Musikalsk indslag

Lad mig være ærlig, lørdagens koncert med Oasis var ok, men bestemt ikke den bedste, jeg har oplevet. Stemningen var lidt lad både hos publikum og på scenen. Egentlig stod jeg ganske godt, omringet af halvfulde unge, som kunne skråle med på alle sange. Det var på sin vis ganske underholdende. Jeg kendte - helt selvforskyldt - ikke mange af de nye numre og måske derfor synes jeg stadig at højdepunkterne var de gamle numre: Wonderwall, Don't look back in anger og Champagne Supernova. Men nummeret, Outta time, fra det nyeste album kan nu også godt tåle et par gentagelser.

Hverdagens helte

Bibliotekarer på det hvide lærred tysser mere end de kysser.

I mit fagblad er der en artikel om bibliotekarens rolle på film. Der er ikke mange og ofte har bibliotekaren en birolle som genert ungmø, som skal "reddes" fra sit sølle liv, eller som i de mere positive tilfælde kan bidrage med oplysninger, der kan bringe helten videre.

Ved et kig på min egen dvd-hylde kunne jeg kun finde en film, hvor bibliotekaren spiller en stor rolle.

I Desk set fra 1957 spiller Katharine Hepburn altvidende bibliotekar med overblik, selvtillid og svar på rede hånd. Hun og de andre kvinder (!) i biblioteket er uundværlige for virksomheden. Alligevel sender direktøren bud efter Spencer Tracy, som skal effektivisere Hepburns afdeling og så bryder krigen ud. Computer vs bibliotekarer - hvem vinder mon det slag ;-)

I'm in the mood for dancing

Hvis jeg havde danseben og ejede et par stepsko ville jeg tage til bal med ham her:

Eugene Curran Kelly, bedre kendt som Gene Kelly, blev født i 1912 og optrådte i sin lange karriere i et utal af musicals. Han var især kendt for sin energiske og atletiske dansestil, og sit pæne udseende med det charmerende ar.

Klippet er fra musicalen Summer Stock fra 1950. En klassiske musical med forviklinger, dans og teater, kærlighed og skønne sange bl.a. Judy Garlands Get Happy. Og så har charmetrolden vist aldrig været sødere end her, hvor Judy Garland synger Friendly star.

Yes Man

Den store optælling #42

Fredagsdate i biffen. Vi var begge i lidt fjollet humør, så det måtte filmen også blive og hvem er bedre end Jim Carrey, når filmen skal være skør og fjollet.
I Yes man spiller han Carl, som lever et meget trist liv og har mistet troen på sig selv og sine omgivelser. På et meget mærkeligt seminar lærer han, at han skal sige ja til de udfordringer, han stilles over for. Selv det mest utiltalende tilbud kan åbne døren for positive oplevelser.
Det minder lidt af Liar, Liar men grinede man af den, vil man også grine her. Jim Carrey er ret sjov, både i replikkerne og i mimikken.

Skru ned!

En af gaverne under træet var bogen Feldthaus skruer ned. I bogen har Christine Feldthaus (kender fra Kender du typen) ført dagbog i de månder, hvor hun og hendes familie begyndte deres CO2 besparende tilværelse. Jeg glæder mig til at læse hendes overvejelser og ser frem til at lære noget på en god og underholdende måde. Forhåbentlig bliver jeg selv lidt bedre til at spare på miljøet. Nogle ting vil være lette - at lade bilen stå og de kødløse dage fx. Men der er også ting, jeg har svært ved at spare på - computeren og tvet fx og badene, som godt nok ikke er lange, men som helst skal være kogende.

Opsamlingheat: 2008

Året 2008 blev afsluttet med et farvel til en trofast ven. Pc'en brød sammen og sagde farvel og tak. Det, blandet med en blogger der har haft et meget tænksomt efterår (blandet med en lille smule selvmedlidenhed), har betydet, at der har været ret stille på siden.

Men blimey! Nu skal det være slut. En ny pc er budt velkommen i familien, og jeg er klar til et nyt år. Jeg starter det nye år, med at se tilbage og få samler et par løse ender i min filmoptælling

Den store optælling #40
December startede med en herlig biografoplevelse. I selskab med søde, Max-eksperter så jeg Max pinlig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige om den; se den! Jeg elsker Max og hans pinlige mor, som ikke gør teenagelivet lettere. Se den morsomme trailer på Max Pinligs hjemmeside.

Den store optælling #41
Årets sidste film viste et smukt Barcelona og en dæjli' Javier Bardem, men derudover sagde handlingen i Vicky Cristina Barcelona mig ikke meget.