Flammen og Citronen

Den store optælling #22

Det er den dyreste film, der er lavet i Danmark. Omkring 46 mill. har jeg hørt. Alene af den grund er det en film der bliver snakket om. Modstandsbevægelsen og besættelsestiden er også altid interessant, måske især når filmen er inspireret af virkelige hændelser.

Flammen og Citronen er en flot film. Den er flot filmet, kostumer og kulisserne er pragtfulde og skuespilpræstationerne er helt i top. Både Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt giver Citronen og Flammen liv og også birollerne bliver levende og interessante. Det eneste, der hev mig lidt ud af filmen var de passager, hvor Lindhardt var fortæller. Meningen var måske at stemmen skulle være dystert og stemningsskabende, men for mig var det samme stemme, som da han spillede Steso i Nordkraft.

Måske bliver det lidt for flot. Måske kommer man ikke helt ind under huden på historien og dens personer. Jeg synes, det var en god film, men alligevel følte jeg den var lidt for lang og den fik aldrig rigtig helt fat.

Dagens ord: smuk

Den store optælling #21

En af fordele ved at være med i filmporten er, at jeg får set de smalle film. Jeg har været med i flere år og selvom der har været nitter imellem, har det også givet mange gode filmoplevelser.

Dykkerklokken og Sommerfuglen er en smuk film. Jeg kan ikke finde et ord, der beskriver den bedre.
Historien om Jean-Do, som efter et slagtilfælde er fanget i sin egen krop er rørende og smuk. Udover sit venstre øje har han kun hukommelsen og fantasien tilbage og med dét, forsøger han at skabe et værdigt liv. Der er store følelser på spil og især forholdet mellem Jean-Do og hans far efterlod en knugende fornemmelse i maven.
Foruden historien bør Dykkerklokken og Sommerfuglen ses på grund af den flotte fotografering med storslåede naturbilleder. Det er - ja gæt engang - smukt. Se den!

To timer uden at blinke

Den store optælling #20

Jeg er stadig i gang med at se de film, der var med i Oscar-kapløbet. Hvis man kan tale om en tendens er det måske, at det er film, jeg ikke helt forstår. I går var det vinderen No country for old men, og lige som da jeg så There will be blood forlod jeg biografen forundret og med masser af tanker i hovedet.

No country var vildt spændende, og jeg kunne slet ikke undgå at blive revet med. Flere gange tog jeg mig selv i at sidde og dukke mig i biografsædet, når kuglerne fløj rundt på lærredet. Der var tidspunkter, hvor jeg havde lyst til at kigge væk, men samtidig ville jeg ikke gå glip af noget.

Efter at have oplevet Javier Bardem som psykopatisk morder, forstår jeg godt at Oscarstatuetten gik til ham. Han var overbevisende og iskold og han skræmte mig fra vid og sans. Det værste ved at se en film om en nådeløs morder er at komme hjem til et mørkt hus, mens fantasien er på sit højeste.

Arven efter Charlie

I Aalborg Zoo er der født en lille orangutang-unge. Ungen er fra den 10. marts og hedder ikke noget endnu. Men den er sød.

Babyens oldefar var Charlie, som var allertiders hyggeligeste orangutang.
Da vi boede i Aalborg besøgte vi ham tit, men så flyttede vi og nu er han død. Den historie kan vist ikke bruges som godnathistorie

Min uge - highlights

Ugen har været rolig og ret begivenhedsløs. Det har passet mig godt, for humøret og energien har ikke været i top på det sidste. Men selvom ugen har været stille, har jeg glædet mig over:

- Første fodboldtræning. Jeg har fået nye fodboldstøvler, men har stadig vildt ondt i fødderne. Regnen og blæsten dominerede træningen, men det er skønt at komme udenfor og spille igen.

-Søde billeder af nevøen i mailboksen

- At jeg skal have penge tilbage i skat

- Sæsonstarten på CSI:NY. Det var en lidt tam start, men efter en lang vinterpause er det skønt at have min onsdagsserie tilbage :-)
- En ny Katarina von Bredow roman i postkassen

Livets små glæder!

På hadelistens top 10

I går måtte jeg igennem en times mareridt og selvtillidsknusende strabadser. De fleste kalder det vist shopping, men jeg ved hvilken ondskab, der gemmer sig bag det hyggelige navn.
Jeg er ekspert i at udskyde indkøb, især når det drejer sig om tøj. Men situationen var akut. Mine jeans havde kolletivt besluttet at blive møre og jeg fandt huller i den ene par efter det andet. Alle mine nederdele blev fundet frem, gamle bukser støvet af og i fjorten dage lykkedes det mig at undgå at se kendsgerningerne i øjnene.
Men jeg måtte jo afsted. Planen var lagt hjemmefra: et par jeans af mærket Lee (for der behøver jeg ikke at aflevere de nederste 10 cm til butikkens skrædder).
Forholdsvis positivt stemt tog jeg afsted men hurtigt blev alle mine bange anelser til virkelighed.
To butikker måtte jeg besøge uden at finde et par, jeg bare turde prøve. Jeg ved godt, jeg er en stor pige og at mine ben er korte, så jeg kan ikke bare vælge og vrage, men helt ærlig hvem bruger str 23/35. To butikker måtte jeg igennem uden at finde livvidder større end 28.
Nedslået, opgivende og godt gammeldags pisse sur gjorde jeg et sidste forsøg og ohh lykke... der var bukser som både passede i længe og liv. Flere par endda, så jeg kunne vælge.
Da jeg stod i prøverummet og knappede knappen i det helt rigtige par, startede en ny sang i radioen: Mikas big girl (you are beautiful) Tilfældighed?

Joy Division

Den store optælling #19.

Filmporten er kommet sent i gang i år, og det betyder, at filmene bliver serveret hurtigt efter hinanden i løbet af de næste uger.
I dag så jeg Control - en trist og tragisk historie om Ian Curtis, forsanger i bandet Joy Division, korte og omtumlede liv. Det var en flot film, filmet meget stemningsfuldt i sort/hvid og med et godt og interessant soundtrack.
Jeg - musik-uinteresseret som jeg er - havde aldrig hørt om Joy Division, men jeg har læst om filmen på Don't panic hvor Morten har lavet en flot omtale af filmen og bogen.

Vågn op og få en krammer

- Det er dejligt at synge - og skønt at blive sunget til. Derfor har vi valgt at fejre Sangens År med en hyldest til alle de kvinder, der trænger til en ægte kærlighedserklæring,’ siger radiovært og kanonkonge Jesper Holm.

Se videoen her. Der er sportsfolk og studieværter. Skuespillere og musikere. En lille nørd og lovens lange arm. Der er Venstre/Radikal duet og en kulturminister, som måske aldrig har været gladere (?). Tak for sangen.

Juno

Den store optælling #18

Jeg har glædet mig meget til at se denne film. Høje forventninger er altid farligt, men heldigvis blev jeg ikke skuffet. Juno var anderledes, end jeg havde troet, men den var rigtig god. Jeg grinede og jeg græd, og så kan jeg vel ikke forvente mere.
Det er som om Michael Cera er født til at spille kejtet teenager. Udover Juno har jeg set ham i Superbad, og begge gange har han været genial. Men Juno er Ellen Pages film, og hun er meget overbevisende i rollen som teenager, der pludselig skal træffe svære, voksne valg.

Your part time lover and a full time friend,

The monkey on the back is the latest trend,

Don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

Here is a church and here is a steeple,

We sure are cute for two ugly people,

Don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

We both have shiny happy fits of rage,

I want more fans, you want more stage,

Don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

I'm always tryin to keep it real,

Now I'm in love with how you feel,

I don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

I kiss you on the brain in the shadow of the train,

I kiss you all starry eyed,

My body swings from side to side,

I don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

The pebbles forgive me,

The trees forgive me,

So why can't,

You forgive me?

I don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

Du du du du du du dudu

Du du du du du du dudu

I don't see what anyone can see,

In anyone else,

But you

Tilgiv mig

... hvis jeg ikke tager telefonen, når du ringer
... hvis vi ikke kan lave aftaler
... hvis jeg virker lidt fraværende

og husk at det kun er en enkelt time om ugen - resten af tiden er jeg din.

Den 12. marts sker det: Mac og de andre er tilbage. Nedtællingen er begyndt!

Hjemme

I denne weekend fejrede vi min farmors fødselsdag med frokost på Østvildsund Færgekro hvor man får god gammeldags mad i kæmpe portioner.
Fra kroen er der fantastisk udsigt over Limfjorden. I denne weekend havde stormen fået vandet til at stige og her er den havn, hvor min fars lille båd plejer ligge.