Søndag

I går havde vi pokeraften. Der blev drukket vin og drinks, spist alt for meget og spillet poker til sent. Dagen derpå er energiniveauet ikke højt.
Jeg kunne kaste mig over havearbejdet, men lad os se det i øjnene, det sker ikke. I stedet kommer tiden sikkert til at gå med:

Sensationen (his girls friday) kl. 12.25 på DR

og lidt læsning på terrassen

one, two, three strikes, you're out

Den første kamp på Yankee Stadium blev spillet 1923 men fra næste sæson skal kampene spilles på det nye Yankee Stadium. Jeg er glad for, at jeg fik set en baseballkamp og glad for at jeg fik oplevet kampen på det stadium, hvor Babe Ruth slog sine rekorder.

Baseball er en mærkelig sport. Kampene tager i gennemsnit cirka 3 timer, men der er lavet undersøgelser, der viser at den effektive spilletid er 12 -15 minutter. Man skulle derfor tro, at det var kedeligt, men det er det slet ikke.

Vi så New York Yankees vs Tampa Bay Rays. Vi fik et enkelt homerun og en hjemmesejr, så stemningen var i top hos de godt 55.000 tilskuere på stadion.

Udover kampen var der også andre gode/spøjse oplevelser. Frierier og fødselsdagshilsner på storskærm er ikke bare noget, der sker i film og højtråbende sælgere med hotdogs på hovedet findes også i virkeligheden. Og der er gang i salget, for amerikanerne forstår virkelig at kombinere sport med mad og drikke. Hele tiden og i store mængder!

En anden skøn ting ved baseball er måden den kombinerer sport og sang. Før kampstart er der selvfølgelig den obligatoriske nationalsang og i 7. inningspausen var der igen fællessang med God bless America og (og nu kommer det bedste) en sang, jeg kender fra en musical! Derfor kunne jeg skråle med på

Take me out to the ball game,Take me out with the crowd.

Buy me some peanuts and Cracker Jack,

I don't care if I never get back,

Let me root, root, root for the home team,

If they don't win it's a shame.

For it's one, two, three strikes, you're out,

At the old ball game

Da kampen var slut forlod vi stadion til tonerne af Frank Sinatra. Jo jo der er skam noget for alle til baseball.

Tilskud til flybillet og kampbillet modtages gerne!

Prins Caspian

Den store optælling #31

Lucy, Susan, Peter og Edmund vender tilbage til Narnia. Men landet er forandret - mørkt, koldt og ødelagt og narnianerne lever i skjul. Narnia styres af Telmarinerne ledet af den onde kong Miraz som forsøger at dræbe sin nevø, Caspian, for at sætte sin egen søn på tronen.Prins Caspian flygter og med hjælp fra narniaerne og de fire unge, tager han kampen op for at besejre Miraz og genvinde sin trone.

Filmen er den anden af C.S. Lewis' bøger, der bliver filmatiseret. Prins Caspian har den fordel at der ikke behøves så mange forklaringer. Vi kender universet og er klar til at gå på eventyr. Jeg kunne godt lide filmen, selvom jeg synes, der var lidt for lidt eventyr og lidt for mange kampe.

Nå ja, og så er det altså bare dejligt at gå i biografen om eftermiddagen.

Mamma Mia!

Den store optælling #30

Det har aldrig været en mulighed, at jeg ikke skulle se Mamma Mia! Grunden er selvfølgelig

Ohh - hjertebanken, svedige håndflader og sommerfugle i maven.

Udover Colin Firth bød Mamma Mia! også på Julie Walters og super (trooper) ABBA musik, så jeg forventede en sjov og hyggelig filmoplevelse. Og det var hvad jeg fik. Ikke mere men bestemt heller ikke mindre.

Og så fik jeg jo en herlig dosis Firth i en rolle hvor han (igen) var meget engelsk, kejtet og en lille smule snobbet :-) Suk.

Semacodes

På mit arbejde leges der med semacodes. Så taadaa... sådan ser min blog altså ud.

I've got a crush

I flyet så jeg en ret dårlig film Definitely, Maybe. Det var dog ikke helt spild, for musikken var skøn. Siden da har jeg nydt I've got a crush on you på Youtube, hvor den findes i mange forskellige versioner. Indtil videre kan jeg bedst lide denne:



Men Linda Ronstadt er lige i hælene og der er nu også noget over Sarah Vaughan's noget anderledes version.