Wikke og Rasmussen har givet os skæve historier og fantasifulde film i 25 år.
Jeg kan ikke rigtig huske at have set tv-udsendelserne, men jeg kan huske, da jeg fes rundt og sagde fuk og to kolde fra kassen. Som voksen har jeg købt dvd'erne og fornyet mit bekendskab med brødrene Bisp, de 4 Jørgener, klap-i-Olsen og alle de andre. Børnefilmene har jeg også set. Der var engang en dreng... er en herlig film og musikken får mig altid i godt humør.
I efterårsferien fejres Wikke og Rasmussen med en filmkoncert i Imperial biografen og i lørdags var jeg heldig at have en plads i salen. Det var en super oplevelse. En række kendte kom og sang de allerbedste sange og stemningen var rigtig god. Der blev vist filmklip fra filmene og tv-serierne, og der blev sunget med fra alle sæder.
Desværre drillede teknikken lidt under et par af numrene, men det var småting i et ellers godt show. Min eneste anke er, at der var meget lidt fra de gamle tv-programmer, showet var i høj grad tilrettelagt omkring de nyere filmsange. Der var dog nogle numre med og Allan Mortensen fik virkelig taget til at lette, da han sang Voldsom Volvo.
Nu kan jeg så glæde mig til Mord, mor på P2.
Tak for i aften!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar