Den store optælling # 4
Jeg har meldt mig ind i Biografklub Danmark og gik derfor i biografen for at se den første film; Ole Bornedals Kærlighed på film. Jeg ved ikke, om jeg havde set filmen, hvis den ikke havde været med i biografklubben. Mine følelser for dansk film er nemlig lidt blandede. Det er ikke fordi, der laves dårlige film i Danmark, tværtimod er vi vist ret gode til det. Men jeg er mættet af danske film, der minder for meget om hinanden og hvor navnene på rollelisten ligner en kopi fra den foregående film.
Mine forventninger var derfor - som anmeldelserne - blandede. Men jeg synes filmen var god. Ikke fantastisk men god. Handlingen sagde mig ikke så meget. Den var lidt for sær og ikke særlig spændende. Men filmisk var det en flot film. Jeg har læst, at det er Dan Laustsen, der er ansvarlig for fotograferingen og stilen har jeg ikke set tidligere i dansk film. Det gør filmen interessant.
lørdag den 8. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar