fredag den 29. februar 2008

Hej, Mit navn er Louise, jeg er...

... Harry Potter fan...

I denne måned er jeg begyndt at læse Harry Potter på engelsk. De første i serien har jeg kun læst på dansk, men jeg har længe haft lyst til at opleve dem på originalsproget.
Indtil nu er det skønt. Der er meget, jeg har glemt, fordi jeg husker filmene bedre end bøgerne, og der er jo mange ting der er anderledes. Så jeg er altså startet forfra og i aften må jeg gå i gang med The Goblet of Fire.

Harry Potter bøgerne har sat tankerne igang, og jeg har måtte indrømme noget, jeg ellers længe har prøvet at benægte. Jeg er Harry Potter fan. Tidligere har jeg læst bøgerne og set filmene med almindelig, men stor fornøjelse, men jeg indrømmer, at jeg ved den sidste bog og filmpremieren i sommers gik lidt i Potter-mode og blev en lille bitte smule nørdet. Men jeg kom over det og har levet et nogenlunde normalt liv - indtil nu. For i den sidste tid har mine dagdrømme handlet om besværgelser og magiske væsner og den anden dag kom jeg til at kalde kæresten Ron, selvom han jo hedder Jesper. Ak ja, hvad hjernen er fuld af...

Så nu springer jeg ud. Jeg synes ikke bare at Harry Potter er en god serie, jeg er fan af både bøger og film. Jeg vil sikkert altid have et ret nørdet forhold til Potter og venner, og jeg bliver vist aldrig helt færdig med at læse bøgerne.

Min outing har endnu ikke overrasket nogen. Faktisk lader det til, at jeg var den eneste, der ikke mente, jeg var fan. Men ok - tegnene var der selvfølgelig - mit blognavn er taget fra bogen og jeg har muligvis nævnt bøgerne og filmene for venner og familie en enkelt gang eller to.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Velkommen i havn, Louise, hi-hi. Tror du, Jesper er med på lidt numerologi. Der vil være et vist schwung over Ron Ro.....?

Anonym sagde ...

Vi kan godt være venner alligevel, hvis du synes :)

Louise sagde ...

Ulla
Og måske en tur til frisøren? Nej jeg tror, jeg beholder den originale udgave!

Zenia
Det synes jeg :-)