søndag den 15. juni 2008

Let's get, let's get, let's get, let's get rocked

I går tog jeg hjemmefra med en billet til Rock under broen i tasken og en aftale med Stine og Birgitte. Vi fik regn, vi fik sol og nogle fik endda lidt ufrivilligt øl :-) men samlet set var det en god og sjov dag. Og vi fik selvfølgelig hørt en masse musik. Det var ikke de samme bands vi havde glædet os til, men alle fik hørt deres favoritter.
Det jeg havde set mest frem til var Def Leppard, som smykkede væggene på mit ungdomsværelse. Det var et godt gensyn. De er ikke helt unge mere, men de kan stadig rocke. Stine og jeg undrede os lidt over ordlyden i teksterne men logik eller ej, det var fedt at synge med på på

red light, yellow light, green-a-light go!
Crazy little woman in a one man show
Mirror queen, mannequin, rhythm of love
Sweet dream, saccharine, loosen up

Andre store oplevelser var Tina Dickow, Volbeat (hørte kun lidt, men stemningen var i top!), Alanis Morissette og Magtens Korridorer. Sidstnævnte skal jeg helt sikkert høre mere til - sikke et liveshow!
P.S. - note til Birgitte og Stine - jeg har tjekket på play, jeg har altså aldrig nogensinde hørt Lorteparforhold! Beklager :-)

4 kommentarer:

Birgitte sagde ...

Det var en super god dag :-) Som sagt var det ikke helt de samme bands vi glædede os til. Jeg glædede mig f.eks. til Alanis Morisette, som du slet ikke nævner, Louise! Øl, ja nu er det vasket ud af håret :-)

Stine sagde ...

Også tak for en fin dag herfra :-)

Var lidt imponerede over de gamle rockere fra Def Leppard selvom deres musik ellers ikke lige er min stil.
Troede Alanis var en type som bare ville stå og synge stille og roligt på scenen men hun var da temmelig energisk; blev godt nok lidt bekymret da hun drejede rundt om sig selv flere minutter i træk som i trance...
Tina Dickow synes jeg gjorde det godt, hvorimod Ace of Base, som forventet, ikke var superspændende at høre på.

Er helt sikkert med på en festival el. koncert en anden god gang (og så krydser vi fingre for at Birgitte slipper for benbrud eller ølvask!)

Louise sagde ...

Alanis var god, jeg kendte bare ikke så mange af hendes sange. Men hun var helt klart en oplevelse, så hun må på listen :-)

Birgitte sagde ...

Ja, vi må gentage det en anden god gang! God musik og godt selskab :-)