtmisbrug og korruption, vil ikke tabe ansigt og nægter at have lavet en fejl. De regner sagen for opklaret og for Christine Collins bliver det en livslang kamp for at få politiet og omverdenen til at høre hendes historie og for at finde sin søn.
Der bliver spillet på alle tangenter for at skabe en dramatisk og gribende historie. Personerne er fremstillet noget firkantet, de gode er gode, og de onde er og kan kun være onde. Det til trods blev jeg faktisk ret grebet af filmen og jeg synes, Angelina Jolie spillede rollen som ulykkelig mor ret overbevisende.
Abonner på:
Opslag (Atom)
