For cirka 14 dage siden så vi Susse Wold i Sommer i Tyrol og det satte gang i en samtale om smukke skuespillerinder i dansk film. Vi kunne nemt komme på flere navne fra de ældre film, men i nutidens film kneb det lidt mere. Nu har Helle Virkner bragt emnet på banen igen. Men vi er stadig ikke kommet nærmere en afgørelse.
Hvem er nutidens smukke "divaer"? Navne! Tænk, Louise - tænk.
lørdag den 31. maj 2008
onsdag den 28. maj 2008
Musikalsk indslag
Rødt hår og en smuk stemme. Jeg lytter til A fine Frenzy for tiden.
Humøret er til den slags stille singer/songwriter musik.
mandag den 26. maj 2008
Even when you're brilliant.
Alle mine store planer for mine højt værdsatte fridage forsvinder i læsning og tv-kiggeri. Egentlig burde jeg ikke være overrasket, sådan er jeg jo og det står nok ikke til at ændre. Det gør det heller ikke lettere når universet (i form af TCM) vælger at vise film med mine favoritter.
Først Gene Kelly (suk) i An American in Paris
Og så er smukke og morsomme Katharine Hepburn Woman of the year
fredag den 23. maj 2008
The Untouchables...
Jeg taler hverken om Al Capone eller Kevin Costner men om vores fodboldhold.
5 kampe inde i sæsonen har vi stadig ikke tabt. Det er ret uvant for os så vi nyder det så længe det varer. Jeg kan godt lide stemningen på holdet. Opvarmningen foregår meget løst og taktikmødet i pausen var i dag en genforælling af en scene i en film. Det er så hyggeligt.
Og nu vi er ved fodbolden, glæder jeg mig naturligvis over onsdagens CP resultat. Jeg havde ikke mulighed for at se kampen, men Jesper holdt mig opdateret på mobilen. Det blev altså flirten der løb med sejren. Egentlig ikke overraskende.
Det har jo ikke rigtig været hjerteholdets sæson i år og nu lader det til, at holdet er i opløsning. Heltene forsvinder til andre forskellige klubber, så jeg ved ikke helt, hvad jeg gør og hvem jeg skal følge. Svær beslutning.
5 kampe inde i sæsonen har vi stadig ikke tabt. Det er ret uvant for os så vi nyder det så længe det varer. Jeg kan godt lide stemningen på holdet. Opvarmningen foregår meget løst og taktikmødet i pausen var i dag en genforælling af en scene i en film. Det er så hyggeligt.
Og nu vi er ved fodbolden, glæder jeg mig naturligvis over onsdagens CP resultat. Jeg havde ikke mulighed for at se kampen, men Jesper holdt mig opdateret på mobilen. Det blev altså flirten der løb med sejren. Egentlig ikke overraskende.
Det har jo ikke rigtig været hjerteholdets sæson i år og nu lader det til, at holdet er i opløsning. Heltene forsvinder til andre forskellige klubber, så jeg ved ikke helt, hvad jeg gør og hvem jeg skal følge. Svær beslutning.
McDreamy
Den store optælling #27
En del af grunden til at Stine og jeg blev venner er nok, at vi deler en humor, som nogen finder mærkelig og så selvfølgelig vores interesse for film. Derfor var det også naturligt, at mit københavnerbesøg startede med en tur i biografen.
Vi så tøsefilm! En ægte mand som måske (og fuldstændig forventet) hverken var intens og overraskende, men som var sød, ukompliceret, behagelig og faktisk ret morsom.
En del af grunden til at Stine og jeg blev venner er nok, at vi deler en humor, som nogen finder mærkelig og så selvfølgelig vores interesse for film. Derfor var det også naturligt, at mit københavnerbesøg startede med en tur i biografen.
Vi så tøsefilm! En ægte mand som måske (og fuldstændig forventet) hverken var intens og overraskende, men som var sød, ukompliceret, behagelig og faktisk ret morsom.
Bonderøv i CPH
Ah endelig fredag. Begyndelsen på en afslappet weekend med selvvalgt ensomhed og hyggelig læseklub.
De sidste 4 dage har jeg været udstationeret i hovedstaden. Jeg deltog i en temadag om læsning og en konference om børnekultur. Dagene bød på inspiration, mulighed for networking og masser af de der sociale situationer som jeg slet ikke dur til og derfor hader.
Der var de traditionelle tamme oplæg, men det var heldigvis de gode og spændende, der dominerede og jeg gik derfra med masser af faglig inspiration og lyst til at ændre/berige min arbejdsplads og min egen indsats.
Besøg i København får altid mine jydske gener til at danse rundt i kroppen og selvom jeg elsker at få muligheden for at besøge mine veninder og min familie (især charme-nevøen) bliver jeg hurtig træt af folk, trafik og trængsel. Så i dag har jeg låst døren og kan hygge mig helt alene indtil eftermiddagens fodboldkamp.
De sidste 4 dage har jeg været udstationeret i hovedstaden. Jeg deltog i en temadag om læsning og en konference om børnekultur. Dagene bød på inspiration, mulighed for networking og masser af de der sociale situationer som jeg slet ikke dur til og derfor hader.
Der var de traditionelle tamme oplæg, men det var heldigvis de gode og spændende, der dominerede og jeg gik derfra med masser af faglig inspiration og lyst til at ændre/berige min arbejdsplads og min egen indsats.
Besøg i København får altid mine jydske gener til at danse rundt i kroppen og selvom jeg elsker at få muligheden for at besøge mine veninder og min familie (især charme-nevøen) bliver jeg hurtig træt af folk, trafik og trængsel. Så i dag har jeg låst døren og kan hygge mig helt alene indtil eftermiddagens fodboldkamp.
torsdag den 15. maj 2008
Hutlihut...
Den store optælling #26
I årenes løb har Jesper set en del tøsefilm. Nu blev det så tid til at betale lidt tilbage.
For forfilmen til "...Og det var Danmark" fik mig ikke til at tænke "den må jeg bare se", men endnu engang blev jeg positivt overrasket. For godt nok kan jeg ikke huske, hvem der scorede det 3. mål mod Uruguay (som min bedre halvdel) og jeg ved heller ikke hvilke klubber Allan Simonsen har spillet for, men det betyder ikke noget.
Filmen er ikke kun for fodboldtosser. Det er Danmarkshistorie og det bliver formidlet godt, sjovt og interessant.
Jeg kan godt lide fodbold, men går ikke op i landsholdet. Alligevel får jeg stadig en klump i halsen, når jeg ser Flemming Poulsen græde uhæmmet ved europamesterskabet.
Og går man slet ikke op i fodbold, kan man jo altid grine lidt af moden; Morten Stigs frisure, Ole Quist' overskæg og landsholdets alt for korte shorts. Olé!
I årenes løb har Jesper set en del tøsefilm. Nu blev det så tid til at betale lidt tilbage.
For forfilmen til "...Og det var Danmark" fik mig ikke til at tænke "den må jeg bare se", men endnu engang blev jeg positivt overrasket. For godt nok kan jeg ikke huske, hvem der scorede det 3. mål mod Uruguay (som min bedre halvdel) og jeg ved heller ikke hvilke klubber Allan Simonsen har spillet for, men det betyder ikke noget.
Filmen er ikke kun for fodboldtosser. Det er Danmarkshistorie og det bliver formidlet godt, sjovt og interessant.
Jeg kan godt lide fodbold, men går ikke op i landsholdet. Alligevel får jeg stadig en klump i halsen, når jeg ser Flemming Poulsen græde uhæmmet ved europamesterskabet.
Og går man slet ikke op i fodbold, kan man jo altid grine lidt af moden; Morten Stigs frisure, Ole Quist' overskæg og landsholdets alt for korte shorts. Olé!
onsdag den 7. maj 2008
Evig kærlighed
Den store optælling #25
Javier Bardem. Først skræmte han livet af mig og så fik han mit hjerte til at banke en lille smule hurtigere. Jeg har lige set Kærlighed i koleraen tid, en historie om evig og endeløs kærlighed.
Jeg har ikke læst Gabriel García Márquez' bog, så jeg har intet at sammenligne med. Men filmen var i orden. Jeg var underholdt og nød de flotte billeder, men det var ikke en uforglemmelig og følelsesladet oplevelse.
Men jeg er altså lidt romantisk (i hvert fald i teorien) og en kærlighed, der overlever 53 år, 7 måneder og 11 dages adskillelse - suk, det er da smukt. Bardem gjorde det godt, men faktisk var det den unge Florentino Ariza (spillet af Unax Ugalde) naive og overvældende kærlighed der ramte mig mest.
Javier Bardem. Først skræmte han livet af mig og så fik han mit hjerte til at banke en lille smule hurtigere. Jeg har lige set Kærlighed i koleraen tid, en historie om evig og endeløs kærlighed.
Jeg har ikke læst Gabriel García Márquez' bog, så jeg har intet at sammenligne med. Men filmen var i orden. Jeg var underholdt og nød de flotte billeder, men det var ikke en uforglemmelig og følelsesladet oplevelse.
Men jeg er altså lidt romantisk (i hvert fald i teorien) og en kærlighed, der overlever 53 år, 7 måneder og 11 dages adskillelse - suk, det er da smukt. Bardem gjorde det godt, men faktisk var det den unge Florentino Ariza (spillet af Unax Ugalde) naive og overvældende kærlighed der ramte mig mest.
mandag den 5. maj 2008
Case study: hjernens snørklede veje
Sådan her tror jeg det fungerer for de fleste. Man hører en sang, hjernen registrer sangen og danner sig en mening om den. Den er et hit, noget bras, god at danse til o.s.v. Man nynner den, får den måske på hjernen og køber cd'en. Det må være den logiske rækkefølge ikk'?
Nogle gange får man et forhold til en sang pga. en oplevelse eller en følelse fx. bliver jeg altid glad, når jeg hører I will survive, fordi den får mig til at tænke på mine veninder.
Sidstnævnte har jeg flere eksempler på, men når det kommer til nye sange, går min hjerne ofte den længste omvej. For et stykke tid siden sad jeg således og zappede da Joakim sang In my Place i reality-showet Elsk mig i nat. Jeg har hørt Coldplay før og selvfølgelig også denne sang, men den har aldrig rigtig sat sig fast. Men lige nu (og sikkert også i morgen) er jeg vild med den, i original version naturligvis.
Nogle gange får man et forhold til en sang pga. en oplevelse eller en følelse fx. bliver jeg altid glad, når jeg hører I will survive, fordi den får mig til at tænke på mine veninder.
Sidstnævnte har jeg flere eksempler på, men når det kommer til nye sange, går min hjerne ofte den længste omvej. For et stykke tid siden sad jeg således og zappede da Joakim sang In my Place i reality-showet Elsk mig i nat. Jeg har hørt Coldplay før og selvfølgelig også denne sang, men den har aldrig rigtig sat sig fast. Men lige nu (og sikkert også i morgen) er jeg vild med den, i original version naturligvis.
Abonner på:
Opslag (Atom)
