Fodbold og følelser

I morgen bliver der krig på adressen og de første hånlige bemærkninger er kastet.
I morgen vil den ene halvdel af husstanden provokerende indtage sofaen iført den røde spillertrøje med nummer 10 på ryggen. Jeg vil sidde overfor, jeg har ingen spillertrøje, men jeg vil have et bistert men passende ansigtsudtryk og i 2x45 minutter vil vi være fjender. Der spilles finale i CL og da JR hepper på Man U og jeg er Barca-fan må det bare være sådan.
Jeg hepper selvfølgelig på en Barca-sejr men allermest håber jeg på en drømmekamp. Det er to fantastiske hold, der mødes og jeg håber, Henry og især Iniesta bliver helt klar til kampen og at begge hold spiller op til deres allerbedste. Og skulle Barca bliver nr 2 kan jeg leve med det, for helt sikkert er det: i morgen bliver der krig - og fest!

Hemmeligheder

Den store optælling #55

Biernes hemmelige liv er en film med følelser og varme. Den kalder både på smilet og tårerne og selvom historieren undervejs bliver lidt for sentimental og sukkersød er det en god, hyggelig film.
Filmens musik var især en nydelse. Det er altså næsten umuligt ikke at blive grebet af en film, der bruger Bach's Cello Suite No. 1 som underlægningsmusik.

Engle og Dæmoner

Den store optælling #54

Det er altid skønt at gå i biografen, stemningen og magien når filmen toner frem på det store lærred. For det meste er jeg ligeglad om vi er 2 eller 60 i salen, men der er nu film hvor oplevelsen bliver lidt bedre når der er mange. Derfor var jeg glad da jeg kunne se Engle og Dæmoner i en propfuld biografsal.

Der oplevede jeg nemlig den danske stolthed da både Nikolaj Lie Kaas og Thure Lindhardt jo som bekendt er på rollelisten. "Næh, det er da Nikolaj" lød det familiært fra salen, da superskurken viste sig for første gang og senere kunne man også høre "Og der er Thure". Det var lidt mærkeligt, men vi sad faktisk der og følte lidt fælles dansk stolthed, for det er da lidt sejt, når der er danskere i fremtrædende roller.
Da Dan Brown var stor, læste jeg Engle og Dæmoner. Alligevel kunne jeg ikke huske ret meget af handlingen og måske var det en fordel, for jeg syntes, filmen var både spændende og underholdende.

Nå ja - filmen havde også lidt guf til bibliotekarer, jeg siger i hvert fald ikke nej til en studietur til Vatikanets bibliotek.

Champions

Et af mine yndlingssteder i London er National Portrait Gallery. Hver gang vi er i byen, må jeg lige indenfor og se hvilke nye udstillinger, de har i kælderen. Ovenpå er den faste samling, hvor hvert portræt fortæller en historie. Jeg kan sidde der i timevis.

Sidste gang jeg var der så jeg udstillingen Champions. Champions består af en række fotografier af kendte sportsfolk, som har lagt krop til opgaven for at støtte Elton Johns Aids foundation. Fotografierne hylder kroppen og de er virkelig flotte.

Selvom det er over en måned, siden jeg var i London, rumsterer billederne stadig. De er taget af Anderson og Low og her kan man se 12 af billederne (Det af Ross Brewer er ret godt) men desværre ikke dette af Thierry Henry, som jeg kun har kunne finde i en beskåret udgave.