søndag den 13. september 2009
Rundt om søen
En septembersøndag med dejligt solskin. Perfekt til en gåtur rundt om Vandkraftsøen. Med på turen var en biolog og en museumsinspektør som undervejs fortalte om områdets natur og kultur. Det er en helt fantastisk flot tur, som bl.a. går forbi Tvis kloster med den gamle vandmølle.
The ugly truth
Den store optælling #64
Der er meget kvinder ikke ved om mænd og vise versa. Men kvinderne vinder altid til sidst :-)
Der er meget kvinder ikke ved om mænd og vise versa. Men kvinderne vinder altid til sidst :-)
søndag den 6. september 2009
Yacoubians Hus
Den store optælling #63
Jeg har aldrig fået læst Alaa al-Aswanys Yacoubians hus - denne dovne bibliotekar hylder filmatiseringer.
I det næsten 3 timer lange egyptiske drama følger man forskellige mennesker i og omkring et hus i Kairo. Fra den skruppelløse forretningsmand til den unge pige der forsøger at skabe sig et bedre liv og videre til den fattige mønsterelev, hvis liv skifter retning på grund af den megen modgang han møder.
Yacoubians Hus er en tankevækkende film. Korruption, dobbeltmoral og modløshed dominerer, men midt i al ulykken anes der håb - trods alt. Filmen var en anderledes oplevelse. Jeg syntes personerne virkede karikerede, personerne spillede roller, der nogle gange blev spillet lidt for overdrevent. Men det var filmens stil og det fungerede, så tiden aldrig føltes lang.
Jeg har aldrig fået læst Alaa al-Aswanys Yacoubians hus - denne dovne bibliotekar hylder filmatiseringer.
I det næsten 3 timer lange egyptiske drama følger man forskellige mennesker i og omkring et hus i Kairo. Fra den skruppelløse forretningsmand til den unge pige der forsøger at skabe sig et bedre liv og videre til den fattige mønsterelev, hvis liv skifter retning på grund af den megen modgang han møder.
Yacoubians Hus er en tankevækkende film. Korruption, dobbeltmoral og modløshed dominerer, men midt i al ulykken anes der håb - trods alt. Filmen var en anderledes oplevelse. Jeg syntes personerne virkede karikerede, personerne spillede roller, der nogle gange blev spillet lidt for overdrevent. Men det var filmens stil og det fungerede, så tiden aldrig føltes lang.
fredag den 28. august 2009
Troldmænd, Aliens og et frieri
Der er gået kuk i Den store optælling. Sommeren har budt på biograffilm, men der er ikke blevet brugt megen tid på bloggen. Derfor kommer her et opsamlingsheat.
Den store optælling #60-62
60: Harry Potter og Halvblodsprinsen var selvfølgelig ventet med spænding og en vis portion utålmodighed. Helt som i bogen var der meget teenagefnidder og kærestefnadder og det betød at der var skåret krafigt ned på det mørke og dystre. Lidt for meget måske, men jeg synes alligevel filmen var god. Fønixsordenen var meget mørk og dyster og på en måde, var det rart med en lidt lettere film inden de to afsluttende film, som må blive dystre og triste.
Jeg havde især glædet mig til at se fantastiske Jim Broadbent som Horace Slughorn og helt som forventet var han en oplevelse.
61: Indrømmet, jeg kan godt lide at se "tøsefilm". Nogle gange er det bare dejligt at læne sig tilbage i sædet og nyde en helt og aldeles forudsigelig, romantisk film. Det betyder ingenting, at jeg ved, hvordan det hele ender og at handlingen undervejs er plat og uoriginal Det er bare hyggeligt. Og endnu bedre er det, når min søster på en helt almindelig fredag tager turen hertil for at se The Proposal sammen med mig. Filmen var sød og virkelig sjov og helt som en tøsefilm bør være!
62: District 9 minder langtfra om de film, jeg plejer at se. Aliens og højteknologiske våben plejer ikke at lokke mig i biografen men måske burde jeg udforske sci-fi genren lidt. Filmen gjorde i hvert fald et stort indtryk på mig og den kan bestemt anbefales.
Den store optælling #60-62
60: Harry Potter og Halvblodsprinsen var selvfølgelig ventet med spænding og en vis portion utålmodighed. Helt som i bogen var der meget teenagefnidder og kærestefnadder og det betød at der var skåret krafigt ned på det mørke og dystre. Lidt for meget måske, men jeg synes alligevel filmen var god. Fønixsordenen var meget mørk og dyster og på en måde, var det rart med en lidt lettere film inden de to afsluttende film, som må blive dystre og triste.
Jeg havde især glædet mig til at se fantastiske Jim Broadbent som Horace Slughorn og helt som forventet var han en oplevelse.
61: Indrømmet, jeg kan godt lide at se "tøsefilm". Nogle gange er det bare dejligt at læne sig tilbage i sædet og nyde en helt og aldeles forudsigelig, romantisk film. Det betyder ingenting, at jeg ved, hvordan det hele ender og at handlingen undervejs er plat og uoriginal Det er bare hyggeligt. Og endnu bedre er det, når min søster på en helt almindelig fredag tager turen hertil for at se The Proposal sammen med mig. Filmen var sød og virkelig sjov og helt som en tøsefilm bør være!
62: District 9 minder langtfra om de film, jeg plejer at se. Aliens og højteknologiske våben plejer ikke at lokke mig i biografen men måske burde jeg udforske sci-fi genren lidt. Filmen gjorde i hvert fald et stort indtryk på mig og den kan bestemt anbefales.
mandag den 17. august 2009
Coldplay
Nogle gange sker der faktisk noget i Vestjylland. Således kunne jeg på en helt almindelig søndag opleve Coldplay i Herning. Hvor jeg stod, var lyden til tider lidt ujævn (sikkert pga vinden) men stemningen var kanon. Efter opvarming fra Moi Caprice og White Lies blev det tid til the main event.
fredag den 31. juli 2009
Erz Limon
Eller Citronlunden som den hedder på dansk.
Den store optælling #59
Jeg nød denne dejlige film, der viser, hvad der kan ske, når ens liv bliver direkte berørt af politik og minder os om, at verden ikke er sort/hvid. Jeg kan ikke beskrive det bedre end biografens beskrivelse af filmen:
Det er sjældent at en politisk dagsordensættende film også kan levere så enkel og renlivet – for ikke at sige varm og ironisk - hverdagsdramatik som ’Citronlunden’, der udspilles på grænsen mellem Vestbredden og Israel. En enlig palæstinensisk kvinde plejer sin citronlund, da selveste den israelske forsvarsminister flytter ind på nabogrunden. Pludselig udgør den lavmælte kvinde en sikkerhedsrisiko – men kan man behandle kvinden derefter?
Den store optælling #59
Jeg nød denne dejlige film, der viser, hvad der kan ske, når ens liv bliver direkte berørt af politik og minder os om, at verden ikke er sort/hvid. Jeg kan ikke beskrive det bedre end biografens beskrivelse af filmen:
Det er sjældent at en politisk dagsordensættende film også kan levere så enkel og renlivet – for ikke at sige varm og ironisk - hverdagsdramatik som ’Citronlunden’, der udspilles på grænsen mellem Vestbredden og Israel. En enlig palæstinensisk kvinde plejer sin citronlund, da selveste den israelske forsvarsminister flytter ind på nabogrunden. Pludselig udgør den lavmælte kvinde en sikkerhedsrisiko – men kan man behandle kvinden derefter?
Abonner på:
Opslag (Atom)
